- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
137

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meteorologiske Apparater - Metrosideros - Meum - Meyenia erecta - Michauxia - Miconia - Microlepia - Middagsblomst - Mider - Mideskurv - Mikania - Milla uniflora - Miltbregne - Miltonia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

almindeligt Fahrenheits T., dette er inddelt i 212°
Frysepunktet ligger ved 32°, og 100° Celsius
svarer følgelig til 180° Fahrenheit. Ved Omregning af
Fahrenheit til Celsius bruger man derfor følgende
Fremgangsmaade: F. Eks. 77° Fahrenheit = 5/9
(77 ÷ 32) = 25° Celsius.

Vindstyrkemaalere (Anemometre)
benyttes til at maale Vindstyrken, og der findes flere
Slags. Den afbildede (Fig. 2) er Schalenkreutz
Anemometer. De vandrette Vingers Omdrejninger,
som i Antal staar i Forhold til Vindstyrken, sætter
et Tælleværk, indrettet efter samme Princip som
det, der findes i et Gasur, i Bevægelse. Ved at
dividere lagttagelsestidsrummets Antal Sekunder
eller Minutter ind i Forskellen mellem Aflæsningen
ved lagttagelsestidsrummets Begyndelse og
Slutning og gange med en for hver enkelt Vindmaaler
og Vindhastighed bestemt Faktor, faas angivet
Tidsrummets gennemsnitlige Vindstyrke i m pr.
Sekund eller Minut.
N. E.

Metrosideros se Callistemon.

Meum (Umbelliferæ), Staude. M.
athainanticum
Jacq., Europa; 30 cm, Blomsterne hvide;
Bladene dobbelt fjersnitdelte med yderst fine,
traadformede Afsnit. Det smukke, mørkegrønne, findelte
Løv gør den anvendelig til Stauderabatter og
Stenhøje. Kultur: M. formeres ved Deling og Frø,
som saas straks efter Modningen. Trives i enhver
god, ikke for tør Havejord og plantes paa
Stenhøj eller i Stauderabat.
A. L.

illustration placeholder
Meum athamanticum.


Meyenia erecta se Thunbergia e.

Michauxia (Campanulaceæ). M.
campanuloides
L’Herit., Orienten, Syrien; toaarig
Prydplante, anvendelig til Pottekultur og i større Haver
til Rabatter; den smukke, 1-2 m høje
Blomsterstængel bærer hvide, lillapunkterede Blomster;
blomstrer i Juli-Aug. Kultur: Saas i kold Bænk
eller Pette i April-Juni; Frøplanterne prikles og
plantes senere enkeltvis i Potte, overvintres
frostfrit og temmelig tørt og udplantes i Maj det
paafølgende Aar. Frøets Spirekraft 2-3 Aar; Spiring
i Løbet af 2 Uger.
L. F.

Miconia se Cyanophyllum.

Microlepia (Polypodiaceæ), halv varmt Hus; smuk
og hurtigvoksende Bregne med krybende Rodstok
i Lighed med Davallia, hvortil den ofte henføres;
den egner sig til Kultur i Kurve. Flere Arter har
dobbelt- eller tredobbelt-finnede Blade, f. Eks.: M.
platyphylla
Don., Java, M. scabra Don.
og M. strigosa Sw., Japan, samt navnlig M.
hirta
Kaulf. var. cristata, Japan, der er den
smukkeste og mest almindelige i Kultur. M.
speluncæ
er en ny smuk Art med fyldige, bløde
Blade og ret høj Vækst, god Dekorationsbregne. Se
for øvrigt Bregnekultur.
M. H.

Middagsblomst se Mesembrianthemum.

Mider, kvalster (s.) (Acari) er mikroskopisk
smaa Spindeldyr. Deres Krop er i Reglen kort og
tillige rundet oval. De har som fuldvoksne fire Par
Ben, undtagen hos de saakaldte Galmider, der i
Forenden af en lang og smal Krop kun har to Par
Ben. Flertallet af Mider er mikroskopisk smaa og
forekommer ofte i uhyre Mængder i f. Eks.
indspundne Plantedele. Nogle er svære Skadedyr paa
levende Planter, se Galmider og Spindemider.
A. T.

Mideskurv se Galmider.

Mikania (Compositæ). M. scandens Willd.,
»Jærnbane-Vedbend«. Slyngende Koldhusplante fra
Nordamerika med hjerteformede, glinsende
lysegrønne, groft indskaarne Blade; Blomsterne
uanselige og uden Værd. M. vokser overordentlig rask
og villigt, opnaar en Længde af indtil 10 m og er
derfor en yndet og taknemmelig Stue- og
Altanplante. Kultur: M. formeres ved Stiklinger,
hvortil benyttes de unge Skud. Den fordrer kraftig
Jord og hyppig Ompotning, da en Standsning i
Væksten let bevirker Angreb af grønne Bladlus.
Kan ikke udplantes før enhver Fare for Frostskade
er forbi.
G. N. B.

Milla uniflora se Triteleja u.

Miltbregne se Scolopendrium.

Miltonia (Orchidaceæ). Omkring tyve Epifyter
fra det tropiske Amerika. Af Arter hørende til
denne Slægt forekommer nedennævnte M.
vexillaria ofte i Massekultur til Afskæring, hvorimod
de øvrige Arter alene hører hjemme i Samlinger.
Udmærket smukke er imidlertid: M. Clowesii
Lindl., Brasilien. Blomsterne paa lange Stængler,
gule, brune med hvidt og violet paa Læben. M.
Regnellii
Rchb. f. hvide Blomster med violet
paa Læben; Efteraar. M. Roezlii Nichols.,
Columbia, hvide Blomster med røde Pletter og gult
paa Læben; Efteraar. M. spectabilis Lindl.,
var. Moreliana, Brasilien, store, dybt violette,
smukke Blomster, enlige eller parvis paa lange
Skafter. M. vexillaria Benth., Columbia, lyst
blaagraat Løvværk med broncerød Glans nedad
Stilken og meget store, fladtrykte, helt
lilla-rosafarvede Blomster i faablomstrede Klaser. En
særdeles smuk og taknemmelig blomstrende Orchidé,
af hvilken der findes mange Varieteter. Som
nævnt dyrkes den i Tusindvis til Afskæring. Dens
Blomster er meget holdbare, og paa Grund af
deres fine luftige Farve meget anvendelige til al
Slags Binderi. Kultur: Alle M., med
Undtagelse af M. vexillaria, dyrkes bedst i Kurve, som bør
hænge i Orchidéhusets mørkeste Del; de taaler ikke
stærkt Lys. For øvrigt dyrkes de som Oncidium.
M. vexillaria derimod plantes i Potter, som stilles
paa lys Plads nær Glasset. De dyrkes omtrent som
Odontoglossum crispum, men taaler ingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free