Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glæde herover. Efterhaanden som enkelte Lægmænd
lagde deres særlige Anvendelighed for Dagen, toges
de med i Opførelsen, og de rimede Parafraser, som
tildeltes dem, vare oversatte paa Folkesproget, indtil
sluttelig det kirkelige Skuespil helt gik over til
dette og paa samme Tid mere og mere kom i Lægfolks
udelukkende Besiddelse, samtidig med at det flyttedes
fra Kirkens lukkede Rum ud paa Kirkegaarden, ud paa
Gader og offentlige Pladser. I det 13. Aarhundrede
forbød endog Paven de Gejstliges Deltagelse i disse
Skuespil, hvis Overførelse paa profan Jordbund vel
ikke var foregaaet uden adskillige Spor af hin Tids
alt Andet end høviske Vid, som omvankende Sangere og
Gjøglere vare villige Kolporteurer af. Da Skuespillets
Udskillelse fra Kirken var helt tilendebragt, havde
med det Samme dets oprindelige Alvor for en stor Del
veget Pladsen for folkelig Skjemt og Humor. Med
opmærksomt Blik opsporede man i den højtidelige
Handling saadanne Punkter, hvor der paa en naturlig
Maade kunde gjøres Plads for Episoder af lystig Art
til Afvexling med det højtidelige Indhold; til
saadanne Øjemed benyttedes Figurer som den Kjøbmand,
hos hvem Kvinderne kjøbe Krydderurter paa Vejen til
Christi Grav, Gartneren i Gethsemane Have, Værten
i Emmaus o. fl.. I Frankrig gik Skjemten især vidt
i saa Henseende og skaanede end ikke Vorherre selv;
i et fransk Passionsskuespil sover Gudfader under
sin Søns Korsfæstelse og Gravlæggelse og vækkes af
en Engel med de Ord: »Din højtelskede Søn er død,
og Du ligger her og snuer som en Drukkenbold«. -
»Hvad? Er han død?« - »Ja saa min S’æl er han død.«
- »Fanden staa i det, at jeg ikke vidste det!«
Det var ogsaa i Frankrig, at »les Entremets«, Farcerne
- for det middelalderlige Skuespil noget Lignende
som Satyrspillene for det antike - naaede deres
Højdepunkt af Kaadhed, Frivolitet og Uhøviskhed,
men tillige af Vid, en Evne, som allerede er
tilstede i det alle Udskejelser undskyldende Navn,
man gav dem: »Sottises«. I Tydskland kaldtes de
»Fastnachtspiele«, i hvilken Fastelavns Benævnelse der
jo ligeledes ligger en Appel til Overbærelse med en
Lystighed, som havde et særlig vidtrækkende Privilegium
i Fastelavnstiden. »Den dumme Djævel« var især en Person,
Kaadheden valgte sig til Gjenstand for sine Løjer;
senere, henimod Middelalderens Slutning og i
Reformationstiden, maatte Præster og Munke holde for,
idet Uoverensstemmelsen mellem den fordærvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
