- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
230

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Satiredigtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirkeforandringens begavede danske Modstander Poul
Helgesen, betegnet ved sit folkelige Øgenavn, er
Hovedemnet for den anden »viise om gudtz ordtz
fiender oc serdeles Lectorr Powel wendekaabe som
wor (var) staagefyr een godt stolbroder i then
herredag i Københaffuenn«. Det er den gængse
Opfattelse af Poul »Vendekaabes« skiftende Standpunkt
til Reformationsbevægelsen, der kommer tilorde i
Visen: han har naturligvis solgt sin Overbevisning
for Gunst og Gave og taler nu frækt lige tvertimod
sine tidligere Meninger; derfor kan heller ingen
Straf være ham for haard, og Forfatteren nedkalder
ligefrem Hjemsøgelser over hans syndige Krop:

Saamange ere Guds lønlige Domme,
hvo kan dennem nu besinde,
og mest mod Verdens Vise og Fromme,
vi maa det strax besinde,
i Lektor Povel Vendekaabe,
hvor Gud haver gjort hannem til en Taabe
i hans forvendte Sinde.

O Gud, hvo det vel agte kan
og vil i Hjertet tænke,
hvor Blindhed haver beslaget den Mand
for Gaver og store Skjænke.
Sandhed er hannem nu falden af,
saa give Gud hans Legeme Straf,
hans Bug han maa faae Svenke. [1]

Fordum var Guds Ord i hans Mund,
han kunde dennem vel forkynde;
det var ikke ret af Hjertens Grund,
han snart dennem fra sig skyndte.
Han frygtede Menneskens Trusel og Fare,
fordi kom han i Djævelens Snare,
mod Gud og Mennesker at synde.

Han agter meget Verdens Ære
og Pavens Folk at tækkes;
Munke og Bisper have hannem kjær,
af hannem de opvækkes,
at staa saa hårdt Guds Ord imod,
en Raadgiver er han dennem god,
hannem burde fuldsnart at sækkes. [2]

Prælaterne kalde hannem her og der,
de vide ikke hvad de ville;
hans snilde Raad dennem ville de lære,
Sandhed med hannem adskille.
De give hannem dobbelt Sold,
at de maa bruge Sædvane og Vold,
paa Næsen sætter han os Briller.

Løgn og Tidende haver han kjær,
de høre til Pavens Rige,
deraf synes han en Mand saa lærd,
han agter ikke nogen Mand at vige,
være sig selv Doktor Niels Staagbrand,
den Guds Forrædere af tydske Land,
han kan ikke være hans Lige.

I de to andre Viser har Satiren en mere almindelig
Adresse, er ikke rettet mod nogen bestemt enkelt
Person. »En viise om Antechristhen« betegner Paven
som den af Skriften bebudede Antikrist, revser
Præsteskabets Vellevnet: »Abbede og Munke de fede sig
fast som Svin, der paa en Sti ere kast« - Uvidenhed:
»Nonner de sjunge i deres Kor, de vide deraf ret ej
et Ord« -


[1] svinde ind af Sult
[2] puttes i en Sæk og druknes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free