Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Straaler spille ind mellem Bedelundens Stammer,
medens Klangen af et fjernt Jagthorn maner glemte
Stemninger frem.
Emnernes Mangfoldighed gjør deres Anskueliggjørelse
ved Exempler umulig, den digteriske Fremstillings
Overensstemmelse med de øvrige Visegruppers gjør
den overflødig. Kun nogle faa Citater skulle belyse
dels en enkelt Side af Stoffet, dels en endnu ikke
fremhævet Ejendommelighed ved den poetiske Form.
Vaabendjærvhed og Heltefærd danne som en Baggrund,
mod hvilken Riddervisernes Eventyr tegne sig, og
det ligger i Sagens Natur, at Glansen her falder
stærkest paa Sværdsiden. Ikkedestomindre forherlige
adskillige Viser disse Dyder ogsaa som Bestanddele af
Kvindenaturen og vidne derved om, at Middelalderen
saae sit kvindelige Ideal ligesaavel i den kjække
og raadsnare Handling som i den taalmodige og
udholdende Hengivenhed. En saadan mandhaftig Kvinde
fremstilles, med en lidt skjemtende Overdrivelse af
hendes Bedrifter, i Visen om »Søster og Broder«. Den
unge Jomfru har faaet at vide, at hendes Broder holdes
fangen i Grevens Taarn. Flux laaner hun Sværd og Spyd,
lægger Sadel paa den bedste Fole og rider ud for at
befri ham. Greven er reden af By, saa hun gaaer lige
til Fængselsdøren, som hun giver saa vældigt et Stød
med sin Fod, at alle dens Nagler flyve ind i Fængslet
til Broderen.
»Hør Du det, Broder bolde!
hvorfor lodst Du Dig holde?«
Mig bandt ikke fire, mig bandt ikke fem,
mig bunde vel femten af Grevens Mænd.«
»Da stander jeg her en Mø for Dig:
femten skulde ikke binde mig.
Her stander jeg smal som Lillievaand:
tredive skulde ikke holde min Haand.
Mig skulde ikke tredive træde saa nær,
de skulde røre den Dugsko paa mit Sværd.
Her stander jeg en enlig Kvinde:
mig skulde ikke hundrede Hovmænd binde.«
Hun slog sønder baade Bolt og Jern,
hun tog sin Broder af haarden Værn.
Hun tog sin Broder af Bolten fri,
saa satte hun Grevens Frille deri.
Hun sætter sin Broder op paa Hesten bag sig og rider
af Gaarde, idet hun løfter paa sin høje Hat og beder
den fangne Frille bringe sin Hilsen videre:
»Du siig din Herre, naar han kommer hjem:
her var en Mø og hente en Svend.
Men vil han af mig have en anden Bod,
Du bed ham møde mig i Marken ud!
Du bed ham møde mig ene!
- Der falder saa fager en Rim.-
for mig følger ingen Svende.«
Saa vel da ganges der Dansen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
