- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
138

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miltonia - Mimosa - Mimulus - Mina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sprøjtning, samt holdes paa mindst 15° C.
Vintertemperatur. Ligesom de sidstnævnte bør ogsaa M.
vexillaria dyrkes i temmelig stor Skala, d. v. s. helst
fyldende et helt lille Væksthus, thi Erfaringen har
vist, at et ringe Antal Planter, indstukne blandt
andre Orchidéer, ikke trives saa godt som et større
Antal i et Hus, hvor de kan passes rationelt og
faa Lys og Luft efter deres Fordringer.
Ax. Hzn.

Mimosa (Mimosaceæ), Varmhus. Af de hertil
hørende Arter, der har hjemme i de varmere Egne
af Amerika, Asien og Afrika, er det særlig M.
pudica
L., »den følsomme Mimosa«, Brasilien,
der er Genstand for Kultur; det er en lille
Halvbusk, der mest dyrkes som enaarig, men for
øvrigt let overvintres paa en lidt tør Plads i
Varmhuset. Den har oprette Stængler med Torne og
fingrede, dobbeltflnnede Blade; smaa, hvidlig-rosa
Blomsterhoveder. Dens Ejendommelighed er dens
store »Følsomhed«, der ytrer sig paa den Maade,
at ved den mindste Berøring eller Bevægelse
udefra folder Smaabladene sig parvis sammen, og
Bladstilkene sænker sig, i hvilken Tilstand
Planten ogsaa befinder sig om Natten. Faa Øjeblikkes
Ro bringer den atter til at rette sig. Kultur:
Tiltrækkes af Frø om Foraaret i Varmebede; den
trives godt i sandblandet, nærende Jord i luftigt
Varmhus eller i Stue.
M. H.

illustration placeholder
Mirabilis.


Mimulus (Scrophulariaceæ). Alle nedennævnte
M. er fleraarige og kan i milde Vintre med —
undertiden ogsaa uden — Dækning overvintre paa
Friland, men dyrkes dog hensigtsmæssigst som
enaarige Sommervækster. De er nøjsomme, meget
taknemmelige Planter, der udmærker sig ved
smukke Blomster og en lang Blomstringstid, som
Regel fra Juni-Septbr.; de kan finde fortræffelig
Anvendelse i enhver Have til Grupper, Rabatter,
de lavtvoksende Arter tillige til Indfatning, og de
egner sig godt til Pottekultur, til hvilket Brug
ganske særlig M. cupreus og M. tigrinus kan
anbefales. M. cardinalis Dougl., Nordamerika;
30-60 cm høj, mørkerøde Blomster. M. c.
grandiflorus
har større og smukkere Blomster;
desuden haves Varieteter med orange og rosenrøde
Blomster. M. cupreus Regel., Chili; 20-30 cm
høj, kobberrødlige Blomster. M. c. Fürst
Bismarck
, purpur-karmin, smuk. M. c. nanus,
meget lav. M. moschatus Dougl.,
Nordamerika; bleggule Blomster; dyrkes især paa Grund
af dens stærke, moskusagtige Duft. Trives bedst
paa temmelig beskyggede Steder. M. m.
compactus
danner ganske lave, runde, tætsluttede
Planter. M. quinquevulnerus hort.; 25-30
cm, gule Blomster med store brune eller
purpurrøde Pletter og Punkter; smuk. M. q. maximus
har større Blomster. M. Roezlii hort.; 10-15
cm høj, guldgule Blomster med røde
Punkter i Svælget; meget smuk. M.
Tilingii
Regel., Kalifornien; 40-60 cm
høj, gule Blomster. M. tigrinus
hort. (M. hybridus), alle de til denne Art
hørende Former, særlig M. t.
grandiflorus
, udmærker sig ved store
Blomster med prægtige Tegninger og er
utvivlsomt de smukkeste af alle M. M.
t. duplex
har dobbelte Kroner, den ene
inden i den anden. Kultur:
Formeres ved Frø, Stiklinger og Deling. Frøet
saas i Marts i Potte, som henstilles i Hus
eller i kold eller halv varm Bænk; det
meget fine Frø dækkes ikke med Jord,
men der lægges en Glasskive over
Potten, indtil Frøet har spiret. Saa snart
Frøplanterne er blevne saa store, at man
kan haandtere dem, prikles de i kold
Bænk eller Potte med 3-5 cm Afstand
og udplantes paa Friland i sidste
Halvdel af Maj, de lave Sorter med 10-15
cm, de højere med 20-30 cm Afstand.
Efter et Par Ugers Forløb begynder de
allerede at blomstre. Formering ved
Stiklinger eller Deling om Foraaret er
meget let og anvendes især, naar man
vil bevare bestemte, smukke Former.
M. trives næsten overalt, udvikler sig dog
bedst i fugtig Jord og paa noget skygget
Voksested. Vokser særdeles godt og blomstrer
meget rigt, naar de plantes i Nærheden af Vand.
Til Pottekultur anvendes Jord af en kraftig,
porøs Beskaffenhed, og der vandes meget
rigeligt; der kan plantes flere Planter i én Potte.
Frøets Spirekraft 3-4 Aar; Spiring i Løbet af
2 Uger.
L. F.

Mina (Convolvulaceæ). M. lobata Cerv.
(Quamoclit Mina Don), Meksiko; enaarig,
udmærket smuk Slyngplante for Friland.
Anvendelig til Espalier og Gitre, men smukkest, naar
den trækkes opad tre, foroven sammenbundne
Stænger. De prægtige Blomster er højrøde,
senere orange med hvidt; meget rigtblomstrende.
Kultur: Saas i Marts-April i halvvarm Bænk
eller Potte; Frøplanterne plantes enkeltvis i Potte,
holdes vedblivende halvvarmt og udplantes først
i Juni efter langsom, tilstrækkelig Afhærdning.
Fordrer almindelig god Muldjord og solrigt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free