Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spinat - Spinatskimmel - Spindere - Spindemider - Spindemøl - Spinnare - Spinnmalar - Spinnkvalster - Spiring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tobaksvand. Forskellige Fugle efterstræber Frøet
og ældre Frø suges ofte slemt af Frømider.
En god Middelhøst er c. 15-1800 kg pr. ha.
H. G—m.
Spinat. Anvendelse: Bladene afribbes,
koges, hakkes og stuves i Fløde eller Mælk.
Anvendes som Gemyse til Kødretter, som selvstændig Ret
med blødkogte, overskaarne Æg og ristet Brød.
Anvendes ogsaa til Spinatsuppe, Budding o. l. Se
Henkogning, Tørring.
M. L.
Spinatskimmel (Peronospora effusa) danner et
graaviolet Skimmellag paa Undersiden af
Spinatbladene. Sygdommen bekæmpes ved Sprøjtning med
Bordeauxvædske straks ved Angrebets allerførste
Begyndelse og een eller flere Gange senere, med c.
14 Dages Mellemrum. Desuden maa Melde og
Gaasefod bortluges fra Haven eller dog fra
Spinatbedenes Nærhed.
F. K. R.
Spindere, spinnare (s.) (Bombycidæ), er klodset
byggede Sommerfugle, hvis Krop ofte er
paafaldende rigt haarbeklædt. Ogsaa Larverne udmærker
sig ved stærk Haarbeklædning. En af de mest
karakteristiske Spindere er den saak. Abrikosspinder
(Orgyia antiqua L.), der stundom er almindelig paa
Frugttræer. Hannen har gulbrune Vinger med en
lille hvid Plet paa hver Forvinge; Hunnen er graa,
meget klodset bygget og aldeles vingeløs. Larverne
forpupper sig i en tynd Kokon i f. Eks.
Grenvinkler. Leverer Puppen en Hun, lægger denne paa
Kokonens Yderside en rig Samling hvidgule Æg.
Larverne bærer paa Ryggen fire gule,
opretstaaende Haarknipper samt desuden i For- og
Bagenden og paa Siderne lange Pensler af i Spidsen
fortykkede Haar. Paa Grund af deres ejendommelige
Udseende plejer man i Sverrig at kalde disse
Larver »Børstenbindere«. Arten har ringe økonomisk
Betydning. Hertil hører ogsaa Ringspinderen,
Birkespinderen m. fl. Se disse.
A. T.
Spindemider, spinnkvalster (s.) (Tetranychus) er
mikroskopisk smaa Spindeldyr, grønne, gule eller
røde, med 8 Ben (som fuldvoksne) og oval,
børsteklædt Krop. Alle spinder meget tynde Væv over
de Plantedele, paa hvilke de lever. De overvintrer
som Æg, der er halvkugleformede, blodrøde og
prydede med fra Centrum radiært udstraalende
Rifler. I Diameter er de kun c. 1/2 mm, men trods
deres Lidenhed opdages de i Reglen let som Følge
af deres Farve og Talrighed paa unge Skud,
Frugtsporer o. s. v. I Sommerens Løb udvikles flere
Generationer; talrigst er Dyrene i tørre Somre.
Spindemiderne er af stor økonomisk Betydning, idet de
udsuger de grønne Dele, som hurtigt gulner. De
forekommer paa en meget stor Mængde Vækster,
saavel træ- som urteagtige. Paa allehaande
Frugttræer lever Paratetranychus pilosus C. & F., paa
mange Løvtræer Tetranychus telarius L., den
»almindelige (?) Spindemide«, og paa Urter, f. Eks.
Agurker, Meloner, Bønner m. fl., samt i Væksthus
Tetranychus althææ v. Hanst, hvilken sidstnævnte
maaske er den i al Almindelighed og økonomisk
vigtigste Art. Mod Spindemider kan man med
Fordel anvende Sprøjtning med nikotinholdige
Vædsker, Svovlkalkvædske m. m.
A. T.
Spindemøl se Snareorme.
Spinnare (s.) se Spindere.
