Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viola - Virgilia lutea - Viscaria - Viscum - Visse - Vitis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indplantes i Begyndelsen af Septbr. og sættes i
kold Bænk. Efter en Afpudsning paabegyndes i
Oktbr. Drivningen af den italienske ved en
Temperatur af 8-10 ° C. Knopperne, som allerede er
dannede paa Friland, vil da let udfolde sig. Til
Vinterdrivning i Hus anvendes særlig Augusta,
som indsat i Slutningen af Novbr. og holdt paa
12-15° C., blomstrer ved Juletid. Man indsætter
ny Hold Planter efter Forbrugets Behov. Under
Drivningen er rigelig Vanding nødvendig, men
Sprøjtning eller Overbrusning finder ikke Sted. Til
hvert Holds Drivning medgaar 3 Uger.
P. F.
Viola tricolor til Frøavl lykkes bedst
paa aaben, muldrig, gødningskraftig Jord, der ikke
udtørres for stærkt. Frøet saas i sidste Halvdel
af Juli, og Planterne udplantes i Septbr.-Oktbr. paa
1 m brede Bede med 4 Rækker med 20 cm
mellem Planterne samt 70 cm Gang mellem Bedene.
Er Jorden nogenlunde ren, bør man ikke rense
den før Foraaret, da Planterne overvintres bedst,
dersom Jorden ligger urørt indtil Marts-April. Til
Frøavl maa Planterne sorteres særlig skarpt for
blot at vedligeholde Stammens gode Egenskaber,
hvorfor man nøje maa kende Typen paa de
forskellige Sorter for at avle paalideligt Frø. Det vil
være nødvendigt at fjerne alle falske og daarlige
Planter mindst en Gang om Ugen fra
Blomstringens Begyndelse til Juni Maaned, da der stadig
fremkommer Planter, der l Form og Farve er
værdiløse til Frøavl. Frøet modner fra Midten
eller Slutningen af Juni til Septbr.-Oktbr., og maa
afplukkes mindst en Gang ugentlig og i stærk
Varme 2 Gange, dersom man vil undgaa Spild af
Frø. Frøets Modning er kendelig paa, at Kapslen
retter sig lige ud paa Stilken og samtidig faar en
lidt brunlig Farve i Modsætning til de umodne
Kapsler, der bøjer nedad og er grønlighvide. Er
Frøet overmodent, springer Kapslen op og Frøet
spildes. Frøet eftertørres i stærk Gennemtræk eller
Sol, enten paa Bakker med Sækkelærredsbund og
dækket med Papir eller ophængt i saa aabne og
tynde Tøjposer som mulig, da Kapslerne ved
Eftertørring aabner sig, og Frøet springer langt
omkring. Frøet tærskes i 2 à 3 Gange, efterhaanden
som det er tørret, da det ved gentagen
Paafyldning af nyplukket Frø er tilbøjeligt til at mugne.
Tærskes med Plejl og renses paa Sold og
Drøftetrug. Stedmoder krydser ikke indbyrdes.
H. G.
Virgilia lutea se Cladrastis lutea.
Viscaria (Caryophyllaceæ). Fleraarige
Frilandsplanter. V. alpina G. Don. (Lychnis a.),
Alperne, 10 cm; Blomsterne lyskarmin. V.
purpurea Wimm. (Lychnis Viscaria), Tjærenellike,
Europa, Danmark, 30-40 cm; Stængelen
mørktfarvet og klæbrig under Leddene; Blomsterne
purpurrøde. Heraf dyrkes Formerne splendens,
mørkkarminrød, fl. pl. fyldt, og fl. albo med hvide
Blomster. V. plantes paa Stenhøje, V. purpurea
med dens Varieteter ogsaa i Stauderabatter eller
Grupper. Kultur: Formeres ved Frøudsæd eller
Deling.
