Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Hør Du, goden Hyrde!
Du dølg det ikke for mig!
bliver jeg Konge i dette Land,
til Ridder slaaer jeg Dig.«
»Her er en Jomfru paa dette Land,
hun ligger i stærken Traa
alt for en Svend, hedder Svejdal,
hun aldrig med Øjne saae.
Midt udi den grønne Lund
der stander min Jomfrus Gaard:
Huset er af graa Malmersten,
og Porten er lagt med Staal.
Plankerne ere af haarde Jern
og Porten er af Staal:
det er vel atten Vintre siden
den Jomfru Solen saae.
Løven og den vilde Bjørn
de stande der indenfore:
der kommer aldrig Nogen levende ind,
uden det ungen Svejdal vaare.
Indenfor min Jomfrus Port
staaer Bjørnen og Løven gram;
men er I den rette Svejdal,
saa frit maa I gaa fram.
Midt udi min Jomfrus Gaard
der stander saa grøn en Lind:
er I den rette Svejdal,
saa frit ganger I derind!«
Frem red ungen Svejdal,
og ind ad Porten han saae:
alle da vare de Laase,
de fulde selv der fraa.
Løven og den vilde Bjørn
de fulde den Herre til Fod:
Linden med hendes gyldne Blade
hun bugned neder til Rod.
Linden hun bugned neder til Jord
alt med sine gyldne Blade:
op da stod den stolte Jomfru,
som længe havde ligget i Dvale -
den Rette var kommen, den aldrig Sete, hvem hendes
Længsel havde stundet imod og hvem den havde draget hid:
for ham falder Laas og Slaa og Vagt og han favner Bruden.
Den samme romantiske Anskuelse af Kjærlighedens
Virkning i det Fjerne, dens Vidundermagt over Tid
og Rum, i Forbindelse med dens Evne til at føde
Heltemodet i Manden og Offervilligheden i Kvinden,
gjenfinde vi i den navnkundige Vise om »Hagbard
og Signe«. Det Oldkvad, som ligger til Grund for
den, haves ikke mere, men hos Saxo fortælles dets
Indhold, dog saaledes at det tydeligt sees, hvorledes
Middelalderen har omskabt det i sin Lignelse. Strax i
Begyndelsen møde den kristne Tids Forestillinger os:
Hagbard drømte en Drøm om Nat,
i Loftet, som han laa:
vaagned han saa mod i Hu,
han sagde sin Moder derfraa:
Hvad heller I vinde mig eller end saa væn en Mø.
»Mig tykte, jeg var i Himmerig,
det var saa fager en By:
jeg havde stolt Signild udi min Arm,
vi fulde igjennem den Sky.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
