Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelalderen. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pladsen som Rektor for Universitetet i Paris, den
højeste lærde Værdighed i Kristenheden, af Danske,
som f. Ex. den Ribe-Kannik Mag. Petrus de Dacia,
der førte Universitetet velbeholdent ud af en heftig
Strid med Pariserkannikerne.
Hvad Emnerne for Studierne ved de fremmede
Universiteter angaar, omfattede de en Del af den
romerske Litteratur, af Digterne især Virgil og Ovid,
af Prosaforfatterne Cicero og Seneca; desuden Romerret
og kanonisk Ret, lidt Lægevidenskab samt de saakaldte
»syv frie Kunster«, en videnskabelig Skala, som faldt
i de to Hovedafdelinger »trivium« (Grammatik, Rhetorik
og Dialektik) og »qvadrivium». (Arithmetik, Geometri,
Musik og Astronomi). Men sit egenlige Præg fik
Universitetsdannelsen af den Hoveddisciplin, for
hvilken alle de andre kun vare forberedende Tjenere:
den skolastiske Filosofi, der hele Middelalderen
igjennem sysselsatte al skolastiken videnskabelig
Skarpsindighed med et indholdsløst, rent formalistisk
Forsvar for Kirkelærens Sandheder. For Tidens
Bevidsthed var Kirkelæren i Et og Alt identisk med
den sande Tro; om denne Overensstemmelse tilstededes
der ingen Tvivl, og det var ejheller den skolastiske
Filosofis Opgave at sætte Undersøgelser igang om
Aabenbaringens Forhold til den naturlige Fornuft
eller til de ortodoxe Dogmer. Skolastiken skulde
være Theologiens tjenende Væsen (dens Pige, ancilla)
og hvæsse de Vaaben, hvormed dens Forsvar kunde
føres. Filosofien gik ud fra Kirkelæren som det
givne, uantastelige Grundlag; i dette bundede alle
dens logiske Slutningsrækker, der ifølge Sagens
Natur hverken kunde eller maatte føres udenfor
dette Omraade, men kun skulde hegne det med en
Spekulationens Mur, der gjorde det uindtageligt
for Tankens Angreb. I Aristoteles’ logiske System
fandt man en Form, der udvikledes videre og videre,
indtil den endte i rent ørkesløse Syllogismer,
subtile Tankekløvninger og de spidsfindigste formale
Modsætninger - en Leg med Begreber, hvis nærmeste
Maal nu kun var at udvikle en rent gjenstandsløs
logisk Færdighed og at tilvejebringe den personlige
Forherligelse, som blev en Skolastiker til Del, naar
han kunde udfinde hidtil ukjendte Dilemmaer og besejre
dem ved en formelt uangribelig Bevisførelse. »Kan Gud
Alt - ogsaa ikke være?« »Hvorfor er Kristus Guds Søn
og ikke Guds Datter?« »Naar en Mus æder den hellige
Hostie, vedbliver den saa alligevel at være Guds
Legeme?« »Det Svin, som bringes tiltorvs, holdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
