Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget store Blomster. Trimardeau Kæmpe,
med Blomster, der kan maale 9 cm og derover i
Gennemsnit, men noget løse. Germania eller
Goliath udmærker sig ved robust Vækst og
meget store, krusede Blomster i mange, dog
fornemmelig mørke Farvetegninger. Af de
ensfarvede, hvis Blomster dog ikke udmærker sig
saa meget ved Størrelse som ved stor
Blomsterrigdom, Renhed i Farve og derved, at de bæres
smukt over Løvet, er efternævnte Farver, der
kommer til Dels ægte ved Frøudsæd, særlig at anbefale
til Beplantning af Bede, enten hver Farve for sig
eller med passende forskellig Farvesammenstilling:
aurea pura, ren guldgul; asurblaa;
candidissima (alba pura), ren hvid med gulligt
Øje; Cardinal, rød; Feuerkönig, guldgul
med purpurrødt; gul med sort Øje; hvid
med mørkt Øje; Kaiser Wilhelm,
ultramarinblaa med purpurviolet Midte; Lord
Beaconsfield, purpurviolet, de øvre Kronblade
fortonende sig til hvidt; lyseblaa med gulligt Øje;
nigra (Dr. Faust), glinsende sort, men ikke saa
stor Blomst; Præsident Carnot, hvid med
store, violette Pletter; sortblaa. Af de
storblomstrende Trimardeau-Stedmoder kan de samme
Farver ligeledes anvendes til Gruppebeplantning.
V. t. m. hiemalis er en nyere Varietet, der
udmærker sig ved stor Haardførhed og en tidligere
Blomstring end de almindelige Stedmoderblomster,
idet Blomsterne allerede viser sig kort efter at
Jorden er optøet om Foraaret. Haves i forskellige
Farver. Kultur: V. t. formeres lettest og
hensigtsmæssigst ved Frø, men kan ogsaa formeres
ved Stiklinger, hvad dog kun anvendes meget
sjældent, og kun naar det gælder om at bevare en
særlig fremragende Plante sortsægte. Da
Blomsterne taber meget i Størrelse og Skønhed, saa snart
det varme Sommervejr begynder, lægges
Hovedvægten paa at have Planterne i Blomst i
Foraarstiden, og hertil foretages Udsæden sidst i Juli til
Udgangen af Aug. Frøet saas tyndt enten paa
Friland eller endnu bedre i en afbrugt Bænk og
dækkes med 1 cm tykt Lag sandblandet Jord, som
klappes let og overbruses; det holdes skygget og
fugtigt, indtil det efter 2-3 Ugers Forløb er spiret.
Omprikling af de opkomne Planter er ikke
nødvendig, undtagen naar de er komne for tæt op, i
hvilket Tilfælde de maa prikles, saa snart de har
skiftet Blade. Omtrent 6 Uger efter Udsæden er
Planterne tjenlige til at udplantes paa de for dem
bestemte Voksesteder, og de sættes med 20-30 cm
indbyrdes Afstand. Efter at være komne i Vækst,
bør Jorden ved let Hakning løsnes om Planterne,
hvilket Arbejde dog ikke maa foretages senere end
i Begyndelsen af Oktbr. Til Beskyttelse af
Planterne i strenge, snefattige Vintre, er det godt at
dække Jorden med et Lag udbrændt Hestegødning,
men desuagtet kan det hænde, at nogle Planter kan
dø bort, og man maa derfor være betænkt paa at
have Planter i Reserve til Efterplantning om
Foraaret. En fri Beliggenhed og godt gennemarbejdet,
næringskraftig Jord, dog ikke gødet med frisk
Staldgødning, giver de smukkeste Blomster; i
Mangel af naturlig Gødning kan Guano, Hornmel og
Chilisalpeter benyttes. Planter i Blomst kan uden
væsentlig Skade omplantes, men maa ikke plantes
for dybt. — Vil man dyrke V. t. som enaarige
Planter, saas Frøet i Bænk i Febr. til Maj; de
opkomne Planter prikles og udplantes tidligst
muligt om Foraaret, eller ved de senere Saaninger,
naar Planterne er passende store. Ved enaarig
Kultur bliver Blomsterne vel ikke saa store og
smukke som ved den toaarige Kultur, men kan
dog alligevel give et ganske tilfredsstillende
Resultat, navnlig i Eftersommeren og Efteraaret, naar
køligere Vejr er indtraadt. Frøets Spirekraft 1-2
Aar; Spiring i Løbet af 2-3 Uger. — V. cornuta
L., Pyrenæerne, Schweiz, Staude. Af denne har man
i England ved Krydsning med V. tricolor
frembragt meget smukke Varieteter, og som der
benævnes »tufted Pansies«. Blomsterne, som meget
ligner en middelstor Stedmoderblomst, har rene,
klare Farver og fremkommer i stor Mængde fra
Maj til Juli-Aug., Plantens Vækst er lav og sluttet.
