Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Satiredigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Griskhed: »Bedere og Mulestødere [1] løbe omkring og
lokke fra Bonden hans bedste Ting« - og Ukydskhed:
»Præsternes Hustruer er dennem forbødt, med Horer og
Skjøger dele de deres Nød.« I »Een viise om muncke«
er det især disses Pengebegjærlighed, der maa holde
for i en Skildring, hvis Tendens er kort og fyndigt
udtalt i det drastiske Omkvæd:
Bonden er arm, han drikker Vand,
han haver ej andet at tære,
han (o: Munken) lokker fra hannem baade Faar og Lam,
som han skal sig af nære.
Han prædiker saalænge paa sin Vild, [2]
at Bonden formaaer ikke skøt en Sild. [3]
Lad saa Fanden tro Munken.
Kloster det er et bundløst Sted,
det kan ret aldrig fyldes,
Helvedes Ladegaard saa er det,
deres Skalkhed kan ikke dølges.
Men kunde de end et Kejserdømme faae,
det kunde de Munke ret intet forslaa.
Lad saa Fanden tro Munken!
Den samme Tendens ligger til Grund for den efter et
tydsk Forbillede digtede »wise Om Muncke Cappen«,
der er nævnet Side 210 som trykt sammen med Hans
Tausens Vise. Alle tilbobe ere de optagne i CHR.
BRUUNS »Viser fra Reformationstiden« 1864.
Af større Satirer fra Reformationsaarene er den
betydeligste »Dialogus«, en »Tidende om den papistiske
Messe, som Paven fik til Rom«. Skriftet er en
Bearbejdelse af en i mange Udgaver og Oversættelser
udkommen dramatisk Digtning af den schweiziske Maler
og Træskjærer NlKOLAUS MANUEL, en Forfatter, som
navnlig vandt sin Tids Bifald ved sine djærvt vittige
mod Papismen rettede Komedier, der opførtes trindt
om i Tydskland og Schweiz af Studenter og Skolarer
og virkede kraftigt for Reformationens polemiske
Ideer. Den danske Bearbejdelse har bevaret Originalens
dramatiske Form, men til herfra at slutte, at den
ogsaa har været scenisk fremstillet, er der neppe
tilstrækkelig Føje. Ligesaa høj en Rang N. Manuels
vittige Digtning indtager blandt Reformationstidens
tydske Satirer, ligesaa fremtrædende en Plads
tilkommer der dens danske Gjengivelse i vor
Litteratur: den er saa fri og flydende i sin Form,
i sit Sprog saa lidet bunden af det tydske Grundlag
og saa heldig i at omsætte de fremmede Lokaliteter
paa hjemligt Omraade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
