Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tobakspræparater - Todea - Tofieldia - Told paa Havesager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planterne. T. fremstilles som Regel fabriksmæssigt
og sælges med Brugsanvisning. Til Sprøjtning og
Vaskning iblandes i Almindelighed Sæbe, der gør
Vædsken stærkere og mere sikkert virkende.
Tobaksafkog anvendes til Oversprøjtning
og Vaskning af Planter som Middel mod Bladlus
og andre lignende Skadedyr. T. kan laves paa
følgende Maade: 1 kg Tobaksstilke eller billig
Tobak overhældes med 6 l kogende Vand og
henstaar dermed i 12 Timer, hvorefter det hele sies;
dernæst opløses 1 kg grøn Sæbe i 6 l varmt
Vand. Til Brug blandes 1 l af hver af de to
Vædsker, og der fortyndes med 10 l Vand. Af
T. findes gode Fabriksprodukter, som kun behøver
at fortyndes med Vand før Brugen.
Eksempler paa saadanne er Nikotinsulfat og det
i Sverrig producerede Jofurol-Bad. Da Nikotinet
let fordamper, er det ved Sprøjtningen ikke absolut
nødvendigt, at Skadedyrene direkte berøres af
Vædsken, da Dampene virker dræbende overfor dem.
Sprøjte Vædskerne anvendes gerne med et
Nikotinindhold af 1 ‰ og et Sæbeindhold af 1 %. T.
kan iblandes Bordeauxvædske, saafremt man
ønsker at bekæmpe Svampe og Dyr ved samtidig
Sprøjtning.
Tobaksstøv (Tobakssand) faas som
Affaldsprodukt paa Tobaksfabrikkerne. Anvendes til
Overpudring mod Angreb af Insektlarver,
Bladlus etc.
T. til Bekæmpelse af Bladlus og andre Dyr i
Væksthuse gaar i Handelen under forskellige Navne
(Afitoksin, Mortafts o. s. v.) og anvendes som
Regel til Rygning, enten ved Fordampning af
Opløsninger eller Forbrænding af særlig præparerede
Bændler. Andre T. bruges til Vaskning af
Planter (f. Eks. »Plantevask« o. fl.). Se endvidere
Art. Rygning.
F. K. R.
Todea (Osmundaceæ), Koldhus, Bregneslægt, nær
beslægtet med Osmunda, kun indeholdende faa
Arter, af hvilke T. barbata Moore (T.
africana Willd.) fra Kaplandet og Australien er den
mest bekendte. Den har en kort, tyk,
uregelmæssig Stamme, beklædt med et filtret Væv af korte,
sorte Rødder. Stammer importeres til Anvendelse i
Vinterhaver, hvor de ved almindelig
Koldhustemperatur udvikler de dobbeltfjersnitdelte Blade, der
paa ældre Planter kan blive indtil 2 m lange.
Skygge og stadig Fugtighed paa Stammen er
Betingelser for dens frodige Trivsel. Se i øvrigt
Bregnekultur. T. Fraseri Hook., Australien, og
T. superba Col., Ny Zeeland, har begge
overordentlig sarte og findelte Blade ligesom
Hymenophyllum og dyrkes derfor sammen med disse. Se
under Bregnekultur.
M. H.
Tofieldia (Colchicaceæ), T. calyculata, Wahlenb.,
Europa. Bladene smalt sværdformede, Stænglerne
20-30 cm høje med en endestillet Klase af smaa
bleggule, meget kortstilkede Blomster. Juni, Juli.
Plantes paa Stenhøj i grusblandet Mosejord paa
temmelig fugtig Plads. Formeres ved Deling.
