Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiern Pedersens Ny Testamente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Muligt hænger dette dog ogsaa sammen med, at
Chr. Pedersens jevne, fredsommelige Natur følte
sig mere tiltalt af Humanistens Ligevægt end
af Reformatorens indtil Yderlighed fremskudte
Standpunkt. Luthers Kritik af det Ny Testamentes
forskjellige Dele var saaledes hans fromt troende
Sind til Forargelse, og mod den tydske
Bibeloversætters bekjendte skarpe Betegnelse
af Jakobs Brev som »ein recht strohern Epistel«
polemiserer han ligefrem i sin Oversættelse, hvor
han siger: »Jeg forstaaer ikke, hvorfor Somme driste
dem til at kalde dette St. Jakobs Brev et Straabrev,
ligesom det ikke var mere værdt. Dog vide alle Kristne
vel, at han var Christi Apostel og talede af den
Helligaand. Men hvad Gejst de tale af, som det sige,
det veed Gud allerbedst, som Ingenting kan skjules
for. Han skal og dømme Alle!«
Imidlertid var det dog den lutherske Litteratur, der
stærkest interesserede Chr. Pedersen, og af den halve
Snes Skrifter, som udgik fra hans flittige Pen alene
i 1531, ere de fleste Oversættelser efter Luther: hans
»Formaning til Rigsdagen i Augsburg«, hans »Sermon von
dem elichen standh«, oversat under Titlen »Om Ecteskaff
oc børn ath op føde«, hans Sendebrev »an die Radsherrn
aller stedte deutschen Landes«, omarbejdet og
lokaliseret i Skriftet »Om børn ath holde till Scole«,
hans »Sermon von der Betrachtung
Jesus fristes af Djævelen.
Illustration af Chr. Pedersens Billedbog »Om vaar
Herris død oc pine« 1531.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
