Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men som afvises af Konen med det Raisonnement:
»Skulde jeg endelig gjøre ilde, de Hofmænd jeg heller
have vilde«. Flux melder en Hofmand sig og driver
Munken paa Dør, uden derfor selv at rykke sit Maal
nærmere trods al sin indsmigrende Tale. Han tager
da sin Tilflugt til en Troldkvinde, hvem han lover
god Betaling, hvis hun kan bringe den smukke Kone
i hans Magt. Hun maner Djævelen frem, og da han
ikke strax giver Møde, bruger hun sin frygteligste
Besværgelsesformular:
Paaskelyre, jeg maner Dig,
at du snarlige svarer mig.
Jeg maner Dig ved Salt og Brød,
ved Hejre, Gøg og Ridder Rød,
ved Norges Skjær og Vendelskaff [1]
jeg maner Dig ved alle Troldkvinde,
alle de, man kan i Verden finde,
med alle de Kjærlinger, der kan i Verden være,
ihvor de ere, fjern eller nær,
at Du ej længer skjuler Dig,
men snarlig kommer nu hid til mig.
Denne Besværgelse, især den sidste Del af den,
tør Djævelen ikke modsætte sig (»vil Du saa med
Kjærlinger mane, da maa jeg snarlig faae min Bane,«
siger han). Det overdrages nu til ham at overtale
den standhaftige Kone; men trods hans slebne Tale og
hans subtile Argumenter strander al hans Kunst paa
hendes urokkelige Troskab mod hendes fraværende Mand,
og han vender saare forknyt tilbage til Troldkvinden,
som da-ogsaa overdænger ham med Skjældsord og Hug,
hvorpaa hun selv tager Sagen i sin Haand, truet
dertil af den forelskede Hofmand, der vil have
Valuta for sine udlagte Penge. Ledsaget af en Hund
møder hun for den smukke Kone som en grædende gammel
Tiggerske. Konen spørger hende, hvi hun græder, og
efter nogle Omsvøb fortæller hun da, at den Hund, som
følger hende, engang var hendes Datter, som er bleven
omskabt i Dyrelignelse, fordi hun ikke vilde føje en
ung Mand, der bejlede til hendes Kjærlighed. Herover
bliver Konen bange, betroer Tiggersken, at hun netop
er i en lignende Kasus, og raades naturligvis paa det
Kraftigste til at opgive sin Modstad, hvis Hofmanden
skulde komme igjen, at ikke en lignende Ulykke skal
ramme hende. Strax efter indfinder Hofmanden sig,
og Konen følger det givne Raad.
Handlingen staaer, som det vil sees, udenfor alt Forhold til Moralen
og tilsigter kun at vække Tilskuernes Latter over de lystige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