Spinnmalar (s.) se Snareorme.
Spinnkvalster (s.) se Spindemider.
Spiring. Naar visse Forhold er til Stede, nemlig
en passende Varmegrad, Fugtighed og Lufttilførsel,
vil levende Frø sædvanlig begynde at spire, det vil
sige, Kimen vaagner af sin Dvale og fortsætter sin
Udvikling til en fuldtudviklet Plante. I
Almindelighed kommer Kimroden først frem ved
Spiringen, dernæst Kimstænglen og til sidst Kimbladene.
For at Frø kan spire, maa de ikke alene være
levende, men det er ogsaa nødvendigt, at de ikke er
i Hvile og ej heller maa de være »haarde«, det
vil sige forsynet med en haard Frøskal,
hvorigennem Vandet ikke kan trænge. Haarde Frø udgør
ofte mange pCt. af forskellige Bælgplanters Frø.
Knolde, Løg, Roer og Sporer behøver ligeledes
Varme, Fugtighed og Lufttilførsel for at træde ud af
deres Hviletilstand, altsaa for at spire; i
Begyndelsen bør dog Fugtigheden kun være sparsom for de
tre førstes Vedkommende. Den til Frøets Spiring
fornødne Varme afhænger af vedkommende
Plantes Natur og Hjemsted. Mange af vore
Ukrudtsplanter spirer allerede ved en Temperatur lidt over
Frysepunktet, medens de fleste tropiske Planters
Frø kræver en Varme paa over 16 ° C. Er
Varmen for lav eller alt for høj, kan Frøet ikke spire;
ved de lavere Varmegrader spirer det langsomt og
ofte daarligt, ved de højere hurtigere; som Følge
heraf vil Spiringstemperaturen for hver enkelt
Plante have et Minimum, et Maksimum og et
Optimum, ved hvilket sidste Frøet spirer hurtigst.
Den for de unge Planters Trivsel bedste
Spiringstemperatur ligger imidlertid noget lavere end
Optimum. Næsten alle Arter Frø kan, naar de
langsomt udsættes for aldeles tør Varme, taale henved
100 ° C. uden at tage Skade, hvilket har Betydning
ved at dræbe Insektæg og Larver. Er Varmen
derimod fugtig, taaler Frø sædvanlig kun 55 ° C.,
en Varmegrad, der netop ofte anvendes ved
Afsvampning af Frø. Sædvanligvis bør Frøet
tildeles en lidt højere Spiringstemperatur, end selve
Planten kræver til sin Vækst, Jordvarmen ved
Saaning af Frø af Planter fra koldere Egne bør
saaledes omtrentlig være 10-12° C., til Planter fra
tempererede Egne 15-20 ° C. og til tropiske
Planters Frø c. 25 ° C. Lyset virker hemmende paa
Spiringen, hvorfor man ogsaa foruden ved det
dækkende Jordlag ofte udelukker Lyset paa anden
Maade, til Spiringen er i Gang (se Saaning).
Sporer saas dog ovenpaa Jorden, da de kræver noget
Lys. Uden en vis Fugtighed spirer Frøet ikke,
og Spiringen begynder med, at Frøet opsuger Vand
og derved svulmer op; ved Vandets og Iltens
Indvirkning paa Frøets Oplagsnæring omdannes nu
denne til Næring for Kimen, der da begynder at
vokse. En jævn Jordfugtighed er heldigst for
Spiringen, hvorimod en stor Vandmængde i Jorden
gør denne kold og udelukker Luften, hvilket
hemmer Spiringen eller ødelægger Frøet. Da Ilt er
nødvendig for Spiringen, maa Luften have Adgang
til Frøet; man maa altsaa af denne Grund ikke
tildække det med for tykt et Lag Jord. Ofte
opgraves Frø, der har ligget dybt i Jorden i
Aarhundreder uden at spire paa Grund af Mangel paa Ilt,
disse vil da spire i Mængde, naar de kommer op
til Overfladen. Foruden de ovennævnte for
Spiringen nødvendige Faktorer, har det vist sig, at ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
