Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilfredsstille den modnere Alder, om den end kan
dvæle ved dem med Deltagelse som et Led i den
tilbagelagte Udvikling, saaledes giver Læsningen
af denne Litteratur i dens middelalderlige Form,
med dens ofte ubehjælpsomme Fremstilling, dens
mangelfulde Komposition og Emnets Ensartethed midt
under den stærke Vexling af Begivenheder, ikke vor
Tid et poetisk Udbytte, der svarer til det Arbejde,
Tilegnelsen kræver. En anden Sag er det, at denne
Folkedigtning efter den Foragt, hvormed det 18. Aarh.
betragtede dens Barnlighed, atter i vor Tid hævedes
til poetisk Rang ved den Behandling, Romantikerne
underkastede dens Emner, der bleve en rig Kilde for
mange af deres skjønneste og folkeligste Digterværker;
at Middelalderens Romandigtning ogsaa i den Form,
hvori dens Arbejder ere naaede til os, har stor
litterair- og kulturhistorisk Interesse, følger af
sig selv.
Paa Dansk have vi sex af disse rimede Romaner i
Behold: Ivan Løveridder, den poetiske Udmaling af de
Heltegjerninger, som udførtes af den til Artus-Kredsen
knyttede Ridder Ivan; Emnet er første Gang formet
af den nordfranske Digter Chrestien af Troies til et
Digt, paa hvis Grundlag alle de senere Behandlinger af
Sagnet er bygget. Hertug Frederik, ligeledes sluttende
sig til Sagnet om Artus og hans Kæmper, der her møde
til Tourneringen i Bern; noget Forbillede til dette
Digt udenfor den nordiske Litteratur er hidtil ikke
paavist, skjøndt Digtets Slutning udtrykkelig betegner
det som oversat fra Tydsk. Flores og Blanseflor, den
mest yndede af alle Middelalderens Romaner, med et
Emne, der tidligst er digterisk udbyttet i den
provençalske Poesi i Midten af det 12. Aarh.; et
Referat af denne Digtnings Indhold gives nedenfor.
Disse tre førstnævnte Ridderromaner gaa i
Litteraturhistorien under Fællesnavnet »Eufemia-Viser«,
fordi den tydskfødte norske Dronning Eufemia (1300-12),
Hakon Magnussøns Gemalinde, lod dem oversætte paa
Svensk (eller maaske paa Norsk, Sagen er omtvistet)
og saaledes først omplantede denne fremmede Digtning
paa nordisk Grund. De følgende tre Romaner ere:
Dvergekongen Laurin, oprindelig et sydtydsk Folkesagn,
der er blevet sat i Forbindelse med Sagnkredsen om
Didrik af Bern i et Digt, som skildrer denne Høvdings
og hans Kæmpe Vidrik Verlandsøns Indtrængen i
Dvergekongens Urtegaard og deres Kamp med ham.
Persenober og Konstantianobis, der tillægges en
normannisk Digter fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
