Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandingsanlæg - Vandkande - Vandløbslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lægges sammen ved Transporten, eller naar den
efter Brugen henlægges. I Handelsgartnerier
anvender man, for at spare paa de dyre
Gummislanger, almindelige Vandrør af Jærn, som paaskrues
Opstanderne og lægges ovenpaa Jorden saa nær
som muligt det Sted, man vil vande. Man kan
da ofte hjælpe sig med en enkelt Længde
Gummislange, som paasættes Stikledningen. Den ovenpaa
Jorden liggende Stikledning er da lige saa let at
flytte som Slangerne. Fordelene ved
Vandbeholder (Reservoir) er den, at man, selv om der i
Øjeblikket ikke pumpes, dog kan have Vandtryk, og
at Vandet kan udluftes stærkere. Uden
Vandbeholder kan man ogsaa ved Hjælp af de samme
Drivkræfter som ovenfor nævnt skaffe
Vandforsyning, idet man fra Pumpen fører Vandet gennem
en Kontraventil ind i en stærk Smedejærns
Trykbeholder, med 1-2 Kbm. Rumindhold, i hvilken
Luften komprimeres af det indstrømmende Vand;
fra denne Beholder, der kan anbringes i
Pumpehuset eller i et Drivhus, trykkes Vandet af den
sammenpressede Luft ud i Rørledningerne, Anlæget
er billigt, men Vandforsyningen er afhængig af, at
Motoren stadig holder Luften i Trykbeholderen
komprimeret. Vandbeholderen (Reservoiret) kan enten
være af Træ, Jærn eller Monier, med eller uden
Filter efter Omstændighederne og, om det kræves,
med Varmeindlæg. I Reglen nøjes man dog med
den Udluftning og Temperering, som Vandet kan
faa i de paa Arealet fordelte mindre Beholdere, og
paa Friland udpumper man Vandet direkte selv fra
borede Brønde, dog kan Vandet naturligvis godt
være saa koldt eller indeholde for Planterne saa
skadelige Stoffer, at dette maa fraraades.
Vandledninger, som skal benyttes hele Aaret, maa enten
ligge frostfrit eller ogsaa maa man kunne aftappe
Vandet, naar Frosten kommer. Rørledninger
under Jordoverfladen bør af Hensyn til Frosten
lægges i 80 cm Dybde, de kan enten være Støbejærns
Mufferør eller Mannesmanns Staalmufferør
beviklede med Jute og asfalterede. Rørene samles i
Mufferne med Hamppakning og smeltet Bly.
Ubeskyttede Smedejærnsrør bør ikke anvendes til
Jordledninger, da de hurtigt ødelægges af Rust.
Til Vanding af større Arealer kan anvendes
Vandingsapparater af Skinners System. Det bestaar
af sammenskruede Smedejærnsrør, i hvilke der med
0,50-1 m Mellemrum er anbragt en Række smaa
Straalespidser. Rørledningen anbringes paa
nedrammede Pæle og styres ved herpaa fastgjorte
Bøjler; i den ene Ende er anbragt et Drejeled, ved
Hjælp af hvilket Rørledningen i hele sin Længde
kan drejes, og Vandstraalernes Retning derved
forandres. Trykledningen forbindes til Drejeleddet.
Apparatet kan ogsaa anbringes i Toppen af
Drivhuse.
S. A.
 |
| Vandingsanlæg efter Skinners System. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
