Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stauder - Stedmoderblomst - Stedsegrønne Planter - Steklar - Stellaria - Stenbede - Stenbræk - Stenfrugtskimmel - Stenfrø - Stenhøje - Stenhøjsplanters Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
haardføre frit i Bede i et ikke for varmt
Formeringshus. Efter Roddannelsen og Afhærdning udplantes
de unge Planter paa Skolebede. Adskillige Arter
med tykke Rødder, f. Eks. Varieteter af Anchusa
italica og Papaver orientale, kan formeres ved
Rodstiklinger.
G. B.
Stedmoderblomst se Viola tricolor.
Stedsegrønne Planter kaldes de, der i
Modsætning til de løvfældende staar grønne hele Aaret
rundt, idet Løvet varer mer end et Aar.
F. E.
Steklar (s.) se Aarevingede.
Stellaria (Caryophyllaceæ), Fladstjerne. Stauder
er: S. graminea L., Græsbladet F., Europa,
Nordasien, har grenede, nedliggende Skud og hvide
Blomster; i Juni-Aug. S. g. var. aurea har
gule Blade. S. Holostea L., Skarpbladet F.,
Europa, Kaukasus, har opstigende 15-20 cm høje
Skud og store, hvide Blomster i Maj-Juni.
Kultur: Formeres ved Deling. S. graminea kan
dyrkes paa Stenhøj, men sædvanlig dyrkes kun
den gulbladede Varietet, som Indfatningsplante og
til Tæppebede; den fordrer en solrig Plads, og
Blomsterne afknibes. S. Holostea plantes under
Træer i Halvskygge.
G. B.
Stenbede. Ved denne Betegnelse forstaas en Art
Bede, som egner sig særlig til Kultur af
Stenhøjsplanter eller som Overgangsled for Planterne
mellem Priklekasserne og selve Stenhøjen. Bedene
udgraves i c. 15 cm Dybde og begrænses derefter
med Bræder, 25 cm brede, hvis ene Halvdel rager
frem over Jordoverfladen; disse Bræder holdes i
Stilling ved svære Pæle, som er dybt fæstede i
Jorden. Der gives et kraftigt Dræn i Bunden,
hertil anvendes Murstensskærver, Affald fra
Drivhusfyr o. l., og ovenpaa lægges Kulturjorden. Vil
man bruge Bedene til Dyrkning af Planter, som
ynder en tørrere Vokseplads, hvælves Drænlaget
noget i Midten, og der paaføres et Lag af en
Jordblanding, bestaaende af Mosejord og Lyngjord
samt rigeligt Grus og Kalkgrus. Jorden pakkes
ret fast og lægges i en skarp Ryg. Derefter
beplantes Bedets skraa Sider, og Mellemrummene
mellem Planterne belægges med Kalk eller
Granitskærver, som dels hjælper til at holde Jorden
fast, dels til at holde paa Fugtigheden. Vil man
dyrke mere fugtighedsbehøvende Planter, gøres
Drænlaget mindre, og Jordblandingen, der
benyttes, kan bestaa af Mosejord, Lyngjord og lidt Grus.
Fordelen ved disse S. er, at de lettere kan passes
med Vand end større Stenhøje, at de let kan
skygges, og at Planterne dèr faar et udmærket
Rodnet, saa at de let vokser fast, naar de henplantes
paa Stenhøjen.
A. L.
Stenbræk se Saxifraga.
