Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiern Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skyule mig her, at Jeg motte høre denne dom«. Saa krøb
han vnder noget tømmer. Der han hagde skywlt sig, da
saa han den Alder veldigste domere komme, sidendiss
paa en domstol, oc hanss benedide (velsignede)
moder Jomfrw maria meth. Saa komme de grwmme dieffle
gongendiss och framledde bødelenss siel, som de
suarlighe bundet hagde, oc beuissde, at hwn for mange
honde store synder skyld, som han bedreffuit hagde,
vor dem rettelige tilfalden. Her emod svarede Jomfrw
maria, at i den time, han døde, da tiente han hende
oc befol hende sin siel, oc derfore wor hwn hende
rettheligen tilfalden. Den tiid, dommeren dette hørde,
da ville han icke fortørne sin alder keriste moder,
oc han vilde icke helder gøre diefflene nogen vreth;
thi gaff han saadan dom, at sielen skulle komme til
kroppen igen, at han motte gøre plict oc bod fore
sine synder, oc befol at sige Paven i Rom, at han
skulle lade gøre serdelis kirkenss almyndelige bøn
for hannwm. Saa spwrde der en ad, hwo pawen dette
sige skwlde. Da suarede iomfrw maria: »Kalder hiid
den prest, som der haffuer skywld sig«. Da han kom,
tha fick hwn hannwm i deglig rosen (da flyede hun ham
en dejlig Rose) och sagde: »Før den til pawen oc sig
hannwm dette, dw seet oc hørt haffuer, oc antworde
hannwm denne rosen til iertegen.« Den tiid pawen saa
samme deglige rosen, da trode han fulkommelige det,
presten hannwm sagde, oc lod fuldkomme forneffnde
bøn. Siden bleeff samme siel frelst och kom til
hiemmerige, diid at komme oc der at bliffue det vnde
oss gud alsommectiste.
Medens Chr. Pedersen ikke har nogen Betænkelighed
ved at indlemme saadanne legendariske Udvidelser
af den hellige Skrift i sin Opbyggelsesbog, staaer
han ellers, naar han sees i historisk Sammenhæng
med sin Tid, i mange Henseender udenfor dennes
gængse Overtro. Han forkaster Troen paa Himmeltegns,
Trolddoms og Forudsigelsers Indflydelse paa Menneskets
Liv og hævder Tingenes naturlige Forbindelse ved at
gjøre gjældende, at »naar En ikke stjæler, bliver han
ikke hængt.« Ligeledes advarer han mod at friste Gud:
»Naar Nogen kan gjøre nogen Ting efter almindeligt
Naturens Løb, skal han ikke begjære Jertegn af
Vorherre; det er, som om Nogen kunde fare over et
Vand med Færge eller Baad og saa vilde raabe til Gud,
at han skulde føre ham over med et Jertegn foruden
Skib.« Lignende Forbehold tager han ogsaa nu og
da overfor Kirkelæren, og der er en gryende Kritik
af den katholske Tradition i saadanne Bemærkninger
som dem, i hvilke han udtrykkelig sondrer imellem,
hvad der er den hellige Skrifts Ord og hvad der er
tilføjet af Legenden. Ja, hvad der er endnu mere:
den evangeliske Lære om Saliggjørelse af Troen,
som blev Reformationens aandelige Symbolum, er han
helt henne ved; »Vorherres Pines Ihukommelse« er ham
mere nyttelig, end »om al den hellige Kirke og alle
Menneske paa Jorden bad for os«, eller om vi »fastede
til Vand og Brød et Aar igjennem og hudstrøg os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
