Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiring - Spiringsbestemmelse - Spiræa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frost for visse Frøs Vedkommende er nødvendig
eller i alt Fald særdeles befordrende for en god
Spiring, og endelig kan Orchidéfrø kun spire under
Medvirkning af Arter af Svampeslægten
Rhizoctonia. Varigheden af Frøenes Spireevne er meget
forskellig, men retter sig ogsaa meget efter
Opbevaringsmaaden; smaat Frø bevarer sædvanlig
Spireevnen længere end stort Frø. Jo ældre Frøet er,
des svagere bliver Spireevnen. Adskilligt Frø, der
spirer straks, naar det saas lige efter Modningen,
vil, naar det gemmes tørt blot nogle faa Maaneder,
ligge lang Tid, ofte c. 1 Aar efter Udsæden, uden
at spire. Der er ofte stor Forskel paa
Spiringstiden af de enkelte Frø, endog ved en Udsæd af
samme Art og Høst, hvilket sikkert skyldes
Frøenes forskellige Udviklingsgrad. Frø, som behøver
længere Tid og megen Fugtighed for at spire, f.
Eks. af Gulerødder, Rødbeder og Ærter,
udblødes ofte først i Vand i et varmt Rum, til Spiren
netop viser sig. Frø med haard for Vand vanskelig
gennemtrængelig Frøskal ligger lang Tid, ofte 2-3
Aar i Jorden, før de spirer, hvilket særlig paa
Friland er til megen Besvær. Man anvender
derfor følgende Fremgangsmaader for at forkorte
Tiden og for ikke at optage Pladsen saa længe. En
mekanisk Behandling af Frøskallen,
nemlig Skrabning, Filen, Slibning eller Gnidning med
Sand, der gør den tyndere, saa Vandet lettere
opsuges, anvendes f. Eks. ved Canna, Albizzia og flere
Leguminoser. At overhælde Frøene med
kogende Vand og lade dem staa deri og afkøles har
ved saadanne Frø en lignende Virkning. Ved
haardskallede, langsomtspirende Frø af Træer og Buske
anvendes Nedkuling (se d. A.).
G. B.
Spiringsbestemmelse. Naar man vil vide, om
en Frøvare er spiredygtig, foretager man S. Denne
udføres paa forskellig Maade efter Frøarternes
Ejendommeligheder. Som bekendt findes der i de
forskellige Lande Frøkontrolanstalter, der udfører
saadanne Undersøgelser; mellem disse Anstalter er
Statsfrøkontrollen, Fjords Allé 15,
København V. den ældste, og vistnok for Tiden den
Anstalt, hvor der udføres det største Antal Analyser
aarlig. Ved Statsfrøkontrollen undersøges
Spireevnen ved, at der aftælles 300-600 ægte, praktisk
talt ubeskadigede Frø af den Prøve, der indsendes
til S. Indeholder Prøven fremmede Bestanddele,
som Ukrudtsfrø eller andre fremmede Frø,
beskadigede Frø og andet »Affald«, maa man lade
udføre en særlig Renhedsbestemmelse, hvis
man vil vide, hvor meget der er og hvoraf disse
fremmede Bestanddele bestaar. De aftalte Frø
lægges i Reglen til Spiring i Grupper paa 100;
de fleste smaakornede Frøarter som Kaal,
Gulerod, Pastinak, Persille, de fleste Blomsterfrø o. l.
lægges paa det Jacobsenske Spireapparat, hvor
Frøene ligger paa et fugtigt Filtrerpapir, i Lys, idet
hver 100 Frø dækkes med en lille Glasklokke;
Temperaturen er 17-25 ° C., højest midt paa Dagen,
som i Naturen. Ærter, Bønner o. l. større Frø
lægges i fugtigt, rent Strandsand i Lerskaale ved
Stuetemperatur (c. 17 ° C.); Rødbeder og enkelte
andre større Frø indpakkes i Portioner paa 50 i
fugtigt Filtrerpapir; 4 saadanne Portioner nedlægges i
et stort cylindrisk Ølglas, hvori der forneden er en
Glasblok og et 8-dobbelt Lag Filtrerpapir og samme
Lag over, hvilket daglig dyppes i varmt Vand.
