Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den første Sondring, vi gjøre, deler Folkevisernes
Mængde i to Hovedgrupper, bestemte ved deres Emner: de
mythiske og de historiske Viser. Under de mythiske
Viser indordne vi alle dem, hvis Indhold peger tilbage
paa Oldtidsdigtningen og Oldtidstroen, og som have
til Emne dels ligefrem den gamle Gudeverdens Personer
og Forestillinger, om end i forandret Skikkelse,
dels de tidligste Sagns Helterækker og Bedriftcykler,
som ere Fælleseje for Nordens og de stammebeslægtede
Landes heroiske Poesi, dels endelig de Levninger af
Asatroen, der under Paavirkning af Kristendommen
fremtræde som den for Tidsalderen karakteristiske
Overtro. I Modsætning til denne Gruppe med dens fjerne
mythiske Oprindelse faaer den anden den historiske
Nærheds Præg, ikke saameget fordi den fortrinsvis
omhandler historiske Personer og Begivenheder eller
kan gjøre Krav paa historisk Paalidelighed, som
fordi den ved at tage sit Stof fra Samtidens Liv
har indflettet en Rigdom af Virkelighedstræk i sin
poetiske Fremstilling.
De mythiske Viser med deres Tilslutning til Gude- og
Heltesagnene synes at maatte være de ældste, skjøndt
man vist kommer deres Tilblivelsestid nærmere ved
at flytte den for langt frem end ved at rykke den
for langt tilbage. De have Emner tilfælles med de
gamle nordiske og fremmede Sagn, men de ere neppe
ligefremme Omdigtninger af Oldkvadene, snarere mere
eller mindre sikkert bevarede Erindringer om Gangen
i dem, farvede af en senere Tids Forestillinger og
ofte sammenblandende uensartede Sagnmotiver. Efter
de Emner, de besynge, og de Sagnkredse, de udgaa
fra, kunne vi dele dem i de saakaldte Kæmpeviser,
der støtte sig baade til Eddaernes, Sagaernes og
de fremmede Sagns Indhold, Trylleviserne, i hvilke
Middelalderens overtroiske, med Asatroen forbundne
Forestillinger komme tilorde, og Legendeviserne, hvor
Overtroen ialtfald tildels har afstrejfet de hedenske
Levninger og er bleven kanoniseret som Kirkens Tro.
Naar vi som en af Prøverne paa Kæmpevisernes Art vælge
Visen om »Tor af Havsgaard«, have vi dermed tillige
grebet den af Viserne, hvis hele Fortælling klarest og
Træk for Træk gjengiver Forbilledet, Eddakvadet om Tors
Hammerhentning hos Jetten Thrym, men i travesteret
Skikkelse, idet de stærke Bedrifter ved at overføres
paa de menneskelige Forhold og miste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