De egner sig i fortrinlig Grad til Blomsterbede,
Tæppebede, Indfatning; de afskaarne Blomster er
ypperlige til Kransebinderi o. l. Som smukke
Varieteter kan anbefales: V. c. Admiration,
mørkeblaa; Mauve Queen, lyseblaa;
Perfection, blaa; White Perfection, hvid. Af
Arten haves en Varietet, V. c. alba, med
hvide Blomster samt den meget rigtblomstrende
og smukke mørkeblaa G. Wermig, der egner
sig fortræffelig til Bede og Indfatninger samt til
Afskæring. Kultur: V. c. formeres let ved
Deling og Stiklinger om Foraaret. Kan vel ogsaa
formeres ved Frø, men da Varieteterne ikke gengives
sortsægte ad denne Vej, bør førstnævnte Maader
anvendes. Om end V. c. er haardfør, taber
Planterne dog i Skønhed, naar de bliver ældre, og man
bør derfor hvert andet Aar sørge for ny Formering.
V. cucullata Ait. (V. obliqua striata Ait.),
Nordamerika, Staude, anvendelig til Stenhøje og til
Indfatning; 15-20 cm høj; blaa Blomster med hvide
og violette Striber i April-Maj. Kultur:
Formeres ved Deling og ynder en noget tør, bindende
Jord og halvskygget Voksested. V. lutea Huds.,
Europa, Staude; blomstrer i Maj-Juli og har gule
Blomster, hvor de øvre Kronblade undertiden kan
være violette. Kultur som foregaaende.
L. F.
Violdrivning. Af Violarterne er det
udelukkende V. odorata, som anvendes til
Vinterdrivning, og da særlig Varieteterne: den italienske
(gaar fejlagtig her i Landet under Navn af
parmensis), Augusta, The Czar og Pariser Drivviol.
Drivningen kan foregaa dels paa Voksestedet, dels
i Hus, Planterne indplantes i Potter eller Kasser
eller indslaas i Jord paa et Sidebord nær ved
Glasset. De til Drivning bestemte Planter formeres paa
sædvanlig Maade (se ovenfor) og udplantes paa et
fritliggende Bed 20 cm mellem Rækkerne og
Planterne indbyrdes. Jorden bør dog ikke være i for
stærk Gødningskraft. Saafremt Planterne ønskes
drevet paa Stedet, hvortil navnlig Czar og Pariser
Drivviol egner sig, forsynes simpelthen Bedene, der
til dette Øjemed maa være c. 1,80 m brede, om
Efteraaret med Karme og Vinduer, de vil da i
det tidlige Foraar afgive en rigelig Flor, naar
Drivningen i Hus er ophørt. Til Foraarsdrivning
kan Planterne ogsaa indplantes tæt paa et afbrugt
Varmebed, hvorved man kan have flere Planter og
faar et større Antal Blomster pr. Vindue, samtidigt
med, at Frilandsjorden bliver fri til anden
Anvendelse. De til Efteraarsdrivning bestemte Planter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
