Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beklædte under Christian IV. Peder Sørensen var udrustet
med en beundringsværdig Lærdom og vandt europæisk Ry
som den mest fremragende Tilhænger af den paracelsiske
Lære, hvis metafysiske Spekulation han hævdede
overfor Galenus’ saalænge eneraadende Empiri. I sit
Skrift »Idea medicinæ philosophicæ« (»Den filosofiske
Lægevidenskabs Ide« 1571) stræber han efter at forsone
Paracelsus med de ældre Filosofers, især Platos og
Platonikernes Anskuelser og saaledes reformere det
almindelige Begreb orn Naturen, som efter hans Mening
var kommet paa Afveje formedelst Mangel paa sand
Metafysik - altsaa Tilvejebringelsen af en filosofisk
Alliance mod Galens Erfaringstheori. Et andet berømt
Skrift af Peder Sørensen er hans »Epistola ad
Paracelsum« (»Brev til P.«); men forøvrigt udgav han
ikke Meget, hvorimod der fandtes efter ham en Mængde
for Størstedelen helt fuldendte Haandskrifter, hvis
Emner viste det forbausende Omfang af hans Kundskaber.
Henimod Slutningen af det 17. Aarhundrede naaede ogsaa
den Cartesianske Filosofis Tankestrømninger til Danmark,
modtagne med Tilslutning (som af Normanden Prof. KØNING)
eller afviste som utilstedelige (som af SØREN GLUD, der
disputerede imod Monadelæren). Cartesius’ mathematiske
Opdagelser fandt en Befordrer i RASMUS BARTHOLIN (1625-
1698), der selv havde ydet epokegjørende mathematisk-
fysiske Arbejder, særlig Opdagelsen af Straalebrydningen
ved den islandske Bjergkrystal, for hvilken Lovene siden
udvikledes nøjere af Huyghens og Newton. Sine mange
Iagttagelser (om Legemernes Skikkelser, om Sneens
Skikkelse, om Legemernes Porer, om Tiltrækning o. s. v.)
har han nedlagt i en Samling »De naturæ mirabilibus
Quæstiones academicæ« (»Akademiske Spørgsmaal om Naturens
Vidundere« 1674), i hvilken han hævder Undersøgelsens og
Experimentets Fortrin fremfor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
