Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskellige Steder, og under Paavirkning af Varme
og Fugtighed vil Bladene paa de saarede Steder
efter nogen Tids Forløb danne Rødder og
Knopper, der senere udvikler sig til smaa selvstændige
Planter, som, naar de har opnaaet en passende
Størrelse, indplantes i Smaapotter.
3. Rodstiklinger. Flere, baade
urteagtige og træagtige, Planter har Tilbøjelighed,
eller i hvert Fald Evne til ved formaalstjenlig
Behandling at danne Adventivknopper paa Rødderne.
Hvor dette er Tilfældet, benyttes ofte med Fordel
Rodstykker af vedkommende Plante til Formering.
Peberrod formeres saaledes, som bekendt,
udelukkende ved Rodstiklinger, hvortil benyttes de lange,
tykke Siderødder, der er i Besiddelse af en saa
udpræget Tilbøjelighed til at danne Adventivknopper,
at næsten det mindste Rodstykke er i Stand til at
danne en ny selvstændig Plante. Formeringen af
Peberrod ved Rodstykker foregaar som Følge deraf
meget let, idet man om Foraaret udplanter
Rodstykker af passende Tykkelse og Længde direkte paa
Friland, hvor de i Løbet af kort Tid vil danne
Rødder og ny Skud. Andre Planter, f. Eks. flere
Varieteter af Rubus- og Robinia-Slægten,
Dimorphantus, Anemone japonica. Papaver orientale,
Eryngium o. fl., lader sig for saa vidt villigt nok
formere ved Rodstiklinger, men disse maa
behandles paa en noget mere omhyggelig Maade end
ovenfor angivet for Peberrod. Hen paa Efteraaret,
inden Frosten binder Jorden, afskæres Rodgrene af
en passende Tykkelse, c. 0,50-1 cm i Gennemsnit.
Disse Rodgrene skæres derefter i Stykker af 3-6 cm
Længde og lægges i Kasser eller Skaale med let
Jord paa den Maade at Rodstykkerne i Reglen
lægges vandret ovenpaa Jorden og derefter dækkes
med et c. 2-3 cm tykt Lag Jord, som ligeledes maa
være af let, sandblandet Beskaffenhed, for at de
unge Skud, der om Foraaret bryder frem fra
Rodstykkerne, let kan skyde gennem Jorddækket. Hos
nogle Planter, f. Eks. Eryngium, maa
Rodstiklingerne dog sættes lodret i Jorden, saaledes at den
øverste Ende af Stiklingen staar lige i Jordskorpen,
eller kun dækket med et ganske tyndt Lag Jord,
da de ellers vil være udsat for at raadne. Kasserne
med Rodstiklingerne opbevares frostfrit i et koldt
eller tempereret Væksthus, og de maa ikke vandes
mere end højst nødvendigt for ikke at raadne;
særlig de første Uger efter Stikningen maa man helst
helt undgaa Vanding, som paa den Tid af Aaret i
Reglen heller ikke vil behøves. Tidlig om Foraaret
henstilles Kasserne i et halvvarmt Hus eller i
Varmebed med svag Undervarme, og Rodstykkerne vil
da i Løbet af Foraaret danne Rødder og Skud.
Naar Vejret sidst paa Foraaret bliver mildere, kan
Smaaplanterne i Reglen udplantes paa Friland, paa
Bede med god, bekvem Jord og beskyttet
Beliggenhed. Den første Tid efter Udplantningen bør de
unge Planter tilses med Vanding, naar Vejret er
tørt og varmt, og undertiden ogsaa med Skygning,
indtil de er begyndt at komme i Vækst.
Rodstiklinger af Væksthusplanter fordrer selvfølgelig i
Reglen mere Varme end Rodstiklinger af
Frilandsplanter for at danne Rødder og Skud.