A. L.
Viscaria. Enaarig c. 30 cm høj
Sommervækst med smukke Blomster og ret anvendelig til
mindre Grupper og paa Rabatter. Er meget
rigtblomstrende og kan ved gentagen Udsæd haves i
Blomst fra Juni-Septbr. V. oculata har
karmesinrøde Blomster og V. o. elegans picta er sart rosa
med mørkt Øje. V. o. nana med røde Blomster
bliver c. 20 cm høj og egner sig ogsaa til
Indfatning. Kultur: Saas i April-Maj paa
Voksestedet, de opkomne Planter udtyndes til c. 25 cm
Afstand. Frøets Spirekraft 3-4 Aar.
L. F.
Viscum (Loranthaceæ), Mistelten. V. album
L., Europa, hist og her i Danmark, en lille
stedsegrøn, tvebo Busk, der snylter paa forskellige Træer
(Æble, Pære, Røn, Lind, Poppel, ja selv
Naaletræer), let kendelig paa den regelmæssige
gaffelformede Forgrening, de læderagtige, lancetformede
Blade og de kuglerunde, grønlighvide Bær.
Blomsterne, der fremkommer først i Maj, er smaa,
ubetydelige og hvidgule, Frugterne vokser langsomt
hele Sommeren og faar først deres lyse Farve, naar
Frosten er begyndt om Efteraaret. Kultur: V.
formeres ved Frøudsæd. Til Værtplante vælger
man 15-20 Aars Æbletræer; yngre Træer er
tilbøjelige til at ødelægges af Kræft. Paa Grene af
2-3 cm Tykkelse og med glat Bark trykker man
først i Marts Bærret i Stykker, og Frøet vil da
hænge fast ved den klæbrige Masse, der findes
inde i Frugten. I passende Afstand fastgør man
Staaltraadsfletning om Grenen, for at Fuglene ikke
skal tage Frøet. Hen i Juni kommer Spiren frem;
Rodspiren har en Plade paa Enden, som suger sig
fast paa Grenen for senere at skyde sine Rødder
ned i denne, Topspiren løfter sig derefter lidt i
Vejret og kaster Frøskallen af, dog ikke altid før
Aaret efter. Topspiren danner derefter to smaa
Blade, som fra først af vokser langsomt. Naar
disse er fuldt udviklede, gaar det hurtigere med
Væksten. Planten forgrener sig nu, idet den i
hver Spids giver 3-5 Skud. Man lader Frugterne
sidde paa Planterne Vinteren over, da de
opbevaret paa anden Maade er tilbøjelige til at mugne,
hvorved Frøet taber Spireevnen. Da Planten er
tvebo, maa inan sørge for ved den første Udsæd at
saa ret rigeligt, saaledes at man kan have
Sandsynlighed for at faa baade Han- og Hunplanter, da
man selvfølgelig ellers ikke kan avle spiredygtigt
Frø. I Københavns Botaniske Have er der avlet
spiredygtigt Frø paa Havens eneste Eksemplar af
V., hvilket tyder paa, at Planten kan sætte Frø
uden forudgaaende Befrugtning (parthenogenetisk).
L. H.
Visse se Genista.
Vitis (Ampellidaceæ), Vinranke. Haardføre,
klatrende Buske, hvis Betydning som Prydplanter er
betinget af deres som oftest store og smukke, mere
eller mindre indskaarne, brede, haandnervede
Blade, højtvoksende og frodige Vækst. Blomsterne er
uanselige, smaa og grønne, ligesom ogsaa
Frugterne er saa godt som uden Betydning for de
herhen hørende Arter, som Prydplanter betragtede,
dels fordi de hos de fleste er smaa og skjulte af
Løvet, og dels fordi de fleste Arter overhovedet
sjældent ansætter end sige modner deres Frugter
under deres Anvendelse i vore Haver. Slægten
Vitis er meget rig paa Arter, hvoraf nedennævnte
kun er et lille Udvalg. V. æstivalis Michx.,
Nordamerika. Kraftigvoksende med store, dybt
femlappede Blade. V. amurensis Rupr.,
Nordøstasien. Kraftigvoksende med meget store og
smukke, temmelig svagt lappede Blade, der farver
sig smukt rødbrune om Efteraaret. V.
heterophylla Thunb., Japan, Nordkina. Temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
