Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Filosofi, saaledes som den med Petrus Ramus som Fører
rejste sig imod Skolastikens Aristoteles og satte
Platon i hans Højsæde (Side 343). Den vigtigste
Mellemmand mellem denne nye Filosofi og vort
Aandsliv var ANDERS KRAG. Han var en Borgersøn fra
Ribe, født 1553; blev Student og tog Magistergraden
i Wittenberg. Sine her begyndte filosofiske, fysiske
og lægevidenskabelige Studier fortsatte han i Strasburg,
Tübingen og Basel, sluttede sig ivrigt til Petrus Ramus’
Læresystem og skrev til dets Forklaring og Forsvar
»Rameæ scholæ et defensio Petri Rami« (»Forsvar for
P. R. og hans Skole«) og »Aristotelica et Ramea«; til
disse Bestræbelser for at indvie den danske
Videnskabelighed i den mod Skolastiken gaaende nye
Retning sluttede sig senere hans (latinske) Oversættelse
af Platons »Parmenides« til Brug for de Studerende. Fra
Basel begav Krag sig til Akademiet i Montpellier, hvis
lægevidenskabelige Fakultet lige fra det 13. og til ind
i det 17. Aarhundrede nød større Hæder og Anseelse end
noget andet, Her tog han Doktorgraden efter hin Højskoles
for sin Strenghed berømte Prøve, der for hans Vedkommende
bestod i Opløsningen af 13 vanskelige Kvæstioner,
Forsvaret for 66 paradoxe Problemer, Afholdelsen af to
Syge-Konsultationer, fire Taler og to Forelæsninger,
hvilket han Alt meget omstændelig har beskrevet i sin
1586 udkomne Bog »Laurea Apollinea Monspeliensis« (»den
apolloniske Laurbærkrans o: Doktorgraden i Montpellier«).
- Anders Krag blev kort efter sin Hjemkomst Professor
først i Pædagogik, saa i Mathematik, derefter i Fysik,
men naaede ikke til sin rette Plads paa den medicinske
Lærestol, da han døde allerede 1600, kun 47 Aar gl.
To Aar efter døde en anden højtberømt Videnskabsmand,
for hvem ligeledes Lægekunsten var Udgangspunktet for
den filosofiske Betragtning: PEDER SØRENSEN (Petrus
Severini), en Søn af Raadmand Severin Jessen i Ribe,
hvor han blev født 1542. Ikke mere end tyve Aar gammel
holdt han Forelæsninger over Poesi ved Kjøbenhavns
Universitet, men drog kort efter til Udlandet og
opholdt sig der i en længere Aarrække, mest i Frankrig
og Italien, hvor han vandt stort Ry baade for sin lærde
Viden og for sin praktiske Udøvelse af Lægekunsten.
Under et kort Ophold i Kjøbenhavn vakte hans Forelæsning
om Meteorerne stor Opmærksomhed. 1571 tog han den
medicinske Doktorgrad i Frankrig og blev saa Livlæge hos
Frederik II., hvilken Stilling han ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
