- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
323

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Gjenfødelse, og han valgte derfor at rejse til
Wittenberg, som han naaede udplyndret undervejs for de
faa Dalere, han havde havt i Lommen. Ved velstaaende
Landsmænds Hjælp og ved Afskrivning af Forelæsninger
lykkedes det ham at tilbringe fem Studieaar ved den
berømte lutherske Højskole, hvor han særlig vandt
Melanchthons Yndest. Efter Hjemkomsten blev Magister
Hemmingsen Professor i Græsk og Hebraisk og desuden
1547 Sognepræst til Helliggejst Kirke. Faa Theologiens
Omraade førtes han først ind ved Tilskyndelser fra
sine Omgangsvenner og yngre Tilhørere, som vare
begjærlige efter at høre, hvad han, der kom »varm ud
af Melanchthons Ovn«, havde at meddele. Han holdt da
en Række private Forelæsninger over Psalmerne og
andre bibelske Bøger og vandt ved dem et stort Ry
for Grundighed og Klarhed. 1575 blev han Doktor i
Theologien og dermed Læsemester i den hellige Skrift,
samlende Landets Ungdom om sit Katheder i tætte Skarer
og hævende Kjøbenhavns Universitet til en anseet Plads
blandt de evangeliske Højskoler, paa samme Tid som
Wittenberg sank i Betydning ved Reformatorernes Bortgang.

I omtrent tyve Aar fra sin Ansættelse som Professor i
Theologien udfoldede N. Hemmingsen en overordenlig
frugtbar litterair Virksomhed, der strakte sig over alle
Theologiens Omraader med Undtagelse af Kirkehistorien og
skaffede ham et gjennem mange Tider bevaret Ry for
sjelden Lærdom og Skarpsindighed i hele det protestantiske
Europa, særlig i Tydskland. Hans Skrifter ere dels
Omarbejdelser af hans Forelæsninger, dels fremkaldte af
Lejligheden, men derfor ikke mindre omhyggelig
gjennemtænkte, klart formede og afrundede i Fremstillingen.
I Løbet af Aarene 1562-69 udkom enkeltvis hans Kommentarer
til alle det Ny Testamentes Breve, der skaffede ham Navn
som en af sin Tids dygtigste Bibelfortolkere og flere Gange
blev trykte i Tydskland i samlede Udgaver. 1835 traf Fr.
Hammerich dem paa den berømte engelske Theolog Puseys
Studerebord i Oxford (»Et Levnetsløb« S. 330). En Slags
Supplement til Forklaringen over Brevene er hans »Postilla
seu Enarratio

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free