Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gejstligheds Lære og Levnet ydede Motiver i Mængde, som
altid kunde være sikre paa at finde et modtageligt Publikum.
Hvad den sceniske Opførelse angaaer, nøjedes den med saa
tarvelige Midler, at der slet ikke er nogen Sammenligning
mulig mellem den og vor Tids udviklede Sceneteknik; endnu
Shakspeares paa kraftig Handling og fantastisk Forvandling
saa rige Stykker foregik paa en Skueplads, som i en nu
ukjendt Grad appellerede til Publikums Indbildningskraft.
Visse nerverystende Taskenspillerkunster, som f. Ex. at
kunne afhugge et Hoved paa Scenen, saa Blodet sprøjtede ud,
havde man derimod ikke liden Færdighed i at udføre og
anvendte gjerne saadanne kraftige Effekter. Mysteriernes
Scene var et let tømret Stillads under aaben Himmel og, da
Komedien foregik om Dagen, uden al Belysningseffekt; ved
Siden af det stod eller laa de Spillende, indtil det
Øjeblik kom, da de ifølge deres Rolle skulde træde frem,
hvilket i Stykkets Gang skete uden synderlig Motivering,
saa at det gjaldt om dem Alle, hvad der hos Holberg saa
jevnlig siges om den gamle Jeronimus: at han kommer
»meget belejlig«. En Udraaber, »expositor ludi«, ogsaa
kaldet præco eller Herold, aabnede gjerne Handlingen med
en Prolog og sluttede den med en Epilog. Længere frem i
Tiden byggedes Scenen i to Stokværk, af hvilke det
nederste da tjente til Opholdssted og Paaklædningsrum for
Skuespillerne; senere faldt Mysterie-Scenen i tre
Afdelinger, den øverste forestillende Himlen, hvorfra
Sidetrapper førte ned til den mellemste, Jorden, medens
Helvede, Djævlenes og de fortabte Sjæles Opholdssted, var
længst nede; bevægelige Huse, som skubbedes ind paa
Scenen, angav forskjellige i Handlingen omtalte
Lokaliteter, f. Ex. Herodes’ og Pilatus’ Paladser,
Caiphais’ Bolig o. s. v. Et endnu tarveligere Udstyr
kunde de saakaldte Moraliteter nøjes med, allegoriske
Skuespil, i hvilke personificerede Dyder og Laster
optraadte som Agerende, men i hvis Handling der
forsaavidt var mere dramatisk Kraft end i Mysteriernes
som Drama forklædte episke Begivenhedsrække, som der
her fra Kompositionens Side var lagt an paa
Fremstillingen af en Konflikt mellem det gode og det
onde Princip med vexlende Kaar under Kampen og som
oftest sluttelig Sejr for det Gode.
Efter at Skuespillet var blevet omplantet paa verdslig
Grund, dyrkedes det dels af omrejsende Bander, der
havde gjort sig Kunsten til Profession, dels knyttedes
det til Universitetet og Skolerne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
