- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
348

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silene - Silkeaks - Silkefrø - Silpha - Silphium - Silybum - Simmer - Simæthus - Singrøn - Sinningia - Siphocampylus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kompakt Vækst, næsten kugleformet og Blomster i
rosenrøde og hvide Farver. S. p. ruberrima
med mørkere røde Blomster. Af disse Varieteter
haves igen Former med fyldte Blomster.
Kultur: Samtlige S. pendula er smukke,
taknemmelige, meget rigtblomstrende
Sommervækster, som ikke stiller større Fordringer til
Jordbund og Voksested. Frøet saas i April-Maj paa
Voksestedet; de opkomne Planter udtyndes til 20
cm Afstand. Kan ogsaa saas i Septbr. paa
Voksestedet, dog kun de Varieteter med enkelte
Blomster, og giver da en smuk Flor i Maj-Juni
paafølgende Aar. S. Saxifraga L., Alperne, Staude,
15 cm høj; hvide Blomster med grønlig eller
purpur Bagside i Maj-Juli. S. Schafta Gmel.,
Kaukasus, Staude; 10-15 cm høj; purpurrosa Blomster
i Aug.-Septbr. S. Zawadskii Herbich.,
Transsilvanien, Staude, 15-20 cm høj; hvide Blomster
i Juni. Kultur af de fleraarige S. De her
omtalte S. egner sig fortrinsvis til Plantning paa
Stenhøje og fordrer kalkholdig, sandet Ler- eller
Markjord samt solrig Vokseplads for at kunne
trives godt. Formeres ved Deling om Foraaret og
ved Frø, som saas i April-Juni i kold Bænk eller
Potte; de opkomne Planter prikles og udplantes
det paafølgende Foraar.
L. F.

Silkeaks se Hordeum jubatum.

Silkefrø se Asclepias.

Silpha se Aadselbiller.

Silphium (Compositæ). Store Stauder,
hjemmehørende i Nordamerika; de her nævnte Arter har
alle gule Blomster. S. laciniatum L., 2 m
høj; Grundbladene og nedre Stængelblade
langstilkede, fjersnitdelte, øvre Stængelblade siddende;
Aug.-Septbr. S. perfoliatum L., 2-3 m høj;
Stænglen firkantet, rigtbladet, Bladene savtakkede,
modsatte, sammenvoksede om Stænglen, Kurvene
i aaben forgrenet Stand; Aug. S.
terebinthaceum
Jacq., 2 m høj; Grundbladene store, groft
tandede, Stænglerne faabladede; Aug.-Septbr. S.
anvendes i Stauderabatter, formeres ved Deling og
Frøudsæd.
A. L.

Silybum (Compositæ). S. Marianum Gaertn.
(Carduus M.), Marietidsel, Sydeuropa, en- eller
toaarig Prydplante for Friland, anvendelig til
Bladgrupper, Udkanten af Busketter og som
fritstaaende paa Plæne; 75-150 cm; dyrkes for Bladenes
Skyld, der er glinsende grønne med hvide Pletter.
Blomsterstænglen, som bærer purpurfarvede
Blomster, bør afskæres, saa snart den viser sig, da
Bladene ellers vil tabe i Udseende. Kultur: Saas
i April i kold Bænk, udplantes i Maj med 50-60
cm Afstand. Kan ogsaa saas paa Voksestedet.
Frøets Spirekraft 4-5 Aar; Spiring i Løbet af
1 Uge.
L. F.

Simmer se Anemone.

Simæthus se Bredvinget Æblemøl.

Singrøn se Vinca.

Sinningia (Gesneraceæ). Der findes flere
Former med oftest laadne Blade, knoldagtige
Rhizomer og korte Stængler. Det er dog navnlig S.
speciosa
Hiern., Brasilien, med store,
klokkeformede violette Blomster, der har Betydning. Af
denne er der ved Krydsning fremstaaet en Mængde
Varieteter med store, smukke Blomster, ensfarvede
og punkterede, der ganske ligner Gloxinia, og ofte
i Handelen fejlagtigt gaar under dette Navn.
Navnlig er Sorten imperialis og dens Hybrider
med pragtfuldt farvede Blade og sølvhvide Aarer
meget smukke Dekorationsplanter. De behandles
ganske som Gloxinia. En helt anden Type af S.
frembyder den smukke Varmhusbladplante S.
atropurpurea nigra
, der ikke har Knold,
men fortsat Vækst hele Aaret og kan opnaa en ret
anselig Højde. Den har tykke, kraftige Stængler
med prægtige, silkeglinsende, sortbrune Blade og
uanselige gule Blomster i Bladhjørnerne; en
værdifuld Bladplante, let og taknemmelig i Kultur,
vokser let af Stiklinger.
M. H.

illustration placeholder
Sinningia speciosa.


Siphocampylus (Lobeliaceæ), Kold- og
Varmhusplante. Meget smukke, urteagtige, stundom lidt
klatrende Planter fra det tropiske Amerika; de
blomstrer hele Sommeren. S. betulæfolius
G. Don., glatte Stængler med triangulære,
ægformede Blade, der er lidt haarede paa Undersiden,
hængende, enkeltsiddende rød Blomst i
Bladhjørnerne. S. coccineus Hook., spids-ægformet,
takket Blad, skarlagenrød Blomst. Varieteten S. c.
leucostomus
, rød med hvid Læbe. S.
giganteus
G. Don., baaret Stængel med
læderagtige, takkede Blade og rødlig-gule Blomster. S.
Humboldtianus
D. C., spids-lancetformet,
takket Blad og skarlagenrød Blomst. S.
microstomus
Hook., meget smukke, rørformede,
skarlagenrøde Blomster i store Klaser. S.
Orbignianus
D. C., talrige, røde Blomster med gulligt
Svælg. S. scandens G. Don., klatrende med
lidt kødede, langagtige, helrandede Blade og
kortstilkede, skarlagenrøde Blomster. Kultur: S.
formeres let om Foraaret ved Stikning af de unge
Skud, der bryder frem fra Roden, eller ved
Deling; fordrer en let Blanding af Bladjord og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free