A. L.
Told paa Havesager. Danmarks handelspolitiske
Udvikling har lige siden 1797 gaaet i frihandlerisk
Retning, og specielt har vor Landbrugsbefolkning
været Tilhængere af Frihandelen. Kun et eneste
Landbrugsprodukt — endda ret industrielt —
nemlig Ost har ifølge den nugældende Toldlov af 1908
en Beskyttelse af 20 Øre pr. kg. At Havebruget
derfor i Lovgivningsmagtens Bevidsthed har
maattet ind under samme Synspunkt, er imidlertid ikke
Udtryk for, at Gartnerstanden er udpræget
frihandlerisk. Læser man de gamle Aargange af
»Gartnertidende« igennem, erfarer man tværtimod,
at Spørgsmaalet: Told paa Havesager har været
et af de mest debatterede lige siden 1880’erne, og
saaledes at de flestes Ønsker utvivlsomt har gaaet
i Retning af en Beskyttede af den hjemlige
Produktion gennem Toldpaalæg. Fra Alm. dansk
Gartnerforenings Side er der gentagne Gange rettet
Henvendelse til Lovgivningsmagten og stillet
Forslag, uden at dette dog hidindtil har ført til
noget Resultat. Skal man uhildet bedømme
Forholdene, maa det imidlertid erkendes, at
Handelsgartneriet ikke alene har klaret sig godt og
udviklet sig stærkt uden Beskyttelse af nogen Art,
men man kan endda formode, at den gartneriske
Dygtighed er bleven stimuleret gennem den
udenlandske Konkurrence. Selvfølgelig er den
gartneriske Produktion stillet ugunstig i mange
Henseender i Forhold til de sydligt beliggende Lande,
hvorfra Konkurrencen kommer (Tyskland, Holland,
Belgien, Frankrig) baade paa Planteskolens,
Frugtavlens, Grønt- og Blomstergartneriets Omraade, men
i tilsvarende Grad har det danske Gartneri
Beliggenhedsfordele i Forhold til vore nordlige
Nabolande. I disse Lande møder vore Produkter
imidlertid Hindringer i Form af betydelige Toldpaalæg
givet i Beskyttelseshensigt, saaledes at Erhvervet
faktisk ikke er stillet saa retfærdigt ligeligt til
alle Sider, som med Billighed kunde forlanges; det
har ikke, som Englænderne siger, »fair trade«,
d. v. s. Handel under lige Vilkaar.
I de kommende Tider kan Spørgsmaalet antages
at blive brændende, dels vil de internationale
Samhandelsforhold antageligt blive tagne op til
Revision, dels vil hvert enkelt Land sandsynligvis
stræbe efter en Økonomi, der kan hvile i sig selv,
og dels kan Arbejdslønningerne blive saadanne i
Forhold til Omlandenes, at enhver Konkurrence
kan blive umuliggjort. En vis Beskyttelse har
Gartneriet — eller i hvert Fald visse Grene deraf
— selvfølgelig altid deri, at det paa mange Maader
arbejder lokalt for det snævre Marked. Den
nugældende Toldlov af 1908 skulde have været
revideret i 1916, men Revisionen er skudt ud indtil
videre; dens Satser er i mange Maader ganske
forældede, fordi de er fastsat under helt andre
Forudsætninger end de nugældende, og alene af den
Grund er en ny Toldlov en bydende
Nødvendighed. De Toldsatser, der har Interesse for eller
Berøring med Gartneriet, er følgende:
Kunstige Blomster, samt Dele af kunstige Blomster
af Fjer, Haar eller Manufakturv. 10 Kr. pr. kg.
Cikorierødder og andre til Kaffesurrogat tjenlige
tørrede Rødder og Roer 4 Øre pr. kg.
Frugtvin og Fugtsaft uden Spiritustilsætning
undtagen den til Bevaring nødvendige 80 Øre pr. l
eller 25 Øre pr. kg.
Frugter i Sødme, Spiritus eller Olie syltede,
Frugtsirup, Syltetøjer o. s. v. 24 Øre pr. kg.
Frugter i tørret Tilstand 4 Øre pr. kg.
Spiselige Skalfrugter 5 Øre pr. kg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
