Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal i Jorden, medens paa de øverste Blade en Del
af Bladpladen ofte indstudses, for at indskrænke
Fordampningen. Foraarsstikningen, der altsaa kan
begynde kort efter Nytaar, sker i Reglen i
Formeringshus ved mer eller mindre høje
Varmegrader og i fugtig, indesluttet Luft. Et
Formeringshus kan være indrettet paa forskellig Maade,
med større eller mindre Glasareal o. s. v., naar det
blot er lunt og tæt og forsynet med et tilstrækkelig
kraftigt Opvarmningssystem, saa der til enhver Tid
kan holdes en passende høj og ensartet Temperatur
i Formeringsrummet, selv om Temperaturforholdene
varierer nok saa stærkt udenfor. Tidligere har man
vistnok været for tilbøjelig til at give
Formeringshuset forholdsvis smaa Dimensioner, med lille
Glasflade og deraf følgende lille Kubikindhold Luftrum,
om Natten dækket med solide Dæklemme, og oven
i Købet ofte med ekstra Vinduer over Stiklingerne.
Nu til Dags derimod træffer man ofte
Formeringshuse bygget efter et noget andet Princip, og da
navnlig større og bredere og med betydelig større
Glasflade, med dobbelt Glas uden Dæklemme, hvor
Stiklingerne i Reglen stikkes frit paa Bordene, uden
at være forsynede med ekstra Vinduer over sig.
Paa Grund af det store Luftrum holder Luften sig
friskere, og Temperaturen som ogsaa
Luftfugtigheden holdes lettere mere ensartet, uden bratte
Svingninger, hverken til den ene eller anden Side,
end i Formeringshuse med et lille Kubikindhold
Luftrum. Begge disse Faktorer, at Luften i Huset
holder sig frisk og Temperaturen og
Luftfugtigheden ensartet, uden bratte Svingninger, er som
bekendt af største Betydning ved al Formering.
Resultatet viser da ogsaa, at de fleste Stiklinger
vokser fortrinligt i saadanne Huse, tilmed uden i
nævneværdig Grad at være udsat for Angreb af den
ødelæggende Formeringssvamp (se d. A.), der i
Formeringshuse af den ældre Type ofte kan hærge
slemt. Naar Stikningen skal foregaa, lægges først
ovenpaa Bordene, der kan bestaa af Bræder eller
Skiferplader, et Lag Mos for at holde paa
Fugtigheden og forhindre, at Straalevarmen fra
Varmerørene udtørrer Formeringsbedet for stærkt. Der
ovenpaa lægges et 12 cm tykt Lag udvasket
temmelig skarpt Sand, hvori Stiklingerne anbringes
ved Hjælp af en lille tilspidset Plantepind eller
Priklepind, og i Reglen ikke dybere end
nødvendigt for at de kan staa fast. Af Hensyn til den
kostbare Plads sættes de saa tæt som muligt, men
uden at Bladene berører hinanden for meget.
Luften i Formeringshuset maa stadig holdes fugtig,
og særlig naar der fyres stærkt eller Solen er
stærkt fremme, vil det derfor være nødvendigt
flere Gange i Døgnet at sprøjte Vand paa Gulve og
Vægge, ligesom ogsaa selve Stiklingerne under
saadanne Forhold jævnlig maa sprøjtes med
kuldslaaet Vand. Viser Sandet i Formeringsbedet Tegn
til Udtørring, maa Stiklingerne vandes. I
Formeringshuset holdes en Dag-Temperatur af 20-22° C.,
om Natten kan Temperaturen være et Par Grader
mindre, og midt paa Dagen, særlig i Solskinsvejr,
kan det være rigtigt at lade Temperaturen stige
nogle faa Grader højere. I stærkt Solskin maa
Huset skygges, dels for at Stiklingerne ikke skal tage
Skade, dels for at forhindre, at Temperaturen i
Huset bliver alt for høj. I meget varmt Vejr kan det
alligevel hænde, at Varmen midt paa Dagen bliver
for stærk, og man maa da ved at øse Vand paa
Gulv og Vægge søge at bringe Temperaturen ned,
idet man saa vidt mulig maa undgaa at give Luft
paa Formeringshuset, navnlig naar det blæser.
