Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelalderen. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke Tidens tarvelige Viden var sammenstykket. Kun i
Klostrene, i Bispegaardene og ved Domkirkerne fandtes
der saa sjeldne og kostbare Lærdomsmidler som Bøger
(haandskrevne Exemplarer), der i de Tider værdsattes
saa højt, at Jens Grands Samling af 100 Bind ansloges
til en Pris af 16,000 Kroner i vore Penge og at Anders
Sunesøns Gave til Erkesædet i Lund pristes som den
prægtigste af alle, ypperligere endog end selve Biskop
Absalons, thi den bestod af 30 Bind. Det flittige
og møjsommelige Afskriverarbejde i Klostercellerne
skyldte disse Sjeldenheder deres Fremkomst; hvad
Under da, at Klostrene ogsaa holdt Hævd over dem,
og at Skolebøgerne vare lænkede til Bordene, for ikke
at lede de studerende Klerke i Fristelse.
De flinkeste Skolarer skulde ikke nøjes med den
Undervisning, Hjemmet kunde byde dem; Kirken
udredede af sine rige Midler Rejseunderstøttelser,
og Ungersvendene tiltraadte trøstig den besværlige
Vandring til Køln og Heidelberg, til Bologna og Paris.
Især det frie Universitet paa den venstre Seinebred,
hvor endnu den Dag idag det videnskabelige Paris har
sit Stade, øvede en stærk Tiltrækning paa
Middelalderens Studerende og nød et Ry, der har faaet
et yppigt Udtryk i den pavelige Betegnelse af det som
»Kristenhedens Nøgle, Rettroenhedens Planteskole, den
almindelige Kirkes Paradis, det hellige Jerusalem,
hvor David rører sin tistrengede Harpe, Salomons
Søjlegang, Livets Træ i Guds Paradis, den lysende
Lampe i Herrens Hus«. Did strømmede videlystne Mænd
fra alle Europas Lande, thi der var al Tidens Kundskab
at hente, der løstes alle Tvivl - »hvo der vil spørge,
spørge i Paris!« 30,000 Studenter skal Højskolen til
sine Tider have talt. At Danmark stillede et ikke saa
lidet Kontingent, kan skjønnes deraf, at der allerede i
Midten af det 12. Aarhundrede fandtes en Stiftelse til
Underhold for danske Studerende: collegium Dacicum i
Rue de la Montagne Ste. Geneviéve. De Danske havde i
det Hele taget et godt Lov paa sig for Nemme og Flid,
og Enkelte af dem vandt endog Ry for fremragende
Lærdom og Skarpsindighed, saaledes Mag. Nicolaus
»de Dacia« (fra Danmark) som latinsk Prædikant,
Petrus de Dacia som sin Tids største Regnemester og
Astronom samt den berømmelige Mag. Martinus Magni
(Morten Mogensen), Forfatter af den i flere hundrede
Aar benyttede, paa et nyt System hvilende Skolebog
»Modi significandi«. Flere Gange beklædtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
