Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dennes øvrige Manuskript-Skatte gaaet over i det
St. kgl. Bibliotheks Eje. De otte første Bøger ere
udgivne af C. MOLBECH 1828.
Hvad Middelalderen forøvrigt ejer af theologisk
Litteratur i Modersmaalet, støtter sig nærmest til
latinske Opbyggelsesskrifter. Helgendyrkelsen affødte
en stor Mængde Legender, som ved Siden af apokryfe
Beretninger om Kristi Barndom især omhandlede den
Mangfoldighed af Undergjerninger, der i denne
Mariatilbedelsens Tid tillagdes Guds Moder, og de
ikke mindre talrige Mirakler, som Kirkens hellige
Mænd havde udført i deres Levetid og endnu vare
rede til at bevirke efter deres Død ved Forbøn i
Himlen. Gejstligheden havde megen Interesse af at
fæstne denne Tro hos Befolkningen, thi baade dens
Hold paa Sjælene og dens verdslige Indkomster vare
betingede af den; det er derfor let forklarligt, at
denne halvt digteriske Formning af hellige Sagn baade
om fremmede og om danske Helgene – Hellig Anders,
St. Kjeld, St. Knud o. fl. – hørte til de første
litteraire Frembringelser i Modersmaalet, som Folket
fik Adgang til. Adskillige Brudstykker af danske
Haandskrifter med saadanne Legender opbevares paa vore
Bibliotheker, saaledes i den Arnamagnæanske Samling
et Par Blade af den genuesiske Erkebiskop JACOB DE
VORAGINES »Gyldne Legende« (»Legenda aurea«), som
hørte til Middelalderens mest yndede Klosterlæsning,
paa det St. kgl. Bibliothek en Pergaments-Kodex med
Legender om St. Hieronimus og St. Katarina fra
Siena. Et Kapitel af denne sidste, Fortællingen om
Helgenindens besynderlige Oplærelse i Skriftlæsning,
maa staa som Prøve paa hele denne, ejendommelige,
om Tidens barnlige Standpunkt vidnende Litteratur:
Af St. Katarines Legende.
Thet skal withes oc bewises i sandhed,
at thenne heligh iomfru Katarina kunne
bogh icke swa at noghen menneske her
paa jordhen haffde kænth henne at læse
uthen hennes brudgom Jhesus. Swa kunne
hun bogh oc læse for sik, ey at hun kunne
thale latiin som klærcke, mæn at hun
kunne læse latiin. Een tiidh wille hun
lære A. B. C., etc., paa thet at hun
matthe staffwe oc legghe ordh sammen
oc lære at læse Gudh til loff, oc thy badh
hun een aff syne ordhens søsthre, at hun
skulle skriffwe henne eth Abcdarium, thet
Gjengivelse paa nyere Dansk.
Det skal vidnes og bevises i Sandhed,
at den hellige Jomfru Katarina kunde
Bog, ikke saaledes at noget Menneske
her paa Jorden havde lært hende at læse,
men hendes Brudgom Jesus. Saaledes
kunde hun Bog og læse for sig, ej at
hun kunde tale Latin som Klerke, men
at hun kunde læse Latin. Engang vilde
hun lære A. B. C- o. s. v., paa det at hun
maatte kunne stave og lægge Ord sammen
og lære at læse Gud til Lov, og derfor
bad hun en af sine Ordenssøstre, at hun
vilde skrive hende en ABC, det er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
