Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mælte det stolten Sølverlad,
hun tog hannem i sin Arm:
»Forbandet være den Moder,
der saa forraader sit Barn!«
»I stiller Eder, stolten Sølverlad!
I bander ikke Moder min!
hun kunde der intet i volde,
min Lykke gjordes saa ublid.«
Germand flyver atter ud i sin Fjederham, men Sølverlad
følger med for at skjærme ham; »alle de Fugle, der
hun saae, dem klipped hun sønder i syv«, men »der
hun mødte den lede Gam, hannem kunde hun ikke naa«:
han styrter Germand Gladensvend i Havet, og kun hans
højre Haand kommer i hans Fæstemøs Eje.
Gjorde det stolten Sølverlad,
hun lagde den til sin Mund;
og det vil jeg for Sandingen sige:
hun svalt (døde) udi samme Stund.
Saa flyver han over den Rin.
Om Havfolket have mange Viser at melde, som rimeligt
er i et Land, hvor der er saa rig Lejlighed til
Iagttagelse af Havets vexlende Skikkelse og til
Bekjendtskab med dets Luner og Farer som Agnete
og i Danmark. Den mest udbredte af dem alle er
vel »Agnete og Havmanden Havmanden«, der leve
tilsammen i otte Aar paa Havsens Bund, indtil Agnete
en Dag, som hun sidder ved Vuggen og synger, hører
»Engellands Klokker« ringe og gribes af Hjemlængsel
efter Jorden. Havmanden giver hende Lov til at
besøge Barndomsegnen paa det Vilkaar, at hun ikke
maa vedkjende sig sin tidligere Kristendom og sine
menneskelige Slægtskabsforhold. Men i samme Nu som
Agnete sætter Foden iland, bryder hun alle sine
Løfter, og end ikke Mindet om hendes og Havmandens
Børn, de store og de smaa og »den Lille, som i Vuggen
laa«, kan bevæge hende til at vende tilbage. Da bruger
hendes fortørnede Ægtemand sin Magt over Naturen:
Den Havmand bar op sin højre Hand:
»Mulm og Mørke over alle Land!«
Der kom Mulm og mørken Sky,
den skjulte saa vidt over Land og By.
Agnete farer vild paa sin Vej, og istedetfor »at gange over grønneste
Grund« til sin Moders Gaard, fører hendes Fod hende ud i Havet:
»Velkommen, Agnete, under Bølgen den blaa!
ret aldrig skal Du mere paa grønne Jord gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
