Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vers, medens første og tredie ikke længer fordre nogen
Rimforbindelse, om en saadan end stundom er tilstede.
Rimet i Folkevisen er udelukkende Enderim, oftere
Enstavelses end Tostavelses. Som oftest er der
fuld Samklang (Konsonans) tilstede, ganske som
den fordres i moderne Poesi (i Citaterne S. 112-13
f.Ex. Naade-baade, Drømme-dømme, fin-din, stor-Jord);
men ikke sjeldent nøjes Folkevisen ogsaa med den
ufuldkomne Samklang (Assonans), idet den lader Ord
rime indbyrdes, i hvilke enten kun Selvlydene, altsaa
ikke tillige Medlydene, eller kun Medlydene, altsaa
ikke tillige Selvlydene stemme overens (anf. St. som
Exempler paa den førstnævnte Art Assonans: gjorde-
Moder, Fader-Havet, bold-Haand, Præst-værst; som
Expl. paa sidstnævnte Art: love-gave, Hærde-Jorde,
i »Elveskud«, S. 110 Ende-finde, S. 103 vaagede-
magede, S. 97 Mænd-ind). Adskillige Rim, som gaa
tabt i en moderne Redaktion af Folkeviserne, vindes
tilbage, saasnart det oprindelige, nu ikke længer
brugte Ord indsættes paa sin Plads, som S. 101
og 111 Ordene Bue (Bove) og Stue (Stove) som Rim
paa »sove«, S. 130 Spyd (Spiud) som Rim paa »ude«
o. s. v.
For at forstaa den Rolle, Omkvædet oprindelig har
spillet maa man holde fast ved Tanken om Folkevisernes
Anvendelse som musikalsk Ledelse af Dansen. En
Efterklang heraf have vi, som allerede bemærket, endnu
i vore Dage i Børnenes Legeviser; naar der synges og
samtidig mimisk og rythmisk fremstilles, hvorledes
»Jomfruen drager det røde Guldbaand og binder det om
sin Allerkjærestes Haand«, hvorledes »Munken gaaer
i Enge den lange Sommerdag« eller Møen er »i Kloster
sat«, saa bringer denne barnlige Leg os en Hilsen fra
de fjerne Dage, da høviske Jomfruer og Svende traadte
Dansen til Folkevisens Tone. Og den Dag idag finder
der mellem Færøernes viserige Befolkning Julelystighed
Sted, som kan kaldes en næsten uforandret Fortsættelse
af Middelalderens Dans: Karle og Piger tager hverandre
i Haand og gaa i Takt frem og tilbage eller i Rundkreds,
medens en Enkelt synger Visens Strofer og de Øvrige
istemme Omkvædet. Mange af de gamle Folkevisers Omkvæd
sigte ligefrem kun til denne deres nærmeste Bestemmelse
og tage ikke Hensyn til det Emne, Stroferne besynge.
»Træd let over grønnen Vold«, »I træder en Dans«, »Træd
I vel - træd bedre, om I vil«, »Saa vel da ganges der
Dansen«, »Saa herlig gaaer den Sang - saa let gaaer
Dansen efter Orden«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
