- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
347

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sequoia - Setaria - Sevenbom - Shepherdia - Shortia - Sibirisk Æble - Sibiræa lævigata - Sidalcea - Siddepladser - Sidepodning - Silene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andet Aar omplantes og studses paa Rødderne,
indtil de i 5-6 Aars Alder plantes paa Blivestedet.
I de første Aar efter Udplantning beskyttes de om
Vinteren ved et Lag Løv paa Jorden og et
fritstillet Dække af Granris. S. sempervirens formeres
paa samme Maade, men behandles udelukkende
som Potteplante under Opvæksten. De ynder dyb,
sandblandet Muldjord.
J. B.

Ved Fjordene i det sydvestlige Norge trives S.
godt og bliver stor paa gode Voksesteder.
N—k.

Setaria (Gramineæ). S. macrochæta Schult.
(S. italica Beauv.), Italien, c. 80 cm høj; de tykke,
nikkende, rævehalelignende Kolbeaks, som
fremkommer i Juli-Aug., er smukke og meget
anvendelige til saavel friske som tørrede Buketter.
Kultur: Frøet saas i April i kold Bænk;
udplantes i Maj med 20-25 cm Afstand. Kan ogsaa
saas paa Voksestedet.
L. F.

Sevenbom se Juniperus Sabina.

Shepherdia (Elæagnaceæ). S. canadensis
Nutt. (Lepargyrea c. Gr.), Nordamerika. En
mellemhøj, bred, haardfør Busk med rustbrune Skud
og smaa ægformede, paa Undersiden rustbrunt
punkterede Blade. De ganske smaa, men talrige
gule Blomster fremkommer i April førend Bladene.
Frugten er gul.
A. B.

Anvendelse og Kultur: S. canadensis er
en ikke meget iøjnefaldende, men desuagtet smuk
Busk, og er meget brugbar i Busketter. S.
formeres paa forskellig Maade, men lettest ved
Aflægning.
J. B.

Shortia (Diapensiaceæ). S. galacifolia
Torr. & Gray, Nordamerika, 12-15 cm høj,
fleraarig Plante med glinsende lysegrønne, om
Efteraaret røde Blade og hvide, fligede Blomster;
Forsommer. S. uniflora Max., Japan, 10-12 cm;
Bladene hjerteformede, tandede; Blomsterne
blegrosa med hvide Tegninger; Forsommer. Kultur:
Formeres ved Deling og plantes paa en beskyttet,
lidt fugtig Plads paa Stenhøj i en Blanding af
Bladjord og Lyngjord, lidt Markjord og Grus.
Dækkes om Vinteren med Granris. Bedre lykkes de
dyrket i Potter, som overvintres frostfrit i Bænk.
A. L.

Sibirisk Æble se Pyrus prunifolia.

Sibiræa lævigata se Spiræa lævigata.

Sidalcea (Malvaceæ), Staude. S. candida A.
Gray., Ny-Meksiko, c. 1 m høj; har dybt delte
Blade, de øvre ofte fingrede. Opret Blomsterstand
med hvide Blomster i Juni-Juli. S.
malvæflora
A. Gray., Vest-Nordamerika, c. 1 m;
Bladene har noget smallere Flige, Blomsterne er
lysrosa, mindre end hos foregaaende; Juni-Juli.
Kan plantes paa Stauderabatter og i Udkanten af
Busketter. Kultur: Formeres ved Frø og
Deling. Ynder helst en lidt fugtig Jordbund.
G. B.

Siddepladser i Haveanlæget har til Formaal at
afgive behagelige, skyggefulde, livlige eller smukke
Opholdssteder paa de forskellige Tider af Døgnet.
I private Haveanlæg maa saaledes ikke savnes en
rummelig og ugenert S. i Bygningens umiddelbare
Nærhed, hvor Familien kan tilbringe en stor Del
af Dagen, ej heller Siddepladser, hvorfra man kan
nyde Solnedgang, Udsigt over Omegnen eller
maleriske Vuer i selve Anlæget. De væsentlige S. maa
være angivne i den oprindelige Plan, men de
mindre S. kan man ofte med Fordel vælge, naar
Anlæget er færdigt, og efter at Beboernes
Tilbøjeligheder kan bidrage til at bestemme disses Plads. I
offentlige Anlæg maa der være S. omkring eller
i Nærheden af Promenaderne og Legepladserne o. l.
E. G.

Sidepodning se Forædling.

Silene (Caryophyllaceæ), Limurt. S. alpestris
Jacq., Alperne, Staude, 10-15 cm høj; hvide eller
rødlige Blomster i Juni-Aug. S. Armeria L.,
Mellem- og Sydeuropa, enaarig Sommervækst,
anvendelig til Blomsterbede, Rabatter og til
Afskæring; 30-40 cm høj; rosa Blomster i Juni-Aug.
S. A. flore albo, hvid. Kultur: Frøet saas
i April-Maj paa Voksestedet, de opkomne Planter
udtyndes til 15-20 cm Afstand. Trives i enhver
nogenlunde god Havejord og fordrer ingen særlig
Pleje. Afskæres Blomsterstænglerne, naar de
begynder at afblomstre, vil Planterne blomstre paa
ny. Frøets Spirekraft 3 Aar; Spiring i Løbet af
1-2 Uger. S. compacta Fisch., Kaukasus,
toaarig, 40-70 cm høj, sart rosa Blomster i
Juli-Aug. S. maritima With., Europa, var. flore
pleno
, Staude, 20-40 cm høj; smukke, hvide,
fyldte Blomster i Juni-Juli. S. pendula L.,
Middelhavslandene, enaarig Sommervækst,
anvendelig til Blomsterbede, Rabatter, Indfatning og
Tæppebede; 20-25 cm høj; rosenrøde Blomster, der
fremkommer omtrent 10 Uger efter Udsæden. Af
denne haves adskillige smukke Varieteter, hvoraf
særlig kan fremhæves: S. p. Bonnettii med
mørke Blomsterstængler. S. p. compacta, lav,

illustration placeholder
Silene compacta.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free