Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Goethes berømte »Pfingsten, das liebliche Fest,
war gekommen; es grünten und blühten Feld’und Wald«
o. s. v. i Minde, skal man dog indrømme, at der ogsaa
gjennem Digtets gamle danske Sprogtone lufter nogen
Foraarsfriskhed:
Faa Pintsedag, ville I det mærke,
da hørte man sjunge Gøg og Lærke.
Skovene stode grønne, store og smaa,
Jorden gav sine Blomster hvide og blaa,
grønne og gule med herlig Lugt,
alle smaa Fugle de sjunge smukt.
En saare lystig Dag uden Regn og Vejr,
alle vare glade, som der vare nær.
Nobel, over alle Dyr en Kong,
han holdt sit Hof alt samme Gang
udi en Stad som hed Lemvig,
thi han var vældig, stor og rig.
Han lod udraabe i sit Land
en Herredag for menig Mand.
Der samledes mange store Hanse,
Fruer og Jomfruer, som gjerne danse,
Almuens Folk desligest uden Ende,
der kom og Tranen, hvo hende kjende.
Thi Kongen vilde det saa rette
og Alting vel tilrette sætte
og vilde der holde ærligt Hof,
alt hans Rige til Ære og Lov.
Han havde og forskrevet deslige
alle Dyr, baade fattige og rige,
store og smaa over alle sine Land,
uden Ræven hin røde, den falske Mand.
[Marginal-Noter hertil:]
Herregunst og Aprilis Luft,
Kvindfolks Venskab og et Rosen smukt,
deslige allehaande Dobbelspil,
omvendes snart, hvo det agte vil.
Hvo sit Levnet til Hove vil ende,
han skal sin Kaabe efter Vejret vende
og lade den hænge til baade Side,
vil han ellers længe til Hove ride.
Som man seer af Citatet, ledsages Texten helt igjennem
af Marginal-Noter, baade rimede som de to her anførte,
og Prosa-Sententser af Skriften, Kirkefædrene,
Seneca, Cato o. fl. Desuden efterfølges hvert
Kapitel af vidtløftige Forklaringer over Indholdet,
udførlig Paavisning af dets moralske Lærdomme og
adskillige didaktiske Vers, mest af de tydske Digtere
FREIDANK og SEBASTIAN BRANT, som saaledes indføres
i vor Litteratur samtidig med det gamle Digt, Alt i
Overensstemmelse med den benyttede Originaludgave. Af
hvilken broget Beskaffenhed Indholdet saaledes bliver,
men hvorledes Bogen derved ogsaa i encyklopædistisk
Betydning nærmer sig til at blive »den verdslige
Bibel«, som man har kaldt den med Hensyn til dens
Kløgt og Menneskekundskab, kan det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
