Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anfangende at Skriffue paa smedstrup Dend 4 JANVARII
AO 1635«; det mindre og det større stockholmske
Haandskr. (Stockh. kgl. Bibl.), begge omtrent fra
Midten af det 17. Aarh. og indeholdende tilsammen 137
Folkeviser; Grevinde CHRISTIANES (Christian IV.s og
Kirstine Munks Datters) Haandskr. (St. kgl. Bibl.) med
34 Viser; Grev HOLSTEINS Haandskr. (paa Ledreborg) fra
Begyndelsen af det 18. Aarh. med 55 Viser; det yngste
Haandskrift, N.F.S. GRUNDTVIGS Oktav, er samlet omtrent
1700 og har efter Registrets Afslutning endnu en
Visetilføjelse, dateret »Lejren ved Kiøben Hafn Ao 1716;
kun to af dens 56 Numre ere Folkeviser. - Adelige Damer,
som ANNA UROP, CHRISTENCE JUEL, SOPHIE SANDBERG, VIBEKE
BILD, IDE GIØE, DOROTHEA THOTT o. fl. ere de hyppigste
Samlere af disse Haandskrifter. Omtrent 450 forskjellige
Viser ere optegnede i 1350 indbyrdes afvigende Haandskrifter.
I Litteraturen træder Folkevisen ind første Gang
1591, da ANDERS SØRENSEN VEDELS Udgave af »It
Hundrede vduaalde Danske Viser« prentedes »vdi Ribe
paa Liliebierget«. Denne Udgave er et af
Hovedmonumenterne i vor Litteratur; ved den gives
der Folkevisen litterair Rang og Værdighed, og ved
den bringes der et Element ind i den danske Digtekunst,
hvis Indflydelse voxer gjennem Tiderne og giver dens
Blomstringsperiode i vort Aarhundrede et af dens mest
iøjnefaldende Kjendemærker, idet Folkevisen endnu mere
end Olddigtningen stempler vor romantiske Poesi med et
nationalt Præg. Vedels Udgave af Viserne er knyttet til
en af vor Renaissancetids mest tiltalende Episoder,
omstraalet af en mediceisk Glans, som gjør den
litteraire Begivenhed end mere mindeværdig, en Situation,
som kunde fortjene at fastholdes og forherliges i et
Historiemaleri, der blev Nationalejendom. Vedel begav sig
en af de første Sommerdage 1586 paa Rejse for at indsamle
Oplysninger til sin Danmarkshistorie. Fra sit Hjem i Ribe
tog han over Fyen og Sjælland og kom en Dag i Juni til Hveen
for at gjæste sin Myndling og Rejsefælle fra fordums Tid,
Tyge Brahe, der levede her som en Fyrste paa det stolte
Uranienborg, omgiven af sine Disciple, af den
Medhjælperskare, der syslede i hans Laboratorium og drev
hans Møller og Værksteder, af de Fremmede, der strømmede til
allevegnefra for at beundre den navnkundige Mand og hans
Underværker. Medens Vedel opholdt sig paa Uranienborg som
dens Ejers velkomne Gjæst, stævnede en af de sidste Junidage
en lille Flaade over Sundet, og Enkedronning Sophie med
Følge steg iland paa Hveen for at aflægge Besøg hos Tyge.
Indtræffende Uvejr forlængede Opholdet indtil paa tredie Dag,
saa der blev god Lejlighed til allehaande Samtaler. Ved
Taflet henledede Tyge Brahe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
