- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
426

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syringa - Sæbe - Sæbeurt - Sædskifte - Særkrone - Sø - Sølvblad - Sølvglans - Sølvgran - Sølvknap - Sølvlyset - Sølvpoppel - Sønderjyllands Havebrug - Sørgepil - Tabernæmontana - Tacca - Tachycines - Tacsonia - Tagetes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naar man ønsker at drive disse saakaldte
Issyrener, udtages de af Fryserummet og bringes
til langsom Optøen i Løbet af 2-5 Dage ved, at
Kassen med aftaget Laag henstilles i et frostfrit
Lokale. Naar Planterne er optøede, udtages de
forsigtigt af Kassen og drives i halvvarmt Hus
ved 15-17° C. Af Syrensorter, som egner sig for
Retardering, kan nævnes: Marie Legraye, Charles
X., Mdm. Lemoine, And. an Ludw. Späth og enkelte
andre, dog er de to førstnævnte Sorter de, som
giver bedst Resultat.
L. A.

Sæbe anvendes ofte som Bekæmpningsmiddel
mod sugende Insekter, fornemmelig Bladlus, enten
alene, opløst i Vand, eller i Forening med andre
saak. Kontaktmidler, især Kvassia. Ved
Tilberedning af Emulsioner af Karbolineum, Petroleum m.
m. er Sæbe en nødvendig Ingrediens.
A. T.

Sæbeurt se Saponaria.

Sædskifte se Vekseldrift.

Særkrone se Amorpha.

se Vandpartier i landskabelige
Haver
.

Sølvblad se Elæagnus.

Sølvglans er en Sygdom, som især findes hos
Bladene af Blommetræer og andre Stenfrugttræer,
men ogsaa af og til hos Kærnefrugttræer og andre
Løvtræer. Sygdommen viser sig først paa enkelte
Grene, senere i hele Kronen; paa de syge Dele
har alle Blade, set fra oven, et ejendommeligt
sølvgraat Skær, der ikke træffes hos de normale
Blade. S. er et Symptom paa en almindelig
Svækkelse af Træet, hvilket viser sig nogle Aar efter
Fremkomsten af S. derved at større Grene eller
hele Træet gaar ud. S. findes i Reglen kun hos
ældre Træer og staar i Forbindelse med Angreb
af Svampen Stereum purpureum; denne
trænger ind igennem store Grensaar og breder sig
i den indre Del af Veddet; dens purpurrøde, ofte
skorpeformede, Frugtlegemer ses paa Barken af
døde Stammer og Grene. S. bekæmpes ved at
undgaa Beskadigelser og ved en omhyggelig
Saarbehandling. Døde Grene og Stammer bør snarest
brændes og ikke henligge i Haven eller anvendes
til Hegnspæle eller lign.
F. K. R.

Sølvgran se Abies nobilis.

Sølvknap se Ranunculus
aconitifolius fl.
pl.

Sølvlyset se Actæa japonica.

Sølvpoppel se Populus alba.

Sønderjyllands Havebrug. Det har af
forskellige Grunde ikke været muligt at fremskaffe en
Artikel om S. H., saaledes som oprindelig
paatænkt. Der maa derfor henvises til de faa og
spredte Bemærkninger, der findes om Emnet i Art.
Danmarks Havebrug og
Handelgartneriets Historie.

Sørgepil se Salix babylonica.

T.



Tabernæmontana (Apocynaceæ); halvvarmt Hus.
T. coronaria Willd., Vestindien, stedsegrøn
Busk med lancetformede, glinsende Blade og hvide,
vellugtende Blomster om Sommeren. Kun den
fyldtblomstrede Kulturform dyrkes. Kultur:
Formeres ved Stiklinger af halvmodent Træ i
Forsommeren, kræver en god, nærende Jord.
M. H.

Tacca (Taccaceæ), (Ataccia), Varmhusplante. T.
cristata
Jacq., Indien, en aparte, men ret
sjælden Plante, hvis Blomsterstand i første Øjeblik
minder om en Orchidé. Fra den krybende,
knoldede Rodstok hæver det 35 cm høje Blomsterskaft
sig i Vejret, ved Grunden omgivet af brede,
lancetformede Blade. De smaa, brunlige Blomster
sidder i en skærmformet Kvast, omgivne af to,
stundom fire opretstaaende, brunlige Forblade,
mindende om det store, opadrettede Bægerblad hos
Cypripedium; de andre Forblade, 15-20 i Tallet,
er lange, nedhængende, violette Traade, hvorfor
Navnet Jødeskæg er blevet Planten tillagt. T.
macrantha
W. Limpr. (Schizocapsa
plantaginea Hance.), Kina, er stærkere voksende,
blomstrer rigeligere, men Blomsterstanden er mindre.
Kultur: T. formeres ved Deling, fordrer en let,
men nærende Jord, ligesom hyppig
Gødningvandinger fremmer Væksten; derimod sparsom
Vanding under Hvilen. Trives bedst i varmt og
fugtigt Hus, f. Eks. Orchidéhus.
M. H.

Tachycines se Væksthusgræshoppen.

Tacsonia (Passifloraceæ), klatrende Planter for
tempereret eller koldt Hus. Staar nær ved
Passiflora, adskiller sig kun fra denne ved det lange
Bægerrør, hos de fleste Arter er Stænglen og
Bladene, særlig paa Undersiden, laadne. T.
insignis
Mast., Sydamerika, en smuk Plante med
mørkegrønne, finttakkede, æglancetformede Blade med
hjerteformet Basis; store, indtil 15 cm i Diameter,
enkeltsiddende, hængende Blomster, ved hvis Grund
der sidder en Kreds af grønne Brakteer; Bægeret
violet-karmin, Kronen mørkere i Farven, Bikronen
bestaar af lange, hvide og blaa Haar. T.
manicata
Juss., Peru, Bladet trelappet indtil Midten;
Blomsten kun halv saa stor, stærk skarlagen. T.
mixta
Juss., Sydamerika, Stænglen klæbrig;
Bladet dybt trelappet, forholdsvis bredt, paa
Undersiden uldhaaret; Blomsten blegrød. T. van
Volxemii
Hook., Ny Granada, den smukkeste
af dem alle; Stænglen og det dybt trelappede Blad
stærkt laadne; Blomsterstilken overordentlig lang
og baaret, Blomsten 10-15 cm i Diameter,
skarlager karminrød. Blomstringstiden falder for dem
alle sent paa Sommeren. Kultur: T. formeres
ved Stiklinger, i øvrigt se Passiflora. Anvendes
ligesom disse til Beklædning af Vægge og
Vindusposter.
F. E.

Tagetes (Compositæ), Fløjlsblomst. T. er
enaarige Sommervækster, der dyrkes for Blomsternes
Skyld, og som haves i gule og brune Farver. Vel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free