Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Helgesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og ligesaa lidt som man i Randers agtede paa hans
Advarsler, ligesaa lidt virkede de i det øvrige Land,
som mere og mere vendte sig henimod den lutherske
Lære i Frederik den Førstes sidste Regeringsaar,
støttet ved Kongens sympathetiske Holdning overfor
Reformationssagen. Poul Helgesens sidste egenlige
Fejdeskrift henvender sig derfor ikke længer til
Borgerskab og Menighed, men til Rigsraadet og Adelen
om Hjælp for den forfulgte Katholicisme; det er en
»hastelig forrammet« »kort og kristelig Formaning«,
som ikke blev trykt, men er tilstede i en Afskrift -
den voldsomste af den hvasse Polemikers Brochurer,
i hvilken han endnu engang slaaer fast, »hvor langt -
men heller ikke længere - han har været og endnu er
Tilhænger af Luther«, for saa at nedtordne alle hans
andre Lærdomme som falske og farlige, kjætterske,
syndefulde og tyranniske, Alt i en af Liv og Lidenskab
sprudlende Stil. Sit sidste Haab satte han forøvrigt
til et forestaaende Tronskifte og har formodenlig
oppebiet dette i Aarhus.
Det indtraf 1533 og bragte jo ogsaa strax de
Katholskes Sag paafode igjen (se S. 209), men kun for
en føje Tid. En Oversættelse i Udtog af Dr. Stagefyrs
»confutatio latina« fra Herredagen i Kjøbenhavn 1530
havde Poul Helgesen alt længe havt færdig; den blev nu
udgivet som »Menige Danmarkis Rigis Biscoppers och
Prelaters christelige oc retsindige geenswar till the
Lwtheriansche article« (nemlig i de Evangeliskes
Imødegaaelse af Biskoppernes 27 Artikler imod dem).
Med dette Skrift forlod Poul Helgesen Arenaen,
mistvivlende om Sejr for sin Sag, og flyttede til
Roskilde som Lektor i Theologi ved Domskolen. Med
voxende Bekymring iagttog han herfra de politiske
Intrigers Krydsning og gav indirekte et Indlæg i
Stridighederne om Kongevalget ved at udgive sin
Oversættelse af Erasmus’ En kristen Fyrstes
Undervisning«, den samme, han i tidligere Tider havde
havt Dumdristighed nok til at sende Christiern II. som
Vejledning paa hans Regentbane. Til at indvirke paa
Kongevalget kom dette Skrift imidlertid for sent, selv
om en saadan Røst ellers overhovedet havde evnet at
skaffe sig Ørenlyd i Dagens Tummel: Hertug Christian
var alt bleven valgt i Jylland, og i samme Forhold
som Udsigterne til Opretholdelsen af dette Valg blev
lysere, formørkedes Haabet om den katholske Kirkes
Gjenoprejsning ved Statskirkens Hjælp. Ligesaa lidt
sporedes der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
