Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Evangeliorum« (»Postil eller Forklaring af
Evangelierne«), hvis oprindelige Grundlag var nogle
oplysende og opbyggelige Foredrag, som Hemmingsen
havde holdt i sin huslige Kreds, men som snart bleve
saa udbredte i Afskrifter, at »de vare saagodtsom
i alle Studenters og menige Præsters Hænder mange
Steder«, indtil han efter almindelig Begjæring lod
dem udgaa i Trykken 1561. Det følgende Aar udkom hans
Pastoraltheologi: »Pastor sive Pastoris optimus vivendi
agendique modus« (Præstens bedste Levevis og
Handlemaade«), det første Skrift af denne Art i Danmark
og ved sine mange Bidrag til Sædernes Skildring af stort
kulturhistorisk Værd.
Indenfor den protestantiske Kirke betegnede
Melanchthons Retning - »Philippismen« - en mild
Modsætning til den strenge lutherske Orthodoxi,
forsaavidt som hos den Ønsket om Frihed i den
videnskabelige Undersøgelse affødte en højere
Grad af Fordragelighed ligeoverfor afvigende
Meninger om enkelte Punkter af den fælles
Bekjendelse. Melanchthons Tilhængere, for hvem det
var en Hovedsag at undgaa Bruddet med Calvin og
de schweiziske Reformatorer, og som derfor vare
tilbøjelige til at opgive den skarpt lutherske
Opfattelse af Nadveren, samlede sig især ved
Højskolerne i Wittenberg og Leipzig. Under
Indflydelse af Melanchthons hengivne Discipel Niels
Hemmingsen syntes Kjøbenhavns Universitet at ville
tage Plads i samme Lejr. Allerede i hans første
dogmatiske Skrift »Enchiridion tkeologicum« 1557
har Omtalen af Nadveren en Bøjning over imod Calvin,
uden at dette endnu vakte nogen Opmærksomhed.
Hvorlidet det var N. Hemmingsen magtpaaliggende at
lægge Dølgsmaal paa sin Anskuelse, gav han et
frejdigt Vidnesbyrd om ved at udtale den i populair
Form i sit eneste paa Dansk forfattede Skrift,
»Liffsens Vey«, 1570, hvilket han, som han siger i
Tilegnelsen, har udarbejdet »som sin Troes og Lærdoms
Bekjendelse, som han haver bekjendt og lært udi denne
Kjøbenhavns Skole hart ved tredive Aar«. I denne
Forklaring af den kristelige Troeslære og dens
Overførelse i det daglige Liv (som athandles fra den
praktiske Side i Tillægene om Børnetugt og en gammel
Mands Raad til sit Barn), fortolkes Nadveren som »et
Vidnesbyrd om den nye Pagt, Gud haver gjort med
Mennesket om Syndernes Forladelse«, »en Paamindelse
om den hemmelige og aandelige Tilhobebindelse, at de,
som med en christelig Tro og Forsæt bruge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
