- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
352

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


følgende Udg.), hvilken vel at mærke ikke er en
Samtidigs Skildring af de forefaldne Optrin, men
et historisk Referat af de stærkt bevægede Forhold
i Kjøge, da Djævelen i Aarene 1607-1608 hjemsøgte
den agtbare Borger Hans Barskjærs Hus og anrettede
allehaande Fortræd, snart i Skikkelse af en Høne,
snart som en Skruptudse, snart som en brun stumphalet
Rotte, indtil Uvæsenet omsider standsede, da man kom
paa Spor efter dets Ophav, den fattige Borgerenke
Johanne Thomeses, fik hende og en anden Kvinde
overbevist om deres Samkvem med Djævelen og lod dem
gjøre hinanden Selskab paa Baalet. Brunsmands Skrift
blev meget læst og betragtedes fra gejstlig Side som
en kraftig Støtte for den vaklende Tro, som et mod
Atheismen betimelig rettet Slag. Thi just henimod
Aarhundredets Slutning begyndte en roligere Sandsning
at Besætteisen gjøre sit Herredømme gjældende, og
i den thistedske Besættelsessag sejrede den rationelle
Undersøgelse over Vankundigheden. Af de overmaade
vidtløftige Forhandlinger i denne Sag, som sysselsatte
Domstolene i Aarene 1696-98, meddele vi det kortfattede
Uddrag hos WERLAUFF (»Antegnelser til Holbergs Lystspil«
S. 451 ff.): »Det var i Begyndelsen af Aaret 1696, at et
Rygte udbredte sig om en legemlig Besættelse af Djævelen,
som skulde finde Sted i Thisted hos en fattig Pige, der
led af hysteriske Tilfælde, og hos et epileptisk Pigebarn.
Sognepræsten i Thisted var fra Aaret 1692 Magister OLE
JENSEN BJØRN, Norsk af Fødsel, dimitteret 1666 fra
Kristiania Skole og tidligere Konrektor i Aalborg; han
havde et godt Ord baade for Lærdom og Gudfrygtighed. De
Lidende tyede til ham og erklæredes for legemlig besatte.
Flere Kvindfolk troede sig nu at være i samme Tilstand;
Præsten optog dem alle i sit Hus, hvor han ved Hjælp af
et Par Studenter [deriblandt den forfaldne, men kløgtige
og til allehaande Spas veloplagte Skoleholder POUL RYTTER]
arbejdede paa Djævelens Uddrivelse; selv i Kirken drev han
dette Gjøgleri og indsamlede ved den Lejlighed Gaver til
dem, hvad der naturligvis fristede Flere. De Besatte angav
Andre, som ved Hexeri skulde have paaført dem deres Onde,
og Præsten paastod, at disse burde brændes, dersom man
vilde undgaa Guds Straf, ja endog Indfald af Tyrken.
Blandt saadanne for Hexeri Beskyldte var ogsaa en hæderlig
Matrone, der havde nægtet O. Bjørn sin Datter tilægte og
derved vakt hans Hævngjerrighed. Forvildelsen greb om sig
som en Smitte. Ethvert Ildebefindende ansaaes for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free