Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Sprogforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1616. Som Student fik han Plads paa Valkendorfs
Kollegium, blev Sejerherre i en Disputats for det
kongelige Rejsestipendium og besøgte Holland og Paris,
hvor han gjorde Bekjendtskab med den derværende
hollandske Gesandt, den berømte Hugo Grotius. Efter
sin Hjemkomst tog han Magistergraden og fik Tilbud om
et Professorat i Theologien, men han foretrak at gaa
som Informator med Kansleren Christian Friis’ Søn til
Sorø, i Haab om at komme udenlands med ham, naar et
Aar var gaaet; den nylig udbrudte svenske Krig kaldte
imidlertid hans Elev til Hæren, og Pontoppidan vendte
da tilbage til Kjøbenhavn, hvor han holdt theologiske
og filologiske Forelæsninger. Ved sine Prædikener
vandt han Frederik III.s Yndest og blev 1649 kaldet
til Slotspræst ved Kapellet paa Antvorskov. Her blev
han i sexten Aar, til han 1665 forflyttedes til Kjøge.
Otte Aar senere blev han trods sin Vægring udnævnt til
Biskop i Throndhjem, og som Bevis paa sin særlige
Naade befalede Kongen det theologiske Fakultet at
indbyde ham til at tage Doktorgraden; da han undskyldte
sig med den lange Rejse fra Throndhjem til Kjøbenhavn,
blev han efter Kongens Villie kreeret til Doktor uden
Disputats. Længe efter Pontoppidans Død 1678 levede i
Thrøndelagen Mindet om hans Nidkjærhed for Undervisningen
og det venlige og milde Væsen, han lagde for Dagen paa
sine Visitatser.
Pontoppidan var en flittig Forfatter og indtager i den
theologiske Litteratur en særegen Plads som en af de
mest udprægede Repræsentanter for den Retning, der med
Forkjærlighed dvæler ved Betragtningen af Christus som
Blodvidnet og behager sig i den omstændelige Udmaling
og symbolske Benyttelse af alle de med hans Død paa
Korset forbundne Attributer og Momenter. - Sin danske
Grammatik, »Grammatica Danica«, udgav Pontoppidan
medens han boede i Kjøge, skjøndt den er skrevet
adskillige Aar tidligere. Den er delt i en
orthografisk, en etymologisk og en syntaktisk Del.
Dens Iagttagelser ere righoldige og vidne om ligesaa
megen Læsning som Opmærksomhed for den daglige Tales
sproglige Fænomener; ogsaa i Systematiseringen af det
opsamlede Stof røber der sig ikke sjeldent megen
Skarpsindighed, men paa andre Steder forraade
Misforstaaelserne og de opstillede Reglers Mangel paa
tilstrækkelig omfattende Gyldighed, at man endnu stod
ved en ny og vanskelig Videnskabs første Begyndelse
og havde ondt ved at skjelne de enkelte Traades Løb
i det tilsyneladende vilkaarlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
