- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
353

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virkning af Besættelse; angaaende Kreaturers
Sygdom, Tyve, som ej kunde opdages, og andre
indtræffende Uheld spurgtes de Besatte tilraads,
og disse udlagde da en eller anden Hex som den
Skyldige. Selv Enkelte, som dog skulde høre til
de mere dannede Klasser, blandt disse Amtmanden,
der var af Adel, Amtsforvalteren og Flere, troede
paa disse Besættelser, og da man ikke hørte Tale om
Andet end om Trolddom, Forgjørelse og Besættelse,
blev Stemningen tilsidst saa trykkende, at Mange
endog tænkte paa at forlade Byen.« Saa vidt drev den
trolddomskyndige Magister sin Dristighed, at han skrev
til Biskop Jens Bircherod i Aalborg med Anmodning om,
at Herredets Præster maatte beordres til at yde ham
Bistand ved den aandelige Behandling af alle disse
Besatte. Hans Begjæring indrømmedes, men nogle af
Præsterne fattede Mistanke og underrettede Biskoppen
om deres Betænkeligheder. Efter at denne havde
anstillet en foreløbig Undersøgelse, indberettede
han Sagen til Regeringen, der atter affordrede det
medicinske Fakultet dets Erklæring. Denne gik ud paa,
at da de i Indberetningen skildrede Tilfælde vare
usædvanlige for saadanne Sygdomme, som der nærmest
maatte tænkes paa, maatte det Hele være »noget optænkt,
med Forsæt begaaet Bedrageri«. Det samme Resultat kom
den derpaa nedsatte overordenlige Kommission til efter
meget omfattende Undersøgelser; den dømte Ole Bjørn til
at have sit Embede og Gods forbrudt og forvises Landet.
Præsten indankede Sagen for Højesteret og indstævnede
flere tusinde Mennesker dels som Vidner, dels til at
lide Dom; han førte selv sit Forsvar, og Sagen
verserede i tre Maaneder for Retten, indtil Dommen for
Bjørns Vedkommende forandredes til Fængsel paa Livstid
samt Tab af Kald, Kjole og Boelslod; tre af Kvinderne
dømtes til Kagstrygning og Tugthus paa Livstid, de to
Studenter bleve relegerede, Poul Rytter in perpetuum, den
anden paa et Aar.

Saaledes brød omsider en rigtigere Indsigt sig Vej,
skjøndt det for Mange, især blandt Præsterne, endnu
stod som en ugudelig Gjerning at nægte Trolddommens
Tilværelse. »Det er ikke uværdigt at observere -
bemærker en Præst i Anledning af den nys fremstillede
Besættelseshistorie - at nu i dette Seculo og i disse
Tider findes Mange ej aleneste blandt Statister, men
endog blandt andre og studerede Folk, Gejstlige og
Verdslige, som statuere, at der er ingen Trolddomskunst,
Troldfolk, legemlig Besættelse, ja Djævel eller
Helvede til. - - Og endog de ere ikke alle lige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free