Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidste den bedste af disse Efterdigtninger; men i
dobbelt Henseende afviger den fra det tidligere
Visernateriale: den er Udtrykket for en enkelt Stands,
Almuens, Følelser for den fordrevne Konge, tager
altsaa Parti, har en bestemt politisk Karakter;
og den udtaler denne sin Stemning i Allegoriens
gjennemførte Form, er følgelig udsprungen af en mere
udviklet kunstnerisk Bevidsthed end den, som har
affødt de foregaaende Aarhundreders Visedigtning,
hvorvel det maa tilføjes, at den staaer denne nær i
j evn og naturlig Stil.
Det store Flertal af Viser, som ikke falde indenfor nogen
af de hidtil omtalte Grupper, give vi Fællesbetegnelsen
Ridderviser - en vid og omfattende Kategori med flydende
Grænser, thi hyppigt er det kun f. Ex. en enkelt
Isprængning af det Overnaturlige eller en svag Tilknytning
til Historien, der har indordnet en Digtning under
Tryllevisens eller den historiske Vises Rubrik, medens den
forøvrigt i hele sin Fortælling bevæger sig paa Ridderlivets
Omraade og i sin Form falder ganske sammen med de øvrige
Viser herfra. Formen er nemlig fælles for hele denne
Middelalderens Sangpoesi, og i de ovenfor givne Exempler fra
de andre Visegrupper er ogsaa Riddervisens formelle Karakter
paavist. Hvad dens Emner angaaer, da ere de mangfoldige som
Livet selv, thi hvad der digtes om, er jo hverken mere eller
mindre end alle dettes Forhold, saaledes som det danske
Ridderskab i den katholske Tid gjennemlevede dem. Ved Træk,
hentede fra disse Viser, kunne vi - som før bemærket -
gjenfremstille os hele Datidens Tilværelse i de
Samfundskredse, de omhandle: deres Længsler og Idealer som
deres Frygt og Afsky, deres Lidenskaber og Stemninger,
deres Elskov og Bedrifter; de stærke Konflikter, som
Frændehævn og Broderkiv, Skinsyge og Medbejlerdrab
indhvirvle Personen i, de mildere Følelser, som sværmende
Elskov eller vemodig Længsel vugge Sindet i; Livet i
Familien med Trofasthed eller Pligtforglemmelse, med dets
Enighed eller dets Ufred, med dets støjende Fester og dets
stille Timer; Livet udenfor Hjemmet med Ledingsfærd og
Kirkegang, med Dystløb og Klostergivning, med mandlig
Idræt og kvindelig Syssel. Disse Sange ere som
Bygningssten, der føje sig sammen, saa den røde Ridderborg
staaer os for Øje med Højenloft og Fangevraa, belyst af
den synkende Sol, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
