- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
255

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Helgesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nogen Virkning af den Bearbejdelse af Erasmus’
Forsoningsskrift »de amabili ecclesiæ concordia«
(»om Kirkens attraaværdige Enighed«), som Poul Helgesen
mente det tidssvarende at udgive 1534 under Titel:
»Een kortt vnderwiisning til een Christelig foreening
och forligelse«; og heller ikke kunde dette Skrift,
som Tiderne vare, ret vel fremkalde anden Frugt end en
yderligere Miskjendelse af dets Udgivers Standpunkt,
idet det maatte opirre de ivrige iblandt Katholikerne
ved at bebrejde dem deres ubetimelig halsstarrige
Fremfærd og fastholde de gamle Paavisninger af Kirkens
Misbrug, samtidig med at det frastødte de Evangeliske
ved i alle væsenlige Punkter at hævde Katholicismen
som den ene rette kristelige Tro og forsvare dens
Lærdomme Punkt for Punkt. Poul Helgesen hverken kan
eller vil forsone Modsætningerne, han kan kun anbefale
en fredeligere Færd, en fordrageligere Aand, saalænge
de staa imod hinanden; men ogsaa for denne Paamindelse
skal han have Tak endnu i vore Dage, og den nulevende
Slægt vil ikke kunne undgaa at fornemme en ægte Klang
af en fædrelandselskende Mands Fortvivlelse over Tidens
usalige Splid i hans Formaning: »Vi ere danske Folk,
eet Kjød og Blod og i mange Stykker af ens Sæder og
Vilkaar; dersom vi ikke snarlige gjøre Eet, men
herefter bide og slide hverandre, som vi begyndt have,
da er det befrygtendes, at vi med Tiden af hverandre
ogsaa fortæres og tilintetgjøres«.

Med denne Udtalelse forsvinder Poul Helgesen af
Historien; Litteraturen tier om hans efterfølgende
Liv, saa det vel er rimeligst at antage, at det er
blevet afsluttet kort efter, da en saa betydelig
Aand vel ellers ikke kunde have ladet sig aldeles
uden Spor af Virken i nogensomhelst Retning. 1741
skrev CHR. OLIVARIUS hans Biografi (paa Latin),
et omhyggeligt og grundigt Arbejde, hvis Dom over
sin Gjenstand imidlertid overvejende udgaaer fra det
populaire Syn paa Poul Helgesen som »Vendekaaben«. I
et retfærdigere Lys fremstilledes han af den danske
Reformationshistories lærde Bearbejder Biskop MÜNTER;
men først Professor (senere Biskop) C.T. ENGELSTOFT
har i sin biografisk-historiske Skildring »Paulus
Eliæ« (Nyt hist. Tidsskrift 2. Bd. 1848) betragtet
den interessante Personlighed i en alsidig Forbindelse
med hans Samtids Fænomener og under samvittighedsfuld
Anvendelse af en klartskuende Kritik afsløret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free