Stiklinger af Varmhusplanter, der fordrer stærk Varme
og mere indesluttet Luft for at kunne danne
Rødder, maa man anbringe paa en særlig varm Plads
i Formeringshuset, under Glasklokker eller
Formeringsvinduer. Saa snart Stiklingerne har dannet
tilstrækkelig med Rødder, optages de af
Formeringsbedet og indplantes i smaa Urtepotter i en let
sandblandet Jord. Derefter anbringes de enten
nogen Tid i selve Formeringshuset, til de har
begyndt at sende ny Rødder ud i Jorden i
Urtepotterne, eller, for de mere villigtvoksende Arters
Vedkommende, straks sættes ind i en varm Bænk,
for saa vidt Vejret stiller sig nogenlunde gunstigt.
Er dette ikke Tilfældet, maa man hellere vente til
Vejret bliver mildere. Til urteagtige Stiklinger bør
man saa vidt mulig benytte de yngste Skud af
Planter, der er i god Vækst, da saadanne Stiklinger i
Reglen danner hurtigere og villigere Rødder end
Stiklinger af ældre Skud, der er begyndt at blive
haarde. Da det jo ofte gælder om at skaffe saa
mange Stiklinger som muligt, kan man skære de
Skud, der er tilstrækkelig lange, i flere Stykker
og derved opnaa at faa 2 à 3 Stiklinger af hvert
Skud. Der findes dog enkelte Planter, f. Eks.
Georginer, som bedst danner Rødder, naar Stiklingen
enten brækkes løs fra Moderplanten eller med
Spidsen af en Pennekniv forsigtig skæres af
saaledes, at en ganske tynd Skive af Knoldens eller
Grenens Væv medfølger. I dette Tilfælde kan man
altsaa ikke dele Skuddet i flere Stykker, men maa
benytte det, saa snart det har naaet den Længde,
man ønsker, Stiklingen skal have. Stiklinger af
Planter, der indeholder megen Mælkesaft, kan det
være rigtigt at lade ligge nogle Timer efter
Afskæringen, inden de stikkes, for at en Del af
Mælkesaften kan flyde ud og Saaret kan begynde
at tørres. Ellers gælder som en almindelig Regel,
at Stiklinger af urteagtige Planter maa sættes i
Jorden saa hurtigt som muligt efter Afskæringen.
Urteagtige Stiklinger, der sættes i Aug.-Septbr.,
behøver ikke saa stærk Varme som nødvendig i det
tidlige Foraar, og man stikker i Reglen paa denne
Tid af Aaret i afbrugte Gødningsbænke, hvori der
om Foraaret har været dyrket tidlige Grønsager,
og hvor Jorden er af en passende let og bekvem
Beskaffenhed. Stiklingerne kan enten stikkes frit i
Vinduet eller i Kasser, Urtepotter eller Skaale.
Naar Stiklingerne har dannet Rødder og Vinteren
begynder at nærme sig, indflyttes de i frostfri
eller tempererede Huse, hvor de henstaar til om
Foraaret. Efteraarsstiklinger af haardføre Stauder,
der er godt rodfæstede, behøver dog ikke Væksthus,
men kan overvintres i kold Bænk, enten med eller
uden Vinduer over sig.
2. Bladstiklinger. Hos forskellige
Planter, f. Eks. Bladbegonier, besidder Bladene den
Evne at kunne udvikle Adventivknopper, der kan
udvikle sig til selvstændige Planter. Man udvælger
gode, veludviklede Blade, der afskæres med et lille
Stykke af Bladstilken, hvorefter Bladet, med
Undersiden nedad, lægges paa Formeringsbedets
Sandflade og fastholdes ved hist og her at anbringe
Smaakroge. De større Bladribber gennemskæres paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
