Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg begierer huercken det ene eller andet,
sagde Astrea: thi saadan en klaer och bekiendt Sag
be-høffver ingen videre Forklaring: Men jeg siger Dig
dette alleene derfor, at jeg vil lade Dig forstaae,
jeg er kommen i sand Forfaring derom.
Ach! sagde Celadon: Hui haffver jeg skuld leffvet
denne for mig saa ulycksalige Dag? Det vaar for dig
och mig bedre, sagde Astrea, at vi icke alleeniste ey
haffde leffvet denne Dag, men at vi begge haffde døed,
førend jeg nogen tijd saae eller lærde at kiende
dig. It forlindrer min Bedrøffvelse nogenlunde,
nemligen at jeg saadant i Tijde er bleffven vaer,
paa det jeg kunde forekomme en ting, huilcken,
dersom dend haffde gaaet for sig, mig miere haffde
kund bedrøffvet, end ald din Utroeskab. Saafrembd jeg
derfor, formedelst det, som tilforne imellom os begge
er passerit (huilcket jeg dog altsammen i Evighed vil
rydde af mit Hierte och aldrig mere tæncke derpaa)
endnu haffver nogen Mact offver dig, saa packe dig
strax fra mit Ansict, du Troeløse Menniske; och
lad dig for mig i Evighed, undtagen jeg dig fordrer,
aldrig miere see.
Celadon vilde suaret hende, men ald Audientz
vaar hannem denne gang forsagt och affslagen. Och
effterdi hun stoed op och vilde gaa bort, fattede
han hende ved Skiørted, med disse Ord: Jeg vil
icke i dend Meening opholde eder, at I skal høre
paa min Undskyldning for en Forseelse, som mig er
aldelis ubekiendt, eller at jeg derfore vil bede
eder om Forladelse. Men alleene paa det I med eders
Øyne kand se, huad Ende jeg haffver udvald til at
skaffe dend Person aff Verden, som er eder saa meget
Vederstyggelig. Men hun vilde derfore icke med it
Øye ansee hannem, men sleed sig, fuld af vrede,
fra hannem: Och beholdt Celadon it Silke-Baand i
Haanden, huilcket hun haffde fest for Skiørtet, och
pleyede at binde det samme om sin Hals, och sommetijds
effter Leyligheden at sticke en Urt eller Blomster,
men denne gang haffde bundet en Ring, som hende vaar
forærit aff hendes Fader, der udi.
Tilslutning til et jevnt og idyllisk Naturliv, som
er Skildringens forlorne Baggrund.
Fuldstændigt blev »Astrea« ikke oversat paa Dansk;
dens Publikum kjendte selvfølgelig Originalværket
eller dets tydske Gjengivelse, saa Oversættelsen
ikke slog an som Boghandlerforetagende. Men Værkets
Indflydelse paa dansk Poesi er kjendelig nok i Tidens
Digtning, og i vor poetiske Litteratur spiller dets
Omplantning destiden en Rolle som fremkaldende et
stort Bidrag til den metriske Hyrdedigtning paa vort
Sprog.
Oversætteren var SØREN TERKELSEN, om hvem de biografiske
Efterretninger ere saa sparsomme, at vi ikke vide Andet om
ham, end at han havde været Kammertjener hos Christian IV.
og derefter blev Tolder i Lykstad (Glückstadt), hvor hans
Oversættelse af »Astrea« udkom 1645. Der var i denne
indlagt Sange, hvilke Terkelsen havde gjengivet til
saadanne Toner, som syntes ham passende, da de franske
Kompositioner ikke vare til at opdrive. Texten til de
saaledes benyttede Melodier oversatte han senere med
tilføjet Diskant og Bas, supplerede den med nogle flere
oversatte Sange og henviste ved de forskjellige Digte til
dem i »Astrea«, som kunde synges efter samme Tone. Det
Hele udgjorde tre Snese Viser, der udgaves i Aarene 1648,
1653 og 1654 under Fællestitlen »Astree Siunge-Chor eller
Allehaande artige og lystige ny og verdslige Viser, med
deres Melodier«. De fleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
