Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forudsætsætningen om deres overjordiske Udspring ere
trukne ned i en Sfære, hvor det Imponerende har
tilbagelagt det Skjæbnes vangre Skridt, som skilte
det fra det Komiske. Istedetfor Styrkens og
Heltemodets As, der raser i Harme og Sorg over at
have mistet sit Værge og forledes af den jettevenlige
Lokes underfundige Raad til at skaffe sig det tilbage
ved en List, en Fornedrelse, hvorved Ragnaroks
gjengjældende Dom paaskyndes, have vi i Kæmpevisen at
gjøre med en Herremand eller Ridder, som har »tabt
sin Hammer af Guld« og taler med sin Broder om,
hvorledes han bedst skal faae den tilbage. »Lokke
Løjemand« sætter sig i Fjederham og flyver til
»Tossegrevens« Borgegaard for at høre hans Vilkaar
for Tilbagegivelsen; det lyder saaledes:
Ikke fanger Tor sin Hammer igjen,
det maat Du lide paa,
før end jeg faaer Jomfru Frøjeborg
med alt det Guld, hun aa (ejer).
Tor han tæmmer Fole sin i Tømme.
Dette Vilkaar vil den stolte Jomfru ikke hjælpe til at
opfylde, og den raadsnilde Lokke maa da opfinde en List:
»Tage vi Tor, vor gamle Broder,
saa vel vi børste hans Haar,
føre vi hannem til Nørrefjeld
alt for saa væn en Maar!«
Det var Tor af Havsgaard,
lader Brudeklæder skjære;
og det var Lokke Løjemand,
skulde Brudeterne være.
Førte de den unge Brud
alt i den Bryllupsgaard;
det vil jeg for sanden sige,
der var Guld ej for Legerne spart.
Saa toge de den unge Brud,
satte hende paa Brudebænk;
frem da gik den Tossegreve,
han bar for hende Skjænk.
En Oxekrop saa aad hun op,
vel tredive Svineflykke,
syvhundred Brød hendes Maaltid var,
saa lyste Bruden at drikke.
En Oxekrop saa aad hun op,
vel tredive Svineflykke;
tolv Tønder Øl saa drak hun ud,
før hun kunde Tørsten slykke.
Hammeren, Vederlaget for Brudekjøbet, bæres omsider ind og
lægges i Brudens Skjød; hun »slynged ham som en Vaand«, og først
slog hun den Tossegreve ihjel,
den Trold baade led og lang;
saa vog hun alle de andre smaa Trolde,
at Retten maatte have sin Gang.
Mælte det Lokke Løjemand,
monne sig saa vel omtænke:
»Nu ville vi fare til vort eget Land,
mens Bruden er vorden Enke.«
Tor han tæmmer Fole sin i Tømme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