Stenfrugtskimmel (Sclerotinia cinerea, ogsaa
kaldet Monilia c.) er en af de mest ondartede
Snyltere hos Kirsebær og andre Stenfrugttræer (især
Blomme, endvidere Abrikos og Fersken). Angrebet
af S. begynder i Blomstringstiden, idet talrige
Blomster dør og antager en lysebrun Farve;
derefter angribes de Kviste og Grene, hvorpaa de
syge Blomster sidder, saaledes at alle Blade
visner og Barken farves brun, ofte med
Gummiflod; dette Angreb er særlig iøjnefaldende hos de
sure Kirsebærformer. De syge Dele overtrækkes i
fugtigt Vejr med talrige graa, lave og faste
Skimmelpuder af Størrelse som et lille
Knappenaalshoved. Fra disse smittes Frugterne, naar de
nærmer sig Fuldmodenhed; der fremkommer brune
Pletter, der breder sig, indtil hele Frugten er
»raadden«; paa Overfladen fremkommer de graa
Skimmelpuder som paa Blade og Blomster. De døde
Frugter kan blive hængende paa Træerne som
tørre Mumier Vinteren igennem. S. bekæmpes:
1) ved Afplukning og Indsamling af døde Frugter,
2) ved Nedskæring af syge Grene, 3) ved
Sprøjtning om Vinteren med Blaasten eller Svovlkalk,
4) ved Sommersprøjtning med Bordeauxvædske
eller fortyndet Svovlkalk, første Gang inden
Blomstringen er helt afsluttet.
F. K. R.
Stenfrø se Lithospermum.
Stenhøje se under Sten i Haver.
Stenhøjsplanters Kultur. Under Betegnelsen S.
sammenfattes meget forskellige Planter, men
hvilke Planter man i det hele vil regne til S., maa
bero paa den enkeltes Skøn eller Smag; som en
Regel kan dog gælde, at de Planter, som ikke
præsenterer sig saa godt paa flad Jord eller ikke
vil trives i almindelig Havejord, eller som paa
Grund af deres Lidenhed eller andre Forhold let
underkues af Naboerne, bør henvises til Stenhøjen.
Ved Konstruktionen af Stenhøjen er det vigtigt at
fremskaffe forskelligartede Voksepladser, nogle
solbeskinnede, andre beskyggede, atter andre
saaledes beliggende, at de faar rigeligt Lys uden dog
at blive stærkt beskinnede af Solen; endvidere maa
man raade over forskellige Jordarter som
Lyngjord, Mosejord, Bladjord, Grus og Kalkgrus, for
at kunne variere Jordbundsforholdene efter
Planternes Behov. Helst bør Stenhøjen være anlagt ved
Bredden af en Vandsamling, saa at man kan
skaffe Plads til Moseplanter og andre
fugtighedselskende Planter.
Formering af S. For saa vidt Planten
overhovedet er villig til at sætte Frø i vort Klima,
kan Formering ved Frø altid anbefales. Som
Regel kan enaarige og toaarige Planter kun
formeres ved Frøudsæd. Man bør følge den Regel,
hvis man selv høster Frøet, at udsaa det kort efter
Modningen, og hvis man køber det eller faar det
ad anden Vej, da at udsaa det straks efter
Modtagelsen. Meget Frø af S., navnlig af arktiske
og alpine Arter, taaler ikke at gemmes. Selv om
Frøet ikke spirer straks, bør man dog ikke
bortkaste Frøpottens Indhold, men lade den blive
staaende i indtil 2 Aar. Frøet bør saas tyndt i let
Jord i Potter eller Skaale, der hensættes i en
kold Bænk (yderst sjældent paa Undervarme).
Smeltende Sne skal have en gavnlig Indflydelse paa
vanskelig spirende Frøslags. Det kan derfor
anbefales hen paa Foraaret med Sne at tildække
Frøpotterne, som findes i Koldbænk med veldrænet
Bund, og vedblive at dække Sne over saa længe,
man har dette Materiale til sin Raadighed.
Gammel porøs Sne, som har været udsat for Solens
og Frostens Paavirkninger, skal være bedre end
nyfalden Sne. Efter Spiringen prikles Planterne;
er Spiringen foregaaet sent paa Efteraaret, bør
man, hvis man frygter, at Planten vil lide
derunder, vente med Priklingen til Foraaret. Man
prikler i temmelig let Jord, men tager allerede nu
Hensyn til, hvilke Fordringer Planten stiller til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
