- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
425

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syringa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedarterne. S. Emodi vokser ogsaa godt forædlet paa
Josikæa. S. kan ogsaa formeres ved Rodskud,
Aflægning og Stiklinger; den sidstnævnte
Formeringsmaade kan dog kun benyttes med nogenlunde
Fordel for S. chinensis og dennes Varieteter, naar
man benytter stærkt enaarigt Træ. S. Josikæa, S.
chinensis og S. persica kan med Fordel formeres
ved Aflægning. Tidligere forædledes Syrener for
en Del paa Ligustrum vulgaris, men det er absolut
forkasteligt, da Ligustrum kun i en kort Aarrække
kan tilføre S. tilstrækkelig Næring; ligeledes maa
det fraraades at forædle paa S., formeret ved
Bodskud, da de altid giver en Mængde Rodskud, som
før eller senere, særlig i private Haver, vil vokse
op omkring og kvæle den forædlede Del af
Planten. Vil man tiltrække S. i Stamform, vælger
man kraftige Planter, Hovedskuddet retledes, de
stærke Sidegrene fjernes og de svage skæres paa
Sporer, indtil Stammen har faaet tilstrækkelig
Tykkelse og Højde. Ved Valget af Sorter maa
nian være varsom overfor de mange Superlativer,
som i Katalogerne tjener til deres Forherligelse;
for flere Sorters Vedkommende har de ikke
Betydning udover Reklamen. S. taaler alle Beskæring,
men denne tiltrænges sædvanlig kun som
Indskæring af enkelte Grene, for at bygge Planterne
tætte forneden, og som Udtynding eller
Nedskæring af ældre Grene til Foryngelse. Indstudsning
af Smaagrene til Regulering af Formen kan
foretages efter Afblomstring, og samtidig fjernes de
efterladte Blomsterdele. S. trives saa godt som i
enhver Jord, men selvfølgelig bliver Planterne
kraftigere og Blomsterne smukkere, hvor Næring
ikke mangler.
J. B.

Den almindelige Syren holder sig godt i det
nordlige Norge, men for at kunne blomstre
nogenlunde hvert Aar, bør den deroppe plantes paa et
solrigt og varmt Sted. Varieteten Marliensis er
ogsaa anvendelig i nordlige Egne, hvorimod den
almindelige hvide Varietet er mere kælen og vil
vanskelig blomstre.
N—k.

