- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
445

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Told paa Havesager - Tolpis - Tomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oranger og Orangeskaller 6 1/2 Øre pr. kg.

Mandler samt Abrikos- og Ferskenkærner 20 Øre
pr. kg.

Vindruer 25 Øre pr. kg.

Frugter i Luksuspakning; desuden Ananas,
Meloner, Fersken og Abrikoser 35 Øre pr. kg.

Johannesbrød; andre spiselige Træ- og Buskfrugter,
der ikke særlig er nævnt 1 Øre pr. kg.

Frø er frit. Have- og Markvækster fri.

Spiselige Svampe 40 Øre pr. kg.

Træer, Buske, Planter, Blomster, Blade, Knolde
og Løg fri.

Som det ses, er der kun meget fine Antydninger
af Beskyttelse i den danske Toldtarif for
gartneriske Varer; naar disse har gennemgaaet en
vis industriel Forarbejdning, er der derimod ofte
lidt Beskyttelse.
F. S.

Tolpis se Crepis barbata.

Tomat, Kærlighedsæble, Lycopersicum
esculentum
Mill. (Solanaceæ), Peru, dyrkes
for sine spiselige Frugter. Frilandskultur:
Der findes en stor Mængde Varieteter, hvoraf de
tidligt modnende, oftest ret smaafrugtede Sorter
er særligt egnede til Dyrkning paa Friland,
medens de mere storfrugtede er de bedste til Kultur
under Glas. Frugternes Form er højst forskellig,
idet de kan være mere eller mindre fladtrykte og
riflede, men til Handelsøjemed bør man vælge
Varieteter med runde, glatte, smukt røde
Frugter. Dansk Eksport og Amager
Torvetomat
er udmærkede, tidlige Sorter, der
begge er i Besiddelse af disse Egenskaber. De er
fremkomne ved Udvalg i Tomatmarkerne her ved
København. Den første er vel nok den smukkeste
i Farven og tillige den tidligste, men Amager Torv
er den mest frugtbare, og Formen paa Frugterne
er meget ensartet og regelmæssig, glat, rund og
fast i Kødet. Disse to Sorter maa sikkert for
danske Forhold siges at være de bedste til
Frilandskultur. Til Syltning anvendes mest de ganske
smaa Varieteter, der er aflange eller
blommeformede, som f. Eks.: Green Gage, Fyrst
Borghese
, Kong Humbert med flere
andre, og endelig skal nævnes de saakaldte
Fancy-Varieteter: rød og gulkirsebærformet,
rød og gul blommeformet og den røde
Ribstomat med meget lange, smalle Klaser.
Kultur: Om end T. er fordringsfuld med
Hensyn til Lys og Varme, lader den sig meget vel
dyrke paa Friland hos os, naar blot de sildige
Sorter faar de luneste Pladser i Haven, f. Eks.
Sydrabat eller Espalier ved Mur eller anden Væg.
Paa aaben Mark dyrkes den overordentlig meget i
de senere Aar, og i den rigtige Tomatsæson kan
man sige, at Torvet er rødt af Tomater, idet
næsten hver eneste Vogn medfører en større eller
mindre Mængde Tomater til Salg. Flere
Handelsgartnere planter 20-40,000 Planter ud hvert Aar
og sælger til Tider flere Tusind Pund daglig, nu
da hver eneste Familie i de senere Aar har lært
at sætte Pris paa denne udmærkede Frugt. T.
fordrer overalt en Jord, der ikke er for kold, men
kraftig, vel gødet, især med Kvælstof, og vel
bearbejdet. Ved Espalierdyrkning, anvender
man gerne særlig Omhu ved Planternes
Tiltrækning, hvorved faas et tidligere Produkt, og
hvilket det mindre Parti tillader. Man giver helst to
Ompotninger for at holde Planterne i ustandset
Vækst. Saaning foretages paa Varmebed i første
Halvdel af Marts, de opkomne Planter prikles og
plantes derefter først i 8 cm, senere i 13 cm
Potter og holdes paa 14-16° C. med rigelig
Lufttilgang. I Løbet af Maj afhærdes, saa Udplantning
kan ske omkring Maanedens Slutning. Lader man
hver Plante beholde to Ledegrene, og mere bør
man i hvert Fald ikke have, da plantes med 40-50
cm Afstand. Planterne hæftes til Espalieret og
passes med rigelig Vanding. Naar første
Blomsterstand er ansat, deler Toppen sig i to Hovedgrene,
der opbindes med 20-25 cm Mellemrum, alle
fremkommende Sideskud fjernes. Længdevæksten
lader man som oftest fortsætte sig til Begyndelsen
af August, da studses et Led over den sidste
blomstrende Svikle. Senere ansatte Frugter kommer
som Regel ikke til fuld Udvikling og Modenhed.
Ønskes særlig tidligt modne Frugter eller har man
storfrugtede, sildigt modnende Varieteter, da
fjernes Toppen allerede paa et tidligere Tidspunkt.
Man passer nu Planterne med stadig og rigelig
Vanding, særlig under den stærkeste
Frugtudvikling ogsaa med Gødningvand. Alle ny
frembrydende Skud, saavel paa Stængel som paa Blade og
Svikler, fjernes, saa snart de viser sig; golde
Blomster og vanskabte Frugter bortpudses, og paa
de storfrugtede Varieteter opbindes Frugtstandene,
der ellers vil knække ved Frugtens Vægt. Blade,
der skygger for Frugterne, fjernes, naar disse er
fuldt udviklede, og Modningen vil paa denne Maade
og ved Anvendelsen af tidlige Varieteter allerede
begynde i Juli Maaned.

Til Dyrkning paa aaben Mark, altsaa til
Massekultur, maa Tiltrækningen af Planterne gøres saa
let og simpel som mulig. Der kan ikke anvendes
Potter til de unge Planter, der for øvrigt ogsaa
udmærket godt taaler Udplantning med Klump.
Man saar paa Varmebed eller i Hus i Slutningen
af Marts eller senest den 1. April og prikler
Planterne, naar de er tjenlige, i afbrugte Radis- eller
Salatvinduer med en Afstand af 8-10 cm (250-300
Stkr. i et Bænkevindue), Planterne holdes ret
varmt til de er i rask Vækst, men naar de har
skiftet Blade, og Planterne begynder at røre ved
hinanden, maa man straks begynde at give
megen Luft, lægge Vinduerne op paa tomme
Potter, naar Vejret tillader det, og i det hele taget
passe godt paa, at Planterne ikke presser
hinanden i Vejret og bliver saa lange og tynde, at de
ikke kan staa alene, naar de bliver plantede ud
paa Blivestedet. En vel afhærdet, fast og stiv
Plante, der inden Optagningen fra Bænken er godt
gennemvandet, taaler Udplantningen særdeles godt
og kan staa en Tid paa Friland uden Opbinding;
Udplantningen finder Sted — efter at Planterne
i nogen Tid har staaet uden Vinduer baade Dag
og Nat — i Slutningen af Maj Maaned, Jorden
maa være vel gødet og godt bearbejdet, og efter
Plantningen maa man helst vande Planterne godt
ved Roden. De plantes i Forbundt med 60 cm
Afstand paa begge Leder, eller ogsaa kan man gøre
Afstanden mellem Rækkerne afvekslende 70 cm og
50 cm, de bredeste benyttes da til at gaa i, naar
Planterne bindes og Frugten samles. Er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free