- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
137

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

baade tilgivelige og forklarlige, idet de enten
ligefrem betinges af Melodien eller ialtfald med
Lethed dølges af dennes Rythme.

Ogsaa Bemærkningerne om Visens metriske Bygning
kunne tage deres Udgangspunkt fra Brudstykket i
Runehaandskriftet. Det giver os Grundformen for
det fireleddede Vers, som er typisk Verset. for
Folkevisen. »Drømte mig en Drøm inat« er just dette
Vers i dets Renhed, bestaaende af fire tonevægtige
Stavelser med een tonløs Stavelse i hvert Mellemrum,
ingen Optakt og ingen tonløs Udgang. Men saa rent
forekommer kun Verset undtagelsesvis; Melodien
underkaster det en Mangfoldighed af Tillempelser,
paa hvilke de foranstaaende Citater give Exempler
i stort Udvalg. Ved Enderim forenes to Fireledsvers
til den toliniede Strofe (se strofen. »Frændehævn«
S. 102, »Agnete« S. 106, »Hr. Bøsmer« S. 108 o. fl.),
der under Sangforedraget udvides dels ved Gjentagelse
af det ene eller det andet Vers eller Dele af dem,
som f. Ex.:

De slog over hende Kaaben blaa,
Kaaben blaa,
de løfted hende paa Ganger graa.
0 saa vel da forganges min Angest.

dels og væsenligst ved Omkvædet, som hyppigst falder
i to Dele, en efter hver af Verslinierne (»Harpens
Kraft« S. 109, »Tovelille« S. 117), ja endog kan være
tredelt, idet Omkvædets Slutningslinie opløses i to
Dele, af hvilke den første rimer paa den foregaaende
Omkvædslinie, medens den sidste staaer selvstændigt
uden Rimforbindelse med noget af de foregaaende Vers,
som f. Ex. i »Brodermordet« :

»Og hvor har Du været saalænge,
Svend i Rosensgaard?«
Og jeg har været i Enge,
Kjær Moder vor!
I vente mig sent eller aldrig!«

En Strofe som denne forklarer let Overgangen fra den
toliniede til den hyppigere forekommende fireliniede
Strofe (S. 89, 90, 91 o. fl. St.); Forvandlingen
er nemlig fuldbragt, saasnart der istedetfor de to
første Omkvædslinier indsættes Linier, som fortsætte
Visens Text, medens den sidste Omkvædslinie beholdes
som Omkvæd for hele Strofen; Rimet henlægges da til
Enden af andet og fjerde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free