Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dronningens Opmærksomhed paa sin gode Ven og Gjæst.
»Mester Anders,« tilføjede han, »haver ogsaa samlet
en Del af disse gamle danske Viser, som Eders Naade
plejer at have synderlig Lyst og Behagelighed at
læse.« Dronningen bad da Vedel lade hende se de
Folkesange, han havde med sig. »Jeg skal adlyde Eders
fyrstelige Naade,« svarede Vedel, »som tilbørligt er;
dog beder jeg ydmygeligen, at Eders Naade vilde paa
en kort Tid have Taalmodighed med mig, at jeg kunde
udvælge de fornemmeste og tilskikke Eders Naade en
Renskrift deraf.« Med Opfyldelsen af dette Løfte trak
det imidlertid i Langdrag; Vedels andre Arbejder optog
hans Tid, og først efter gjentagne Paamindelser af
Dronningens Hofmesterinde, Beate Bilde, tog han fat
paa denne Sag, men besluttede nu tillige at føre den
til Ende paa en fyldigere Maade end den oprindelig
paatænkte, idet han vilde sende Dronningen ikke en
Renskrift, men en trykt Bog. Han udvalgte da af sit
store Forraad et Antal af hundrede Viser, som han
inddelte i tre Klasser: sexogtyve Kæmpeviser om Helte,
hvis Tidsalder, Opholdssted og øvrige Forhold ikke med
nogen Vished lod sig bestemme, femoghalvtredsindstyve
historiske Viser om danske Kongers og Dronningers
Levnet og Bedrifter samt nitten Viser om danske
Riddersmænd. Texten er temmelig frit behandlet ved
Sammenarbejdelse af flere Viser til een, ved Tilføjelse
eller Udeladelse af enkelte Strofer og ved Tildigtning
af moralske Slutningsstrofer. De enkelte Viser har Vedel
udstyret med raisonnerende Indledninger, og i Tilegnelsen
til Dronningen saavelsom i Fortalen til Læseren udtaler
han sig om denne Digtning i Almindelighed og fremhæver
Visernes Gavn og Nytte i fire Henseender: 1) de indeholde
og forvare i sig gamle historiske Bedrifter; 2) de give
udi drabelige og mærkelige Personer adskillige Exempler
baade paa Dyds og Fromheds Bedrift saavelsom paa Udyds og
Ondskabs Idræt; 3) man kan af dem »smuck formercke, huad
skick oc sæder der haffuer wærit hoss de gamle Forfædre
met deres atskillige Dyder, Hjærtelag, Sind, Tale, Mod,
Krigsbrug, Vaaben, Hussæd, Klædedract, Spissning,
Giftermaal, Optuctelse, Begraffuelse oc andet saadant
mere. Besynderlig merckis, at de haffue væren trofaste
i Ord oc Gierning, saa at det haffuer været ickun ney oc
ia met huad som de loffuede huerandre. Skadde nogen paa
en anden noget, da sagde hånd hannem det offentlig til
vnder Øyne, foer icke med Hykeli oc Machiauelliske
Finantz, som lætferdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