4. Stiklinger af modent Træ. En
stor Mængde af vore haardføre Træer og Buske
formeres ved modne eller sjældnere halvmodne
etaarige Skud, ved Stikning paa Friland. Skuddene,
man vil benytte til Stiklinger, afskæres i Reglen
sent paa Efteraaret, i Slutningen af Oktober eller
Begyndelsen af November, naar de er blevne
tilstrækkelig modne, og inden de endnu har faaet
videre Frost. Man vælger vel udviklede, faste
Skud, medens bløde og mindre vel modne Skud saa
vidt muligt undgaas. De afskaarne Skud bindes
foreløbig i Knipper, og kan derefter uden at tage
Skade henlægges en kort Tid i en Kælder eller et
andet passende Rum, hvor de ikke er udsatte for
Udtørring, indtil der bliver Lejlighed til at
tilskære dem. Stiklinger gøres i Almindelighed 20-25
cm lange, og de afskæres foroven et lille Stykke
over den øverste Knop, medens de i den nederste
Ende afskæres tæt under et Øje eller et Øjepar, idet
der her findes aflejret en Del Reservenæring, som
bidrager til at fremhjælpe Kallus- og Roddannelsen.
Det kan af praktiske Grunde være formaalstjenligt
at tilskære den nederste Ende svagt kileformigt (se
Fig. 1 A), dels for at markere Rodenden, og
derved undgaa, at Stiklingen sættes med Topenden i
Jorden, dels fordi mange Sorter Stiklinger derved
lettere lader sig stikke i Jorden, uden at man
behøver at anvende den noget tidsspildende
Plantepind. Efter Tilskæringen bindes Stiklingerne i
Smaabundter og indslaas i omtrent hele deres
Længde i en let, ikke for fugtig Jord og paa et
beskyttet Sted, der ikke er for udsat for Sol og
Blæst. Her henligger de til om Foraaret, da de,
saa snart Jorden er tjenlig og saa tidlig som
muligt, udplantes i Bede med 6-8 Rækker paa et 1,20
m bredt Bed. Stiklingerne kan i Almindelighed
nøjes med en indbyrdes Afstand af 8-10 cm i
Rækkerne, idet de i de fleste Tilfælde kun skal blive
staaende i Stiklingebedene til om Efteraaret, da de
opgraves, sorteres og indslaas, for næste Foraar at
udplantes i Planteskolen paa større Afstand. Hvor
Jorden er svær og kold, kan det være
formaalstjenligt at sætte Stiklingerne lidt skraat i Jorden,
for at den nederste Del, hvor Roddannelsen i
Almindelighed foregaar, ikke skal komme for dybt
ned i den kolde Jord. En passende Jordvarme er
nemlig for de fleste Arter nødvendig, for at
Roddannelsen kan finde Sted, særlig for de Arters
Vedkommende, der har deres Hjemstavn i et sydligere
Klima end vort. Naar det derfor undertiden
anbefales at dække Stiklingebedene straks om Foraaret
med gammel Gødning for at holde paa Fugtigheden,
da er dette ikke rigtigt under alle Forhold. Er
Jorden saaledes noget kold af Naturen, viser
Erfaringen, at Dækning med Gødning snarere hemmer end
fremmer Roddannelsen, idet Gødningen hindrer
Varmen i at trænge ned i Jorden. At dette forholder
sig saaledes, kan man let overbevise sig om ved at
lægge Mærke til Forskellen mellem Stiklinger af
samme Art og under samme Forhold paa Bede, der
ikke er dækkede, og paa Bede, der er dækkede med
Gødning; de sidste vil, særlig i kolde Foraar, i
Reglen komme langt bagefter de første. Har man
Jorden i god Kultur og i Sommerens Løb holder
Overfladen ren og porøs ved hyppig Hakning mellem
Rækkerne, vil Dækning med Gødning i Reglen være
ganske overflødig, undtagen maaske paa meget tørre
og sandede Jorder. Af største Betydning er det
derimod, at Jordstykket, hvori Stiklingerne skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