Glassene indsættes i en Termostat, hvor
Temperaturen holdes mellem 20-30 ° C. Det gælder om at
give Frøene gode og altid ensartede
Spiringsbetingelser, naar der skal udøves en sikker
Kontrol. Spiringsundersøgelsen afsluttes efter et
bestemt Antal Dage (f. Eks. 10 Dage for Kaal og
andre Korsblomstrede samt for Ærter, Bønner o. l.,
14 for Gulerod og Pastinak og mange andre, 20-30
for langsommere spirende Frøarter). Naar omtrent
1/3 af den fastsatte Spiretid er forløbet, undersøges
Spiringens Forløb første Gang; de spirede Frø
optælles og fjernes, de tiloversblevne, endnu friske
Frø lægges til Spiring i eller paa nyt, rent
Materiale. Gennemsnittet af Resultaterne af
Undersøgelserne i dette kortere Tidsrum kaldes
»Spirehastighed«, fordi man derigennem faar Oplysning,
om det er en hurtig og kraftig eller trægt (ofte
gammel) spirende Frøvare, hvad der har den
største praktiske Betydning, da langsomt spirende Frø
i Reglen spirer daarligt og uregelmæssigt i
Haven, og derfor giver en tarveligere Plantebestand.
Gennemsnittet af Resultaterne af S. i den hele
Spiretid kaldes Spireevne (af det rene Frø).
Vil man blot have en orienterende S., kan man
aftælle f. Eks. 100 Frø som en Gennemsnitsprøve af
Frøpartiet og tilvejebringe de rette
Spirebetingelser for Frøet, passende Varme og Fugtighed,
Adgang for Luft (Ilt), og for enkelte Arter ogsaa
Lys, ved at lægge Frøet til Spiring i et opvarmet
Værelse (17-18 ° C.) paa fugtigt Filtrerpapir, Vat,
Flonel eller lignende, som kan holde paa
Fugtigheden. Passende fugtigt Sand eller fin,
ukrudtsfri Havejord kan ogsaa særdeles vel benyttes til
S., særlig for større Frøsorter. Frøene trykkes
ned i Sandet eller Jorden uden anden Dækning end
en Glasplade over den Urtepotte-Underskaal, hvori
Frøene er lagt; der maa vandes hver eller
hveranden Dag med en Sprøjte, der fordeler Vandet fint.
D-P.
Spiræa (Rosaceæ), haardføre Buske. Slægten
Spiræa indbefatter nogle af vore mest værdifulde
Prydbuske. De fleste Spiræa er lave, indtil 1 m,
eller mellemhøje, 1-2 m, Buske, kun enkelte naar
en endnu større Højde. Deres Værdi som
Prydplanter betinges væsentligst af Blomsterne, og i
Henseende til disse er Slægten meget formrig. En stor
Del af Arterne har smaa, hvide Blomster i smaa,
sidestillede Halvskærme, og ved deres store
Blomsterrigdom, med de slanke, ofte bueformet bøjede
Grene ganske bedækkede af Blomster, hører disse
Arter til de smukkeste af vore Prydbuske først
paa Sommeren. Andre af Arterne bærer deres
Blomster i anselige endestillede Halvskærme eller i
endestillede store Toppe; de fleste af disse
blomstrer i den egentlige Sommertid, og mange af dem
fortsætter Blomstringen til helt ud paa
Eftersommeren, en Egenskab, der gør dem særlig
værdifulde, da Udvalget af blomstrende Buske paa den
Aarstid er forholdsvis lille. Foruden nogle med
hvide Blomster har en Del af disse sidstnævnte
røde Blomster i forskellige Afskygninger.
Nedennævnte er et Udvalg af de mest bekendt Arter og
Varieteter og alle meget værdifulde. S. alba Du
Roi., Nordamerika; mellemhøj. Blomstrer fra sidst
i Juli gennem Aug. med hvide Blomster i
endestillede, anselige, bredt pyramideformede Toppe.
S. albiflora Miq. (S. callosa Thunb. v. alba),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
