Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiern Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forlod Landet, som han først skulde gjense ni Aar
efter, fangen og forraadt, var Erkebispen med
ombord paa »Løven«. Hans Kansler blev tilbage
og tilbragte endnu tre Aar i Hjemmet, rige
paa Skuffelser og Modgang, som den nye Tingenes
Tilstand voldte ham. Frederik I. var bleven kronet
i Kjøbenhavn 1524, og Regeringen saae med et
mistænksomt Øje til den bortdragne Konges Venner,
som afventede hans Tilbagekomst med Længsel og
redebon Villie til at stille deres Kræfter til hans
Raadighed. Chr. Pedersen var mistænkt for at holde
disse Forhaabninger ilive hos Skaanes Befolkning og
for i sine Breve til Joh. Veze at opmuntre Kongen
til en snarlig Hjemkomst. Snart fik Mistanken
faretruende Kjendsgjerninger at holde sig til: da
Søren Norby paa sit sejrrige Tog fra Gulland havde
underlagt sig Bleking og Skaane og ladet sig hylde
paa Kong Christierns Vegne paa Lunde-Landsthing,
var Chr. Pedersen mellem dem, der sluttede sig
til ham. Han maatte derfor søge Redning i Flugten,
da Johan Rantzaus Tropper kort efter slog Bondehæren
ved Lund og plyndrede Byen, og som billigt var, søgte
han Ly hos Søren Norby i Sølvitsborg. Domkapitlets
Stævning til at møde i Lund nægtede han at efterkomme,
medmindre der sendtes ham Lejdebreve og han blev da
som skyldig i og overbevist om Majestætsforbrydelse
exkommuniceret og fradømt alle sine Ejendele.
Denne Forandring i Chr. Pedersens Skjæbne indtraadte
i Slutningen af 1525. Allerede i det tidlige Foraar
næste Aar var Søren Norby igjen i fuld Virksomhed
for sin Konges Sag og benyttede da Chr. Pedersen
som paalideligt Sendebud til Christiern II.,
der fra Nederlandene havde begivet sig til
Nordtydskland. Saaledes gjensaa Kongen og Kanniken
hinanden efter tre Aars Forløb - tre Modgangens og
Sorgens Aar for dem Begge. Det Haab om virksom Hjælp
og snarlig Hjemkomst, hvormed Christiern II. var
rejst ud, var blevet gjækket paa alle Maader, hans
tillidsfulde Planer havde lidt Skibbrud, og kun
Ydmygelser og tomme Ord vare blevne ham tildel,
selv hvor han mødte med retmæssige Krav, som da
han forlangte sin Ægtefælles Medgift udbetalt af
hendes mægtige, men ikkedestomindre ofte tomhændede
Broder Kejser Carl V. Ogsaa Døden havde kastet sin
Skygge over Kongens Tilværelse: den elskelige og
trofaste Dronning Elisabeth var bleven bortkaldt
i sin Ungdomsalder, og det var efter hendes Død,
at Kongen havde forladt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
