Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenhøjsplanters Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jordbunden. Potterne, hvori man har priklet,
holdes i Bænk; der bør luftes godt, senere kan
Vinduerne aftages; Planterne maa værnes mod stærke
Regnskyl. Formering ved Stikning sker for de
urteagtige Planters Vedkommende bedst i August
Maaned, de træagtige Planter, som kan formeres
paa denne Maade, stikkes af halvmodent Træ
tidligere paa Sommeren. Man stikker i stærkt
sandblandet Jord i Potter, som stilles i en kold Bænk,
hvor de skygges og holdes paa sluttet eller ringe
Luft; men saa snart Stiklingerne i en Potte viser
Tegn til at have slaaet Rod, sættes Potten over i
et Vindue, hvor der gives Luft. Naar de er godt
rodfæstede, fjernes Vinduerne. Formering ved
Deling lader sig ogsaa udføre for talrige
Stenhøjsplanters Vedkommende, og dette er en meget
bekvem Formeringsmaade. Delingen kan om
fornødent udføres meget stærkt, følger blot en lille
Stump Rod med, vil som Regel den frabrudte
Plante vokse, navnlig lader Græsarter sig dele
til meget smaa Planter. De unge Planter, man
har fremskaffet, det være sig nu Aflæggere,
fradelte Planter, vel rodfæstede Stiklinger eller
Frøplanter, som er voksede godt til i Prikleskaalene,
bør opplantes paa et Stenbed (se d. A.), inden de
endelig henplantes paa Stenhøjen.
Anbringelse af Planterne paa
Stenhøjen. Ved Tilplantningen af Stenhøjen bør der
af større Træer og Buske anvendes lidet eller intet,
de træagtige Planter, der mest kan være Tale om,
maa være mindre Buske, som Cotoneaster
horizontalis, Cytisus purpureus, Fallugia paradoxa,
Juniperus, Philadelphus microphyllus,
Rhododendron-Arter og Former o. s. v. De enaarige Arter saas
paa Blivestedet, men benyttes kun i ringe Grad;
har man om Foraaret paa Stenhøjen nøgne Pletter,
som man ikke har andet Materiale at udfylde med,
kan man tage sin Tilflugt til de enaarige Arter.
De toaarige Planter kan saas paa Blivestedet og
maa da udtyndes til passende Afstand, men en
bedre Fremgangsmaade er at saa dem i Potte,
prikle dem i Potte eller paa Stenbed og henplante
dem om Eftersommeren paa Blivestedet.
Tidspunktet for Henplantningen af det Materiale, man
har samlet sig paa Stenbedene, maa rette sig
efter Planternes Udvikling og Vejrforholdene. Man
kan plante fra tidligt Foraar til langt hen paa
Efteraaret, men bør undgaa at plante i alt for tørre
Perioder i Sommerens Løb. Naar man nu skal
plante paa Stenhøjen, bør man ved at studere
Planternes Voksemaade og andre Karakterer søge at
gøre sig det klart, hvor Planten vil gøre bedst
Virkning og trives bedst. Det er ikke altid
nødvendigt at vide, under hvilke Forhold Planten
vokser i sit Hjem, selv om et saadant Kendskab
meget hyppigt kan være vejledende; af Plantens
Udseende kan man slutte sig til meget. Bregner
og blødbladede, storbladede Stauder vokser gerne i
muldet Jord og i Skygge, de plantes derfor i
beskyggede Grotter o. l. Steder. Saftplanter, som
Kaktus-Arterne fra Nordamerika, vil have en
solrig, varm Plads og gruset Jord, ogsaa
Bladsaftplanter som Sempervivum fordrer Sol og tør
Vokseplads, og har Planterne hvidfiltede,
 |
| Fig. 1. Parti fra Friar Park. Man lægger særlig Mærke til de mægtige og prægtige Pudeplanter midt i Billedet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