Drivning af Syrener kan foretages paa
forskellig Maade. De Varieteter, som for Tiden
spiller Hovedrollen paa Handelsmarkedet, er Charles X,
blaa, Andenken an Ludwig Späth, rødblaa, Marie
Legraye, hvid og Jacques Callot, lyslilla. Af
fyldtblomstrede er de bedste Mdm. Lemoine, hvid, Mdm.
Casimir Perier, hvid, og Michel Buchner, blaa.
Kultur: Syrener til Drivning formeres ved
Okulation eller Podning paa S. vulgaris.
Grundstammerne plantes paa Friland, Efteraar eller
Foraar, alt eftersom Jordforholdene tillader det, med
60 cm mellem Rækkerne og mindst 50 cm mellem
Planterne i Rækken. Disse okuleres i Løbet af
Sommeren med to Øjne i hver Stamme, og de
Stammer, paa hvilke Okulationen mislykkes, eller
som af andre Grunde ikke bliver okulerede denne
Sommer, kan man pode det følgende Foraar. Naar
den ædle Kvist i Løbet af Foraaret har opnaaet c.
10 cm Længde, knibes den for at faa smukke,
buskede Planter. Det følgende Foraar nedskæres
Planterne på 3-4 Øjne, efter Skuddenes mere eller
mindre kraftige Vækst, og Planterne vil nu
udvikle en smuk og busket Top og være tjenlige til
Indpotning i Juli Maaned. En Del af disse Planter
vil kunne bruges til Drivning Vinteren derpaa,
de øvrige skæres det følgende Foraar tilbage og
kultiveres videre uden Omplantning, men med
rigelig Tilførsel af Næring ved Gødningvanding etc.,
for at Planten kan udvikle sine Blomsterknopper.
Henad Efteraaret, naar Vejret bliver fugtigere,
mindskes med Vandingen, og Planterne beskyttes
mod overdreven Fugtighed og anbringes sidst i
Oktbr. eller først i Novbr. i et aabent Skur, hvor
de holdes fuldstændig tørre for at forberede dem
til Drivningen. Som allerede nævnt, foretages
Drivning af Syrener paa forskellig Maade. For at have
Syrener i Blomst i sidste Halvdel af Novbr. og
første Halvdel af Decbr., maa man anvende
Æterisering (se d. A.), for at have dem i Blomst i sidste
Halvdel af Decbr. maa man enten anvende
Æterisering eller Varmtvandsmetoden (se d. A.), eller
Drivning ved en Varmegrad af 25-30° C. Ved
sidstnævnte Fremgangsmaade maa man, for at
have Syrener i Blomst til Jul, indsætte disse til
Drivning den 20. Novbr. under hyppig
Oversprøjtning. Saa snart Knopperne er begyndt at vokse,
stilles Planterne paa 20-22° C., og senere, naar
Blomsterne er begyndt at springe ud, stilles de
koldere, paa 17-19° C. For at have Syrener i
Blomst til Nytaar og senere, behøver man ikke at
anvende saa stærk Varme for at sætte dem i Gang,
og jo længere man rykker frem i Tiden for den
naturlige Vækst, maa man drive Syrenerne
koldere og koldere for at opnaa en god Udvikling, og
for de farvedes Vedkommende en god, naturlig
Farve. Endnu en Maade at drive Syrener paa, og
som anvendes i England, Frankrig og Holland, er
at tiltrække Planterne paa Friland, indtil disse er
store nok og tilstrækkelig besatte med
Blomsterknopper, da optoges de og indplantes med Klump
i Drivhus. Hertil anvendes i Almindelighed
Sorterne Marly rouge og Marie Legraye.

Vil man have Syrener i Blomst førend sidste
Halvdel af Novbr., maa man benytte Retardering.
Den heldigste Tid for Nedlægning af Syrener til
Retardering er Novbr.-Jan., naar Planterne er
fuldstændig hvilende; at vælge et tidligere eller
sildigere Tidspunkt vil let virke skadeligt, da
Plantens Vækst enten endnu ikke helt er afsluttet
eller muligt allerede paa ny begyndt. Man
vælger helst Syrener af Mellemstørrelse, 75-100 cm
Højde, fra 20 cm Potter, og som har været
kultiveret mindst 1 Aar i Potte. Planterne maa
have gode, sunde Rødder og veldannede, men ikke
for stærkt udviklede Blomsterknopper. De
sammenbindes i Toppen, som omvikles med lidt
Træuld, og nedpakkes med 20-24 Stkr. i to Lag i
Kasser, som til Planter af ovennævnte Højde kan
være af følgende Størrelse: 170 cm Længde, 52
cm Bredde og 48 cm Højde af 1,5-2 cm tykt Træ.
I Bunden af Kassen lægges et tyndt Lag Træuld,
derefter Planterne, uden Potter, og med Toppene
mod hverandre, Rodklumperne afstoppes godt med
frisk, fugtigt Mos. Man maa paase, at Planterne
ikke er for tørre ved Nedpakningen. For at undgaa,
at Planterne forskubber sig i Kassen, fastsømmes
to Tværlister over hvert Lag Planter, øverst
stoppes af med Mos og Træuld og Kassen tilsømmes
godt, hvorefter den hensættes i Kølerum paa en
Temperatur af ikke over ÷ 2,5 ° og ikke gerne
under ÷ 5 ° C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free